Versionen fra 18. nov. 2014, 23:22 redigér Palnatoke (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 90.368 edits m Ændrede sorteringen i Kategori:Museer: " " ved hjælp af Hotcat ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 21. jun. 2015, 21:22 redigér fjern redigering Nikhyt (diskussion \| bidrag) 92 edits Emner om museernes oprindelse og formål lagt til Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 13: Efter deres karakter falder museer i de tre hovedkategorier [[kunstmuseum]], [[naturhistorisk museum\|naturhistorisk]] og [[kulturhistorisk museum]]. Herunder kan de kulturhistoriske museer yderligere opdeles efter emnemæssigt indhold (teknisk museum, søfartsmuseum, landbrugsmuseum osv.). == Museernes oprindelse == Museumsvæsnet opstår allerede i [[1500 tallet]]. Et museum er på det tidlige tidspunkt et genstandsbibliotek med de [[genstand]]<nowiki/>e, som den lokale [[fyrste]] eller [[konge]] har fundet interessant at vise frem. Museerne er på dette tidspunkt elitære institutioner hvor samfundets [[elite]] fremviser deres magt gennem sjældne ting fra naturen, historien og andre eksotiske civilisationer. Den moderne museumsopfattelse som vi kender den opstår under nationalromantikken i midten af 1800 tallet. For Danmarks vedkommende startede det nationale museumsvæsen I 1670'erne hvor Det kongelige kunstkammer slog dørene op. Dette kunstkammer skulle senere blive til det som vi i dag kender som [[Nationalmuseet]]. I begyndelsen arbejdede man med to typer museer. * Kunstkammeret = kunst og kulturgenstande * Naturaliekabinettet = naturligt fremkommende genstande == Museernes rolle == === '''Før''' === Museerne har siden kunstkammerets oprindelse i renæssancen haft en pædagogisk vinkel. At belære om kosmos i en lidt mindre format. For Danmarks vedkommende fik de nationale strømninger i midten af 1800 tallet den betydning at museerne bliver essentielle for opbygningen af en nationalstat, der bland andet grundet nederlag i krigen i 1864 står med en identitetskrise. Man fandt i nationalromantikken en måde til at bruge den gyldne fortid til at slå folkets fællesskabsfølelse fast til en "fysisk" svækket nation. Som [[H.P holts]] sagde i 1872 "Hvad udad tabes skal indad vindes". === '''Nu''' === Museernes rolle har gennem det 20 århundrede ændrede sig fra at være identitetsskabende for nationen til at have andre ansvarsområder. Blandt andet med indførelsen af museumsloven i 1958 og den stigende professionalisering i 1970'erne og 1980'erne får museet en rolle af at være samfundsdannende. Det skal forstås således at museerne skal danne befolkningen til at være gode samfundsborgere. Efter 1980'erne tager redefineringen af museerne fart, da der grundet i nye ideer blandt andet fra Frankrig, sammen med en øget internationalisering kommer fokus på museernes rolle i samfundet, da de i et internationalt samfund som sådan ikke kan være identitetsskabende i lige så høj grad som ved en suveræn nationalstat. === '''Fremtid''' === Fremtidens museumsstruktuer er svær at spå om, da der hele tiden kommer nye regulativer omkring hvordan museumsverdenen skal skrues sammen. Regulativerne skifter tilnærmelsesvis efter de politiske vinde, men en ting kan man dog formode, og det er at museumsformidlingen og forskningen bliver taget ud i en mere international kontekst. == Eksterne links ==

Museum: Forskelle mellem versioner