Industrialisering: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Erstatter siden med 'thumb|[[Dampmaskinen var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen]] File:Vulcan Works Bradford lithograp...' |
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Økonom, fjerner ændringer fra 94.189.33.158 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
[[Fil:Maquina vapor Watt ETSIIM.jpg|thumb|[[Dampmaskine]]n var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen]]
[[File:Vulcan Works Bradford lithograph Industries of Yorkshire ca 1888.jpg|thumb|Industribygninger i England ca. 1888.]]
Ved [[industri]] forstås anvendelsen af ”mekaniske” kraftkilder ved fremstillings- og forædlingsprocessen, og ved '''industrialisering''' forstås således overgangen til anvendelse af [[damp]], [[gas]], [[olie]], [[elektricitet]] som kraftkilder. Rumligt indebar denne overgang, at fremstillings- og forædlingsvirksomhederne blev frigjort fra deres tidligere stedbinding til vand og vind og således kunne lægges, hvor man ønskede. Industrialiseringen fandt som regel sammen med en udvikling i [[samfund]]et, hvor størstedelen af befolkningen fra at være sysselsat med [[primære erhverv]] ([[landbrug]], [[fiskeri]], [[skovbrug]], [[minedrift]]) omdannes til et samfund, hvor størstedelen er beskæftiget med [[sekundære erhverv]] (bearbejdning af råvarer) inden for [[industri (branche)|industrien]] (og senere [[Tre-sektor-hypotesen|tjenesteydende erhverv]]).
== Industrialisering ændrer relationen mellem samfundet og naturgrundlaget ==
Inden industrialisering er der nære relationer mellem samfund og naturgrundlag, på grund af den tætte sammenhæng mellem råvareproduktion, forædling og forbrug. Det skal forstås på den måde, at fødevarer og forbrugsgoder primært bliver produceret til eget behov, hvis ikke af forbrugeren selv, så inden for familien eller nærmiljøet.
Ved industrialisering ændres disse relationer mellem det menneskelige samfund og naturgrundlaget. Det giver sig udtryk ved at man over en bred front udnytter naturgrundlaget og andre [[produktionsfaktor]]er på nye og ofte mere intensive måder, med store produktivitetsstigninger som følge.
Ændringerne sker indenfor fem hovedkategorier:
* ''Organisering'': Store dele af produktionen organiseres i samlede enheder ([[fabrik]]ker). Der er derfor ikke længere personlig kontakt mellem producent og bruger, hvilket giver plads til et formidlende mellemled, f.eks. i form af salgskanal.
* ''Arbejdsprocesser'': Maskiner overtager en række arbejdsoperationer, som mennesker tidligere udførte, og der gennemføres en vidtgående [[arbejdsdeling]] og specialisering f.eks. i form af samlebåndsarbejde.
* ''Energi'': Muskelkraft fra dyr og mennesker og varmeenergi fra planter erstattes af livløse [[fossile brændstoffer]] fra enorme, tidligere ubrugte kilder som f.eks. kul og olie til maskinerne.
* ''Råvarer'': Nye råvarer tages i brug i stor målestok, og ofte erstattes [[organisk stof|organiske stoffer]] med [[mineral]]ske.
* ''Marked'': Landbruget skal have nået et niveau hvor man ikke længere er henvist til kun en selvforsyningsøkonomi, men der skal være en udpræget pengeøkonomi, hvor landbruget indgår i en arbejdsdeling, således at der er at afsætningsmarked for industrivarer.
== Konsekvenser af industrialisering ==
[[File:Palais de l'Industrie - Édouard Baldus.jpg|thumb|Palais de l'Industrie i [[Paris]] opført til [[Exposition Universelle (1855)]]]]
Drivkraften ved industrialisering er de store produktivitetsstigninger man kan skabe ved effektivisering af produktionen. Denne proces giver billigere produkter, hvilket er en fordel for både producent og forbruger. Forbrugeren får mulighed for at købe et produkt, vedkommende ellers ikke havde mulighed for at købe, som følge af lavere fremstillings- og salgspris, og producenten opnår et større salg. Samlet set er samfundet dermed blevet rigere. Industrialiseringen kan dog også give problemer af såvel kortsigtet som langsigtet karakter.
=== Nye beskæftigelsesmuligheder ===
Industrialisering giver nye beskæftigelsesmuligheder. Ofte - men langt fra altid - er industrialiseringen sket i byerne dels i form af ibrugtagen af kunstige kraftkilder i eksisterende virksomheder, dels i form af nye industrier. Samtidig er der dog også sket en industrialisering i landområderne, og her har de nye industrier ikke sjældent bevirket fremvæksten af nye bydannelser, i Danmarks således i form af [[Vejbyer i Danmark|vejbyer]] og [[Stationsbyer i Danmark|stationsbyer]]. Som helhed var industrialiseringen imidlertid ofte med til at øge [[migration]] fra land til by, og efter som ikke alle fandt beskæftigelse her, bevirkede industrialiseringen en øget [[udvandring]]. Dette var fx. tilfældet under [[den industrielle revolution]], hvor udvandringen fra Europa først og fremmest skete til [[Nordamerika]].
