Forskel mellem versioner af "WikiLeaks"

175 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
m
sprog
m (Gendannelse til seneste version ved BillyDK, fjerner ændringer fra 62.198.120.138 (diskussion | bidrag))
m (sprog)
| billedtekst =
}}
'''WikiLeaks''' er eten webnon-siteprofitorganisation, der publicerer lækkede, hemmelige dokumenter fra [[statsmagt]]er ogm.fl. andre [[organisation]]ernettet, samtidig med deat holder sigkilderne ([[anonymwhisleblower]]e'ne) tilbydes anonymitet. WikiLeaks' [[Hjemmesidehjemmeside]]n, ''wikileaks.org'', blev lanceret i [[december]] [[2006]]<ref>[http://www.scribd.com/doc/47601520/SUNSHINE-PRESS-PRODUCTIONS-EHF-FOR-PROFIT-LIMITED-COMPANY-DOCUMENTS Sunshine Press Productions ehf, Certificate of Incorporation.] Iceland. 26 January 2011.</ref> af den australske journalist [[Julian Assange]] og var oprindeligt baseret i [[Sverige]]. Hjemmesiden bliver finansieretfinansieres af private [[Pengedonation|donorerdonation]]er, men hjemmesidenog modtager ikke penge fra statslige myndigheder eller større [[selskab]]er.
 
== Baggrund ==
=== Historie ===
Domænet ''wikileaks.org'' blev registeret den [[4. oktober]] [[2006]].<ref name="whois">{{cite web|title=Whois Search Results: wikileaks.org|url=http://who.godaddy.com/WhoIs.aspx?domain=wikileaks.org&isc=ALEXADOM|work=GoDaddy.com|accessdate=10 December 2010}}</ref> Hjemmesiden blev indviet, og offentliggjorde det første dokument, blev offentliggjort i december 2006.<ref name="TIME">{{Cite news |title=WikiLeaks' War on Secrecy: Truth's Consequences |date=2 December 2010 |author=Calabresi, Massimo |url=http://www.time.com/time/world/article/0,8599,2034276-3,00.html |work=Time |location =New York |accessdate=19 December 2010 |quote=Reportedly spurred by the leak of the Pentagon papers, Assange unveiled WikiLeaks in December 2006.}}</ref> WikiLeaks erhar siden januar [[2007]] overvejende været repræsenteret i offentligheden siden januar 2007 af [[Julian Assange]], der nu er almindeligt anerkendt som "grundlæggeren af ​​WikiLeaks".<ref>{{Cite news |url=http://www.theaustralian.com.au/news/rudd-government-blacklist-hacker-monitors-police/story-e6frg8yx-1225718288350 |title=Rudd Government blacklist hacker monitors police |work=The Australian |location =Sydney |author=Guilliatt, Richard |date=30 May 2009 |accessdate=17 June 2010}}</ref> Ifølge [[Wired magazine,Magazine]] sagde en frivillig, at Assange beskrev sig selv i en privat samtale, som "''the heart and soul of this organisation, its founder, philosopher, spokesperson, original coder, organizer, financier, and all the rest''".<ref>{{Cite news |url=http://www.nytimes.com/2010/10/24/world/24assange.html |work=The New York Times |title=WikiLeaks Founder on the Run, Trailed by Notoriety |date=23 October 2010 |last1=Burns |first1=John F. |last2=Somaiya |first2=Ravi |accessdate=19 December 2010}}</ref>
 
WikiLeaks er stærkt afhængig af frivillige medarbejdere og har tidligere beskrevet sine grundlæggere som en blanding af kinesiske systemkritikere, journalister, matematikere, og start-up -virksomhedsteknikere fra [[USA]], [[Taiwan]], [[Europa]], [[Australien]] og [[Sydafrika]].<ref name="aboutwikileaks">{{cite web |url=http://www.wikileaks.org/wiki/WikiLeaks:About |title=Wikileaks:About |publisher=WikiLeaks |accessdate=3 June 2009 |archiveurl=http://web.archive.org/web/20080314204422/http://www.wikileaks.org/wiki/Wikileaks:About |archivedate=14 March 2008}}</ref> Hjemmesiden blev oprindeligt lanceret som en bruger-redigerbartbrugerredigerbar [[wiki]] (deraf navnet), men har gradvist bevæget sig i retning af en mere traditionel publikationmodel og accepterer ikke længere hverken oprettelse af brugere, kommentarer eller redigering. I juni [[2009]] havde webstedet mere end 1200 tilmeldte frivillige<ref name=aboutwikileaks/> og startede et rådgivende organ bestående af Assange, dennes stedfortræder Jash Vora og syv andre mennesker, hvoraf nogle benægtede enhver forbindelse med organisationen.<ref name="ab">{{Cite news |last=Rintoul |first=Stuart |title=WikiLeaks advisory board 'pretty clearly window-dressing' |url=http://www.theaustralian.com.au/news/nation/wikileaks-advisory-board-pretty-clearly-window-dressing/story-e6frg6nf-1225967895242 |accessdate=18 December 2010 |newspaper=The Australian |location=Sydney |date=9 December 2010}}</ref><ref>[http://motherjones.com/politics/2010/04/wikileaks-julian-assange-iraq-video?page=2 Inside WikiLeaks’ Leak Factory]. Mother Jones (6 April 2010). Retrieved on 22 November 2011.</ref>
 
