Danmark-Norge: Forskelle mellem versioner

 

Rigsfællesskabet mellem Danmark og Norge har sin oprindelse i Kalmarunionen. Kalmarunionen havde sin tid da man overalt mærkede eftervirkningerne af [[Den Sorte Død]] og denne medførte igen nedlæggelsen af landbrugsbedrifter i Norge samt [[Hansaen]]s kontrol med norsk handel. Danske og tyske embedsmænd kom til at indtage norske embeder. Jordegods og [[bispesæde]]r kom under fremmed kontrol. Derved svækkedes mulighederne for en norsk selvhævdelse. [[1450]] blev rigsfællesskabet fastlagt i en traktat, der skulle sikre det norske [[rigsråd]] indflydelse ved kongevalg, men bestemmelsen fik ingen reel betydning.

Kalmarunionen ophørte at eksistere [[1523]], da [[Sverige]] valgte sin egen [[konge]]. Efter således at have mistet Sverige flygtede [[Christian 2.]], og det danske [[rigsråd]] valgte da hertug [[Frederik af Holsten]] til konge ([[Frederik 1.]]). Frederik stod over for store problemer: dels at holde sammen på resterne af fællesriget og sikre kongens stilling deri, dels at stække Hansaens økonomiske magt i riget. Dertil kom problemer med magtmisbrug blandt embedsmænd. Det skulle vise sig, at Frederik 1. og hans afløser, [[Christian 3.]], evnede at løse dem alle.