Wikipedia

Olof von Dalin: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Linje 1:
[[Fil:Olof von Dalin.jpg|thumb|Olof von Dalin.]]
'''Olof Dalin''', [[adlet]] ''von Dalin'', (født [[29. august]] [[1708]] —i [[Vinberg]] i [[Halland]], død [[12. august]] [[1763]] i [[Drottningholm]]) var en [[Sverrig|svensk]] [[digter]] og [[historiker]].
 
Dalin, som var søn af en [[præst]], blev tidlig faderløs. Om hans ungdom ved man meget lidt. Han blev [[student]] fra [[Lund (Sverige)|Lund]], hvor han kom under indflydelse af [[filosof]]fen [[Anders Rydelius]], der utvivlsomt har påvirket ham. På anbefaling af denne blev han [[1727]] [[huslærer]] hos [[friherre]] [[Rålamb]]; senere blev han ansat ved ''[[Kanslikollegiet]]''.
Linje 8:
Hvem forfatteren var, vidste ingen, og han var klog nok til at spænde nysgerrigheden til det yderste ved omhyggeligt at bevare sin [[anonymitet]]. Man kunde ikke tro, at een mand kunde være i besiddelse af så megen verdenserfaring, så megen modenhed i sine domme og tillige af så megen lethed og elegance i formen; det måtte være flere, der havde slået sig sammen. Denne antagelse bestyrkedes ved, at bladet selv udgav sig for redigeret af en kreds af mænd af forskellige livsstilling og karakter; dette var i virkeligheden kun en fiktion, hvortil ideen var hentet fra ''Spectator'', og udgiveren lod den forholdsvis hurtigt falde.
 
Endnu inden udgiverens anonymitet var røbet, blev der af Rigetsrigets Stænderstænder i en skrivelse til regeringen henstillet, at den ubekendte Argus, der havde gjort sig så højt fortjent ved sine nyttige og smukke skrifter, måtte betænkes med en anstændig forfremmelse; dette skete [[1737]], da Dalin, efter at være blevet kendt som forfatter, blev [[kongelig]] [[bibliotekar]].
 
Snart fik Dalin lejlighed til at bruge sine evner på et nyt område. Den kongelige svenske skueplads var åbnet 1737, og til dens brug skrev Dalin både en [[komedie]], ''Den Afundsjuke'' og en [[tragedie]], ''Brynilda eller den olyckliga kärleken''. Komedien er, som alt Titlentitlen viser, mindre i [[Holberg']]s end i [[Molière]]s stil, idet den revser en moralsk fejl, ikke en naragtighed; den mangler også i høj grad [[Holberg]]sHolbergs lune. Emnet til tragedien var intet mindre end Nordens største [[heltesagn]], [[Völsung-sagnet]], men rigtignok bearbejdet i fransk stil.
 
1739-40 foretog Dalin en længere [[Dannelsesrejse|udenlandsrejse]], på hvilken han særlig opholdt sig i [[Paris]], hvortil hele hans åndsretning og litterære udvikling drog ham. Af den derværende svenske gesandt, [[Tessin]], blev han indført i videnskabelige kredse, hvor navnlig hans Sanssans for historisk forskning blev vakt.
 
Efter hjemkomsten skrev han blandt andet satiren ''Aprilvärk om vor härliga tid'', og den ypperlige ''Sagan om hästen'' en [[allegori]]sk skildring i [[Jonathan Swift|Swifts]] smag, hvor Sveriges skæbne fra [[Gustaf Vasa]] til [[Karl XII]] fremstilles under billedet af en [[hest]] med sine forskellige ryttere; endelig ''Svenska friheten'' (1742), et stort, allegorisk læredigt i [[alexandriner]]. Digtet, der indeholder en hyldest til frihedens gudinde og advarer mod de farer, der truer Sveriges ældgamle frihed, gjorde en betydelig virkning, omtrent som i det næste århundre [[Tegnér]]s ''Svea''.
Linje 20:
Efterhaanden sluttede von Dalin sig både i politisk henseende og personlig nærmere til [[hof]]fet, særlig til den intelligente dronning, [[Lovisa Ulrika]] (søster til [[Frederik II af Preussen]]), der også satte stor pris på ham. I hendes kreds fik han ret lejlighed til at lade sit vid spille; her blev de berygtede "Calottpredikningar" til ([[prædiken]][[parodi]]er), som pådrog ham [[gejstlighed]]ens fjendskab.
 