{{citat|to bring important news and information to the public... One of our most important activities is to publish original source material alongside our news stories so readers and historians alike can see evidence of the truth.|Om WikiLeaks mål, fra Wikileaks' hjemmeside}}
 
Ifølge et interview fra januar [[2010]], så er WikiLeaks-holdetWikiLeaksholdet en gruppe bestående af fem mennesker, der arbejder på fuld tid, og omkring 800 mennesker, der arbejder lejlighedsvis, ingen af dem bliver lønnet.<ref name="leakonomy">{{Cite news |title=Leak-o-nomy: The Economy of Wikileaks (Interview with Julian Assange) |author=Mey, Stefan |url=http://stefanmey.wordpress.com/2010/01/04/leak-o-nomy-the-economy-of-wikileaks/|accessdate=19 December 2010 |work=Medien-Ökonomie-Blog |date=4 January 2010}}</ref> WikiLeaks har intet officiel hovedkvarter.
 
WikiLeaks hævdede i april 2010, at Facebook slettede deres fanside, som havde 30.000 fans.
WikiLeaks hævdede i april 2010, at Facebook slettede deres fan side, som havde 30.000 fans.<ref>{{Cite news |title=WikiLeaks claims Facebook deleted its page, 30000 fans |url=http://www.news.com.au/technology/wikileaks-claims-facebook-deleted-its-page-30000-fans/story-e6frfro0-1225856489723 |work=News.com.au Techology blog |date=21 April 2010 |accessdate=23 April 2010}}</ref><ref>{{Cite news |title=Wikileaks Claims Facebook Deleted Their Fan Page Because They "Promote Illegal Acts" |url=http://gawker.com/5520933/wikileaks-claims-facebook-deleted-their-fan-page-because-they-promote-illegal-acts |work= Gawker |date=20 April 2010 |accessdate=21 April 2010}}</ref><ref>{{Cite news |title=Wikileaks Fan Page Pulled Down for Being "Inauthentic," Says Facebook |url=http://techpresident.com/blog-entry/wikileaks-fan-page-pulled-down-being-inauthentic-says-facebook |work =TechPresident |date=21 April 2010 |accessdate=22 April 2010}}</ref> Men den 7. december 2010 var Facebook gruppe fan siden stadigt tilgængelig og var vokset med 100.000 fans dagligt siden 1. december,<ref>{{cite news |last=Glanfield |first=Tim |title=WikiLeaks supporters embrace Twitter & Facebook accounts |url=http://www.beehivecity.com/hightech/wikileaks-supporters-embrace-twitter-facebook-as-accounts-boom114012132/|date=2 December 2010 |work =Beehive City}}</ref> til mere end 1,6 millioner fans. Det var også den største vækst i denne ugen.<ref>{{cite web |url=http://www.famecount.com/all-platforms/Worldwide |title=search for 'Wikileaks' |publisher=Famecount.com |accessdate=5 December 2010}}</ref> Med hensyn til tilstedeværelsen af ​​WikiLeaks på Facebook, virksomhedens DC-baserede leder Andrew Noyes af Public Policy Communications, har udtalt, "''"Wikileaks Facebook side overtræder ikke vores indholds standarder vi har heller ikke stødt på noget materiale, der lægges på den side, der overtræder vores politik.''"<ref>{{Cite news |url=http://www.readwriteweb.com/archives/facebook_were_not_kicking_wikileaks_off_our_site.php |title=Facebook: We're Not Kicking Wikileaks<!-- sic! --> Off Our Site |date=6 December 2010 |accessdate=7 December 2010 |first=Marshall |last=Kirkpatrick |work=[[ReadWriteWeb]]}}</ref>
<ref>{{Cite news |title=WikiLeaks claims Facebook deleted its page, 30000 fans |url=http://www.news.com.au/technology/wikileaks-claims-facebook-deleted-its-page-30000-fans/story-e6frfro0-1225856489723 |work=News.com.au Techology blog |date=21 April 2010 |accessdate=23 April 2010}}</ref>
<ref>{{Cite news |title=Wikileaks Claims Facebook Deleted Their Fan Page Because They "Promote Illegal Acts" |url=http://gawker.com/5520933/wikileaks-claims-facebook-deleted-their-fan-page-because-they-promote-illegal-acts |work= Gawker |date=20 April 2010 |accessdate=21 April 2010}}</ref>
