Versionen fra 30. maj 2015, 11:41 redigér KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.531 edits m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 188.114.154.245 (diskussion \| bidrag) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. jun. 2015, 09:06 redigér fjern redigering JayPeque (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 3.435 edits mNo edit summary Gå til næste forskel →
Linje 6: Familien udgjorde centrum, efterfulgt af nære venner, bekendte, nærmeste samfund osv. Den søgte harmonien, det overskuelige og det trygge, og undsagde eller undgik konflikten. (Alt dette kaldes Biedermeierkulturen.) Udtrykket ''Biedermeier'' opstår først efter perioden. Udtrykket stammer fra en række satiriske digte udgivet i [[1850'~~ernes~~erne]]s Tyskland, af makkerparret Ludwig Eichrodt og Adolph Kussmaul, under pseudonymet; Gottlieb Biedermeier<ref>Leksikon. Andreasen, Brian m.fl.: I: LitteraturDK. 1. udg. L&R Uddannelse, 2009. side 314-315. (Afsnit i bog). ISBN 978-87-7066-467-7</ref>. Udtrykket blev første gang brugt i et digt fra [[1855]] og blev først almindeligt omkring år [[1900]]. Nøgleordene i Biedermeier er en fokusering på det private og det hjemlige. Det var på mange måder en modreaktion mod både [[oplysningstid]] og en radikalisering af det politiske. En Biedermeier blev karakteriseret som en [[filister]], en [[småborger]], der passede sig selv, lykkeligt ligeglad med verden udenfor. == Litteratur ==

Biedermeier: Forskelle mellem versioner