Forskel mellem versioner af "Crossdressing"

1.054 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
Tilføjelse
m (→‎På scenen: stavning)
(Tilføjelse)
I middelalderen blev det anset for [[tabu]] i vestlige samfund, at kvinder bar tøj traditionelt associeret med mænd undtagen under særlige omstændigheder så som af nødvendighed (jf. [[Thomas Aquinas]]'s retningslinier i ''Summa Theologiae II''),<ref>{{cite web |last=Aquinas |first=Thomas |title=Summa Theologiae Part II |url=http://www.newadvent.org/summa/3.htm |publisher=Newadvent.org |accessdate=28. august 2012}}</ref> eller i sager med "hellige transvestitter" (kvindelige [[helgen]]er der crossdressede), som der var mange af. Retningslinierne for det acceptable syntes især at fokusere på det at kunne gå for det andet køn, mens tabuet fokuserede stærkt på blandingen af kønnene.<ref>Schibanoff, Susan. "Fresh Verdicts on Joan of Arc", ''Transvestism and Idolatry'', s. 39</ref>
 
De forskellige myter og retningslinier havde baggrund i virkeligheden, for allerede før Kristi fødsel kan crossdressing dokumenteres. Et kendt eksempel stammer fra 62 f.Kr., hvor [[Julius Cæsar]]s hustru [[Pompeia]] afholdt en ceremoni og fest for frugtbarhedsgudinden [[Bona Dea]], hvor reglerne bød at kun kvinder måtte være til stede. Politikeren [[Publius Clodius Pulcher]] sneg sig imidlertid ind forklædt som kvinde, angiveligt opsat på at forføre Pompeia, men blev opdaget. Sagen udløste en stor skandale og en retssag, hvor Clodius blev anklaget for at vanhellige ceremonien. Retssagen var i sig selv en skandale, hvor anklagen fra politikeren [[Lucullus]] reelt var for at ødelægge Clodius' karriere, mens bestikkelse fra [[Marcus Licinius Crassus]] til gengæld sørgede for, at han blev frikendt.<ref>Beard, M., Price, S., North, J., Religions of Rome: Volume 1, a History, illustrated, Cambridge University Press, 1998. S. 129-130, 296-297.</ref> Sagen gav dog taleren [[Marcus Tullius Cicero]], der var blevet involveret i retssagen, ammunition i årevis.
Trods ovenstående skal vi dog frem til 1400-tallet, før der findes nogenlunde sikre vidnesbyrd om i hvert fald delvis crossdressing. Den franske kvinde [[Jeanne d'Arc]] deltog her i [[Hundredeårskrigen]] mod englænderne og medvirkede til deres nederlag. Hun blev imidlertid fanget af burgunderne, der overgav hende til deres engelske allierede, der underkastede hende en tvivlsom retssag i 1431. Blandt de punkter der blev taget op var, at hun havde gået i mandetøj, hvilket kunne anses for at være på grænsen til [[kætteri]]. Flere kunne dog vidne på, at hun havde gjort det for at undgå at blive voldtaget af vagterne, idet hun havde fæstnet bukser og [[tunika]] til hinanden, så bukserne ikke uden videre kunne hives af.<ref name="stjoan-center.com">[http://www.stjoan-center.com/Trials/#nullification Saint Joan of Arc's Trial of Nullification]. Kontrollet 12. februar 2006.</ref><ref>Ifølge ekspert i middelaldertøj Adrien Harmand, bar hun to lag bukser der var fæstnet til vamsen tyve steder. Det ydre lag bukser var lavet af støvleagtigt læder. [http://lerozier.free.fr/chausses.htm Jeanne d'Arc, son costume, son armure]{{sprogikon|fransk}}. Kontrolleret 23. marts 2006.</ref> Risikoen for voldtægt gjorde da også, at hun var lovligt undskyldt jf. de ovennævnte retningslinier. Resultatet af retssagen var imidlertid allerede givet på forhånd, og Jeanne d'Arc blev brændt på bålet.
 
