Versionen fra 3. maj 2015, 16:15 redigér LostPast (diskussion \| bidrag) 229 edits Lidt om genetikkens historie ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. jun. 2015, 09:32 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.519 edits m Robot: Kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Human male karyotype.gif\|thumb\|Generne sidder på [[DNA]]-strengene i kromosomerne. Her er en mands [[kromosom]]er isoleret og fotograferet gennem mikroskop.]] [[~~Image~~Fil:Karyotype.png\|thumb\|Illustration af de humane [[kromosom]]er indeholdende den [[diploid]]e [[arvemasse]]. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres [[centromer]]. [[Mitochondrie]]-genomet er ikke medtaget]] '''Genetik''' er studiet af [[biologi~~\|biologisk~~]]sk [[~~Arv_~~Arv (genetisk)\|arv]] og [[~~Arv_~~Arv (genetisk)\|arvelighedens]] mekanismer. [[gen\|Generne]] er enhederne for den [[biologi~~\|biologiske~~]]ske arv. Generne befinder sig på [[kromosom~~\|kromosomerne~~]]erne og består af information kodet i [[DNA]]. Mennesket har normalt 46 [[kromosom~~\|kromosomer~~]]er, heraf 2 [[kønskromosom~~\|kønskromosomer~~]]er, samt 22 par [[homologe kromosomer\|homologe]] [[autosom~~\|autosomer~~]]er. Mænd har kønskromosomerne XY og kvinder har XX. Summen af en organismes genetiske information kaldes [[genotype~~\|genotypen~~]]n. Den genetiske information bæres af arvemassen eller [[genom~~\|genomet~~]]et. Summen af organismens karakteristika kaldes [[fænotype~~\|fænotypen~~]]n. Fænotypen bestemmes dels af genotypen, dels af ydre årsager. Menneskets komplette [[genom]] kendes i stor detalje - det består af sekvenser af i alt 3,2 milliarder [[DNA\|DNA-basepar]]. Mange geners funktion kendes i stor detalje og forklares biokemisk, jf. [[proteinsyntese]]. Nogle gener er recessive, mens andre er dominante. Gener for et bestemt karaktertræk findes i genotypen i par. [[Foster]]et har fået et gen for denne egenskab fra hver af sine forældre. Et klassisk eksempel er brune og blå [[øjne]]. Anlægget for brune øjne, B, er dominant, mens anlægget for blå øjne, b, er recessivt. En person der har Bb eller BB i genotypen vil have brune øjne, mens det kun er personer med bb, der får blå øjne. Det betyder således, at hvis den ene forælder har genotypen Bb, og den anden forælder har genotypen bb, så vil sandsynligheden for, at man får et barn med brune øjne være 50%. Hvis den ene forælder derimod har genotypen BB, så vil der være 100% chance for at afkommet har brune øjne. Ligeledes hvis begge forældre har genotypen Bb, så vil det medføre 75% chance for at børnene i næste generation har brune øjne. Det kan anskueliggøres ved et Punnett Square diagram. Linje 32: === Gregor Mendel === [[Gregor Mendel]] formulerede på basis af studier af nedarvningen af variation i ærter sine to brømte mendelske love. Mendels første lov giver en systematisk beskrivelse af nedarvningen af egenskaber fra forældre til afkom. Lovens beskrivelse er udtømmende for [[~~autosom\|~~autosom]]alt nedarvede egenskaber, hvor al variationen forklares ved et enkelt gen. Mendels anden lov beskriver nedarvningen i situationer, hvor variationen forklares ved variation i to autosomale gener, som ikke er koblede. Mendels love udgjorde en vigtig manglende brik i Charles Darwins forståelse af bevarelse af variation. Betydningen af Mendels arbejde blev ikke erkendt i hans samtid. I 1901 genopdagede flere forskere samtidigt Mendels arbejde og erkendte dets afgørende betydning. Linje 73: == Se også == * [[Allel]] * [[Genetisk modificeret organisme]]

Genetik: Forskelle mellem versioner