=== Arbejdsmiljøet ===
Arbejdsmiljøet bliver også ændret, da arbejdet bliver mere intensiveret som følge af specialisering. Dette kan betyde langvarigt og ensidigt arbejde, hvilket kan føre til nedslidning af industriarbejderen. Alt efter hvordan, [[teknologi]]en udvikler sig og bliver brugt, kan teknologien aflaste industriarbejderen for det mest nedslidende arbejde. Omvendt kan den teknologiske udvikling også betyde, at industriarbejderen bliver udsat for andre og nye risici end tidligere, således støjskader og skader som følge af brug af kemikalier.
=== Ressourceudnyttelsen ===
Det mere intensive udnyttelse af [[råstof]]fer og [[energiressource]]r (træ, kul, olie) kan betyde et langt hårdere pres på naturgrundlaget. Det kan også medføre en stadig større [[transport]] med disse ressourcer mellem [[minedrift|miner]], [[skovbrug|skove]], [[landbrug]] og fabriksanlæg beliggende i de industrielle centre. Efter som mange råstoffer har en lang genskabelsestid, er der en fare for, at man bringer naturgrundlaget ud af balance ved intensiv udnyttelse.
=== Affaldsproblemet ===
Samtidig vil industrialisering resultere i problemer med udledning af [[affald]] i flydende, fast eller luftformig form, hvilket kan medføre såvel [[vandforurening]], som at problemer med [[fast affald]] og [[luftforurening]] vokser dramatisk til stadig voksende gener for samfundet.
De hidtil største problemer, som industrialiseringen har medført, synes at være de globale klimaændringer, der først og fremmest sættes i forbindelse med udledning af [[kuldioxyd]] ved anvendelsen af [[fossile brændstoffer]], der medfører stigningen i [[drivhusgas]]ser, [[global opvarmning]] og [[havenes forsuring]].
Et andet - afledt - problem er, at mange producerede varer har en forholdsvis kort brugstid, hvor efter de kasseres og erstattes af nye varer. De kasserede varer skaber ligeledes et affaldsproblem, og genbrug af de råstoffer og materialer, som således kasseres, er endnu kun i sin vorden.
== Flere mennesker og nye levevilkår ==
En afgørende forskel mellem de forskellige samfundstyper ligger i antallet af mennesker, de giver mulighed for på jorden. Jæger- og samlersamfundet gav plads for højst 1 person pr. km<sup>2</sup> i de frugtbare områder, og den samlede verdensbefolkning før landbrugsrevolutionen var antagelig mellem 5 og 10 millioner mennesker. Befolkningstætheden i de rene landbrugssamfund var under gunstige forhold 30-40 mennesker pr. km<sup>2</sup>. Hvis antallet i kortere perioder steg over dette niveau, blev befolkningsoverskuddet hurtigt renset ud gennem [[hunger]]katastrofer og [[epidemi]]er. Verdensbefolkningen før [[den industrielle revolution]] var antagelig på 750 millioner. Grænseværdien for industrisamfundets befolkningstæthed kendes endnu ikke med sikkerhed, men den giver i store områder plads for 300 mennesker pr. km<sup>2</sup>, og det er sandsynligt, at kloden nu kan bære en samlet befolkning på 10 milliarder, men det er et postulat, der slet ikke tager hensyn til de uventede hændelser, som de globale klimaændringer medfører, [[global opvarmning]] og [[havenes forsuring]].
Vanskeligere at forstå, men lige så vigtigt, er omvæltningen i levevilkår fra den ene samfundsform til den anden. Industrialisering drejer sig om overgangen fra [[subsistensøkonomi]], hvor det store flertal anvender den overvejende del af tiden og kræfterne på at skaffe sig mad, til et forbrugersamfund, hvor mennesket til stadighed forrykker behovsgrænsen fremad. Dette er overvejende resultatet af, at adgangen til materielle goder for det store flertal af befolkningen øges radikalt.
Selv om [[Lykke (følelse)|lykke]] omfatter andre faktorer end de her nævnte, og der også findes negative poster i regnskabet, er der ikke tvivl om, at [[den industrielle revolution]] sammenfattende har bidraget til en rigere verden, hvor mange flere mennesker kan leve meget bedre og meget længere end før. Det skal dog tages i betragtning, at dette er nået ved en stadigt større arbejdsindsats og rådrift på naturressourcer, som for eksempel [[regnskove]] og [[fossile brændstoffer]]. Mens jægere og samlere kan skaffe sig det nødvendige ved et par timers arbejde om dagen, må man i dag præstere mange timers dagligt arbejde.
== Se også ==
* [[Den industrielle revolution]]
* [[Industrialiseringen i Danmark]]
* [[Industri (branche)|Industri]]
{{Commonskat|Industries}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Samfund]]
| |||
