Meningsmåling: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Troværdighed: Også en artikel i Ingeniøren 15-06-2015 |
Ramloser (diskussion | bidrag) lidt mere om artikel |
||
Linje 5:
== Troværdighed ==
Den 9. maj 2015 bragte [[Berlingske|''Berlingske'']] ''<nowiki/>''et tema om meningsmålingernes troværdighed.<ref name=":0">[http://www.politiko.dk/nyheder/advarsel-lotterier-giver-tvivlsomme-meningsmaalinger Advarsel! Lotterier giver tvivlsomme meningsmålinger] ''Politiko, [[Berlingske]]'', 8. maj 2015</ref> I dette tema blev der især gjort opmærksomt på, at flere af analyseinstitutterne udelukkende anvender internetrundspørge, hvor respondenterne lokkes med lotterier og konkurrencer.<ref name=":0" /> Den 15. juni 2015 havde [[Information]] i forbindelse med [[Folketingsvalget 2015]] et lignende tema
* Undersøg målingens størrelse samt antallet af dage, indsamlingen har taget.
* Hvordan indsamles svarene? (Telefoninterview, Internetpanel eller andet)
* Hvordan behandles tvivlernes svar?
* Hvordan udregenes "blokkenes" tal (med eller uden partier, der er under spærregrænsen) <ref name="inf16"/>
En tilsvarende analyse i [[Ingeniøren]] påpegede, at stikprøvens størrelse ikke er hovedproblemet; den hyppigste årsag til fejlagtige meningsmålinger er derimod [[repræsentativitet]]en i forbindelse med udvælgelsen af [[population]]en <ref>[http://ing.dk/artikel/derfor-tager-meningsmaalingerne-fejl-gang-paa-gang-176762 Jens Ramskov: "Derfor tager meningsmålingerne fejl gang på gang", Ingeniøren 15. juni 2015]</ref>.
Om situationen, hvor meningsmålingerne i tre ugers [[Folketingsvalget 2015|valgkamp]] i [[2015]] viste næsten dødt løb mellem "blokkene", udtalte en ekspert:
:"Målingerne viser, hvad du ville stemme, hvis der var valg i morgen. Men det kan jo godt være, at der sker noget, når du står i stemmeboksen. Det er umuligt at fange, og derfor er der en risiko ved alle målinger, sådan som vi har set i både Storbritannien og Israel på det seneste".<ref name="inf16"/>
|