Trods ovenstående skalSpringer vi dog frem til 1400-tallet, førfinder dervi findeset nogenlundeandet sikrekendt vidnesbyrdeksempel om i hvert fald delvis crossdressing. Den franske kvinde [[Jeanne d'Arc]] deltog her i [[Hundredeårskrigen]] mod englænderne og medvirkede til deres nederlag. Hun blev imidlertid fanget af burgunderne, der overgav hende til deres engelske allierede, der underkastede hende en tvivlsom retssag i 1431. Blandt de punkter der blev taget op var, at hun havde gået i mandetøj, hvilket kunne anses for at være på grænsen til [[kætteri]]. Flere kunne dog vidne på, at hun havde gjort det for at undgå at blive voldtaget af vagterne, idet hun havde fæstnet bukser og [[tunika]] til hinanden, så bukserne ikke uden videre kunne hives af.<ref name="stjoan-center.com">[http://www.stjoan-center.com/Trials/#nullification Saint Joan of Arc's Trial of Nullification]. Kontrollet 12. februar 2006.</ref><ref>Ifølge ekspert i middelaldertøj Adrien Harmand, bar hun to lag bukser der var fæstnet til vamsen tyve steder. Det ydre lag bukser var lavet af støvleagtigt læder. [http://lerozier.free.fr/chausses.htm Jeanne d'Arc, son costume, son armure]{{sprogikon|fransk}}. Kontrolleret 23. marts 2006.</ref> Risikoen for voldtægt gjorde da også, at hun var lovligt undskyldt jf. de ovennævnte retningslinier. Resultatet af retssagen var imidlertid allerede givet på forhånd, og Jeanne d'Arc blev brændt på bålet.
 
Fra 1600-tallet og frem kendes flere eksempler på kvinder, der crossdressede og tjente som soldater. Et af de tidlige eksempler er [[Catalina de Erauso]], der i en årrække i første halvdel af 1600-tallet var en del af den spanske hær i Sydamerika under navnet ''Alonso Díaz Ramírez de Guzmán''. I en periode skal hun endda have tjent under sin egen bror, angiveligt uden at blive genkendt.<ref>{{citation|last=Erauso |first= Catalina de |title= Lieutenant Nun: Memoir of a Basque Transvestite in the New World| place= Boston |publisher= Beacon |year= 1996 |isbn= 0-8070-7072-6}}. Trans. Michele Stepto and Gabriel Stepto.</ref><ref>{{citation|last= Stepto |first= Michele |chapter= Introduction |pages= xxv-xliv |editor-last=Erauso |editor-first= Catalina de |title= Lieutenant Nun: Memoir of a Basque Transvestite in the New World| place= Boston |publisher= Beacon |year= 1996 |isbn= 0-8070-7072-6}}. Trans. Michele Stepto and Gabriel Stepto.</ref> Et århundrede senere var den svenske kvinde [[Ulrika Eleonora Stålhammar]] som korporal med i [[Den Store Nordiske Krig]] og giftede sig endda undervejs med en anden kvinde. Først fire år efter krigens afslutning, og mens Ulrika stadig var en del af den svenske hær, blev det opdaget af hendes søster. Ved en senere retssag blev hun anklaget for brud på Guds orden, men både hun og hendes hustru slap med mindre fængselsstraffe.<ref>Alf Åberg (Swedish) : ''Karolinska Kvinnoöden''</ref><ref>[http://runeberg.org/sqvinnor/0402.html Stålhammar, Ulrika Eleonora] (1864). I ''Anteckningar om svenska qvinnor''. Stockholm: P. G. Berg.</ref> Den engelske journalist [[Dorothy Lawrence]], der ville rapportere fra fronten under [[Første Verdenskrig]], havde derimod ikke det, der skulle til for at være soldat. Med hjælp fra flere soldater fik hun ganske vist forklædt sig som en, men ti dage få hundrede meter bag fronten sled så meget på nerverne, at hun endte med at gå til bekendelse. Hun slap dog for egentlig straf, for at historien ikke skulle slippe ud.<ref>Dorothy Lawrence (1919), [http://www.archive.org/details/sapperdorothyla00lawrgoog ''Sapper Dorothy Lawrence: the only English woman soldier, Late Royal Engineers 51st Division 179th Tunnelling Company BEF''], London:Lane.</ref>