Han blev lærer for [[Gustaf III|kronprinsen]], som fik sin lærer meget kær; von Dalin har, uvist med hvor megen ret, fået skyld for at have udviklet det letsindige og overfladiske i Gustaf III:s karakter. Dette forhold til hoffet gjorde ham mistænkt hos de ledende politikere; han blev sat under tiltale som deltager i [[oprør]]ske anslag, ja, man gjorde endog påstand på at få ham dømt fra livet; han slap dog med bøder og forvisning fra hoffet. I 1761 blev forvisningsdommen hævet; han kom tilbage til [[Stockholm]] og døde her allerede to år efter.
 
D.von Dalin er en af de betydeligste Personlighederpersonligheder i sv.svensk Litt.litteratur og Kulturkultur, saaså betydelig, at hele Tidsrummettidsrummet ofte benævnes efter ham. Det er ham, der fører den ny-europæiske, franskprægede Aandsretningåndsretning ind over Sverige og derved gør det af med den gamle latinske Humanismehumanisme; han er saaledessåledes den begyndende Oplysningstidsoplysningstids første store Repræsentantrepræsentant.
 
Han er en folkelig Forfatterforfatter af høj Rangrang; hvad der er sagt om Holberg, at han gør sit Folkfolk til et læsende Folkfolk, gælder ogsaaogså om Dvon Dalin. Men paapå Sprogetssprogets Omraadeområde er hans Bet.betydning større; den utrolige smidighed, hvormed han kan gå ind i enhver stilart, var noget ganske enestående, ikke blot for den tid. Han regnes med rette for grundlæggeren af den moderne svenske prosa. Hans varme kærlighed til svensk kultur og svensk sprog hører til det mest sympatetiske i hans ellers noget kølige personlighed.
Smidighed, hvormed han kan gaa ind i enhver Stilart, var noget ganske enestaaende, ikke blot for
den Tid. Han regnes med Rette for Grundlæggeren af den moderne sv. Prosa. Hans varme Kærlighed til sv. Kultur og sv. Sprog hører til det mest sympatetiske i hans ellers noget kølige Personlighed.
 
Sine Forbilleder henter D. saa godt som udelukkende fra den fr. og den franskdannede eng. Litt.; for det nyvaagnede nationale Aandsliv i Tyskland havde han ingen Sans. Ogsaa af dansk Indflydelse var han ret upaavirket; en af hans Biografer taler ligefrem om hans udprægede Danskhad. Derimod har hans Værker haft et ikke ringe Publikum i [[Danmark]].
 
»Argus« synes at være læst her samtidig med dens Fremkomst i Sverige; thi allerede 1734 beklager [[Hans Gram]] i et Brev, at Holberg ikke faar Lov til eller tør vove at skrive nogen Komedie eller nogen »Argus« om disse Tider. I 1740 blev »''Argus«'' udg.udgivet paapå [[Dansk (sprog)|dansk]], og det er rimeligt, at den har øvet nogen Indflydelseindflydelse baadebåde paapå [[Jørgen Riis|Riis]] ''Danske Spectator'' og paapå Holberg,
som omtaler den i Fortalen til »Moralske Tanker«.
 
Tragedien »Brynilda« blev opført i Kbhvn allerede 1747, dog ikke paa Holbergs Skueplads, men paa v. Qvotens. Ogsaa »Den Afundsjuke« blev oversat. – Af D.svon Dalins Viserviser synes ikke saaså faafå at være naaetnået til Danmark; et Digtdigt til Frøkenfrøken Taube: »"Födas, gråta, lindas, ammas«", er oversat og benyttet af [[Ambrosius Stub]], andre, som Visenvisen til Dalberg og den om Dronningensdronningens Naturaliekabinet[[naturaliekabinet]], findes ligeledes paapå Dansk.
 
{{Commonskat}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Olof_von_Dalin"