Løvgræshopper: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Automatisk erstatning af tekst: (-sn2000.taxonomy.nl/Taxonomicon/ +taxonomicon.taxonomy.nl/)
lidt mere tekst
Linje 9:
| række = Arthropoda ([[Leddyr]]))
| klasse = Insecta ([[Insekter]])
| orden = Orthoptera ([[retvinger|RetvingerGræshopper]])
| familie = Tettigoniidae
| familie_autoritet = [[Friedrich von Krauss|Krauss]], 1902
}}
'''Løvgræshopper''' er [[insekt]]er af familien ''Tettigoniidae'' med mere end 6.800 arter, heraf findes 10 i Danmark 10. DeLøvgræshopper er en del af ordenen [[græshopper]] og menes at være mere beslægtet med [[fårekylling]]er end med [[markgræshoppe]]r.
 
== Udseende ==
Løvgræshoppen er 22-53 mm. Den har fået sit navn fordi den er grøn som [[løv]] og også lever i det løvgrønne [[græs]]. Den lever i hele landet på nær i Midt- og [[Vestjylland]]. Man kan høre hannens kaldetoner flere hundrede meter væk, den kalder fra høje [[plante]]r og [[Træ (organisme)|træer]], for eksempel [[strandmandstro]] og [[svinemælk]], [[eg]] og [[Bøg (Fagus sylvatica)|bøg]]. Man kan høre den fra sidst på [[sommer]]en til sidst på [[oktober]], den frembringer lyde ved at gnide forvingerne mod hinanden. Den grønne løvgræshoppe er et [[rovdyr]], den æder andre [[insekt]]er, og hvis man fanger den kan den finde på at bide. Dens fjender er [[fugle]] og mindre dyr.
Løvgræshopper har i Danmark en længde på op til cirka 50 mm. Følehornene er meget lange, trådformede, mangeleddede og bøjelige. Munden er en kraftig bidemund. En løvgræshoppe kan finde på at bide, hvis den bliver taget op i hånden. Dækvingerne er stive, smalle og skindagtige. Undertiden er de meget korte eller svagt udviklede. Flyvevingerne er oftest meget bredere end dækvingerne og i hvilestilling sammenfoldede og fuldstændig skjulte af disse. Undertiden er også de svagt udviklede. Bagkroppen består af ti led. Bagbenenes lår og skinneben er godt udviklede til spring. Fødderne er 4-leddede og oftest fladtrykte. Under fødderne sidder hæftelapper.
 
Hunnen kan kendes på sin læggebrod, hvormed den placerer sine æg i jord eller plantestængler. Hannen har på 9. og 10. bagkropsled nogle vedhæng, der har betydning under [[parring|parringen]].
 
== Forekomst ==
I Danmark findes de over hele landet i [[træer]], [[buske]] og højt [[Græs-familien|græs]], dog mindre udbredt i [[Midtjylland|Midt]]- og [[Vestjylland]].
 
== Sang og høreorgan ==
Man kan fra sidst på [[sommer]]en til sidst i [[oktober]] høre hannens kaldetoner. Nogle arter kan høres på flere hundrede meters afstand. Lyden frembringes ved at forvingerne gnides mod hinanden.
 
Høreorganet sidder på første par bens skinneben, lige under knæet. På hvert af skinnebenets sider findes en trommehinde, der hos nogle arter ses tydeligt. Ofte er trommehinden dækket af et låg, så høreorganet kun er synligt i form af to længdespalter.
 
== Føde ==
Løvgræshopper lever fortrinsvis af andre [[insekt]]er som [[markgræshopper]], [[larver]], [[bladlus]], men også af planteføde. Dens naturlige fjender er f.eks. [[fugle]] og mindre dyr.
 
== Danske arter ==
De ti danske arter:
* [[Sivgræshoppe]] (''Conocephalus dorsalis'')
* [[Vortebider]] (''Decticus verrucivorus'')
* [[Krumknivgræshoppe]] (''Leptophyes punctatissima'')
* [[Egegræshoppe]] (''Meconema thalassinum'')
* [[Hedegræshoppe]] (''Metrioptera brachyptera'')
* [[Cikadegræshoppe]] (''Metrioptera roeseli'')
* [[Buskgræshoppe]] (''Pholidoptera griseoaptera'')
* [[Sandgræshoppe]] (''Platycleis albopunctata'')
* [[Syngende løvgræshoppe]] (''Tettigonia cantans'')
* [[Stor grøn løvgræshoppe]] (''Tettigonia viridissima'')
{{Søsterlinks
| commonskat = Tettigoniidae
Line 22 ⟶ 48:
}}
== Kilder/Henvisninger ==
* Peter Esben-Petersen (1869-1942). ''[http://archive.org/stream/danmarksfaunaill06dans#page/26/mode/2up Danmarks Fauna. Ørentviste, Kakerlakker og Græshopper].'' Forlagt af G. E. C. Gad, København 1909.
* Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/
* [http://taxonomicon.taxonomy.nl/TaxonTree.aspx?id=17894&tree=0.1 Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Family Tettigoniidae]