Museum: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nikhyt (diskussion | bidrag) Afsnit om museumsloven tillagt |
m Småret |
||
Linje 1:
[[Fil:Musée d'Orsay.jpg|thumb|[[Musée d'Orsay]] i Paris.]]
[[Fil:Copenhagen - Nationalmuseet - Old ensembles.JPG|thumb|Udstilling i det danske [[Nationalmuseet|Nationalmuseum]].]]
'''Museum''' ([[latin]]isering af det [[græsk]]e ''museion'': sted eller tempel dedikeret til [[muse]]rne) er en permanent institution med almennyttigt formål (non-profit), der virker for samfundet og dets udvikling, er åben for offentligheden, og som forsker i, indsamler, bevarer, formidler og udstiller materielle vidnesbyrd om mennesket og dets omgivelser i studie-, uddannelses- og adspredelsesøjemed.
Linje 15:
== Museernes oprindelse ==
Museumsvæsnet opstår allerede i [[1500 tallet]]. Et museum er på det tidlige tidspunkt et genstandsbibliotek med de [[genstand]]
I begyndelsen arbejdede man med to typer museer.
Linje 23:
== Museernes rolle ==
===
Museerne har siden kunstkammerets oprindelse i renæssancen haft en pædagogisk vinkel. At belære om kosmos i en lidt mindre format.
Linje 30:
Man fandt i nationalromantikken en måde til at bruge den gyldne fortid til at slå folkets fællesskabsfølelse fast til en "fysisk" svækket nation. Som [[H.P holts]] sagde i 1872 "Hvad udad tabes skal indad vindes".
===
Museernes rolle har gennem det 20 århundrede ændrede sig fra at være identitetsskabende for nationen til at have andre ansvarsområder. Blandt andet med indførelsen af museumsloven i 1958 og den stigende professionalisering i 1970'erne og 1980'erne får museet en rolle af at være samfundsdannende. Det skal forstås således at museerne skal danne befolkningen til at være gode samfundsborgere.
Efter 1980'erne tager redefineringen af museerne fart, da der grundet i nye ideer blandt andet fra Frankrig, sammen med en øget internationalisering kommer fokus på museernes rolle i samfundet, da de i et internationalt samfund som sådan ikke kan være identitetsskabende i lige så høj grad som ved en suveræn nationalstat.
===
Fremtidens museumsstruktuer er svær at spå om, da der hele tiden kommer nye regulativer omkring hvordan museumsverdenen skal skrues sammen.
Linje 41:
mere international kontekst.
==
{{uddybende|Museumsloven}}
Museumsloven er noget relativt unikt for Danmark, da Danmark er det eneste land med en egentlig museumslov
Line 53 ⟶ 54:
var før. Det vil sige at det nye museum får de to tidligeres støtte.
==== Museumloven
* I 1887 bliver der i Danmark dannet en museumsforening med henblik på en professionalisering af museumsarbejdet. Dette skulle gøres gennem oprettelsen af en overvågningsinstitution der skulle se til udgravning og bevaring af fortidsminder blev gjort korrekt. Et andet mål med oprettelsen af denne museumsforening er at sikre at museer kunne få adgang til statslige tilskud. Kulturministeriet udformede der efter en række betingelser der skulle opfyldes for at et museum kunne opnå statslig støtte.
* Først i 1976 blev reglerne om statstilskud for de kulturhistoriske museer og kunstmuseerne samlet i én lov. I 1984 blev alle museer ligestillet rent lovmæssigt under Kulturministeriet, hvilket tydeliggjorde at alle museer indgik i ét stort netværk der i fællesskab varetager den danske natur- og kulturarv.
| |||