<ref>{{Cite news |title=Wikileaks Fan Page Pulled Down for Being "Inauthentic," Says Facebook |url=http://techpresident.com/blog-entry/wikileaks-fan-page-pulled-down-being-inauthentic-says-facebook |work =TechPresident |date=21 April 2010 |accessdate=22 April 2010}}</ref>
WikiLeaks hævdede i april 2010, at Facebook slettede deres fan side, som havde 30.000 fans.<ref>{{Cite news |title=WikiLeaks claims Facebook deleted its page, 30000 fans |url=http://www.news.com.au/technology/wikileaks-claims-facebook-deleted-its-page-30000-fans/story-e6frfro0-1225856489723 |work=News.com.au Techology blog |date=21 April 2010 |accessdate=23 April 2010}}</ref><ref>{{Cite news |title=Wikileaks Claims Facebook Deleted Their Fan Page Because They "Promote Illegal Acts" |url=http://gawker.com/5520933/wikileaks-claims-facebook-deleted-their-fan-page-because-they-promote-illegal-acts |work= Gawker |date=20 April 2010 |accessdate=21 April 2010}}</ref><ref>{{Cite news |title=Wikileaks Fan Page Pulled Down for Being "Inauthentic," Says Facebook |url=http://techpresident.com/blog-entry/wikileaks-fan-page-pulled-down-being-inauthentic-says-facebook |work =TechPresident |date=21 April 2010 |accessdate=22 April 2010}}</ref> Men den 7. december 2010 var Facebookfansiden gruppe fan sidenFacebook stadigtstadig tilgængelig og var vokset med 100.000 fans dagligt siden 1. december,<ref>{{cite news |last=Glanfield |first=Tim |title=WikiLeaks supporters embrace Twitter & Facebook accounts |url=http://www.beehivecity.com/hightech/wikileaks-supporters-embrace-twitter-facebook-as-accounts-boom114012132/|date=2 December 2010 |work =Beehive City}}</ref> til mere end 1,6 millioner fans. Det var også den største vækst i denne ugenuge.<ref>{{cite web |url=http://www.famecount.com/all-platforms/Worldwide |title=search for 'Wikileaks' |publisher=Famecount.com |accessdate=5 December 2010}}</ref> Med hensyn til tilstedeværelsen af ​​WikiLeaks på Facebook, har virksomhedens DC-baserede leder Andrew Noyes af Public Policy Communications, har udtalt,: "''"Wikileaks Facebook side overtræder ikke vores indholds standarder vi har heller ikke stødt på noget materiale, der lægges på den side, der overtræder vores politik.''"<ref>{{Cite news |url=http://www.readwriteweb.com/archives/facebook_were_not_kicking_wikileaks_off_our_site.php |title=Facebook: We're Not Kicking Wikileaks<!-- sic! --> Off Our Site |date=6 December 2010 |accessdate=7 December 2010 |first=Marshall |last=Kirkpatrick |work=[[ReadWriteWeb]]}}</ref>
 
=== Finansiering ===
Wikileaks er en [[non-profit]] <nowiki/>organisation, i vid udstrækning støttet af frivillige, og organisationen er afhængig af private donationer. Wikileaks' vigtigste finansieringsmetoder omfatter konventionelle bankoverførsler og online betalingssystemer. Årlige udgifter er anslået til omkring 200.000 €, primært til servere og bureaukrati.<ref name="leakonomy"/>
 
WikiLeaks' advokater arbejder ofte professionelprofessionelt og billigt, og i nogle tilfælde er juridisk støtte blevet doneret af medieorganisationer som [[Associated Press]], [[Los Angeles Times]], og [[National Newspaper Publishers Association]].<ref name="leakonomy"/> WikiLeaks' eneste indtægtskilde er donationer, men man har overvejet andre muligheder, herunder en auktions modelauktionsmodel til at sælge tidlig adgang til dokumenter.<ref name="leakonomy"/> I september 2011 begyndte Wikileaks' auktioneringsordninger på Ebay til at rejse penge, og Assange fortalte et publikum på ''Sydney Festival af farlige ideer'', at organisationen ikke vil kunne overleve uden en indtægt.
 
Flere banker og pengeoverførelses firmaerpengeoverførelsesfirmaer har spærret for WikiLeaks' kontoerkonti. Som en af de første steder valgte [[PayPal]] den [[22. januar]] 2010 at suspenderede WikiLeaks' "donation kontodonationskonto og indefrøs deres aktiver. WikiLeaks sagde, at dette var sket før, og blev gjort uden "nogen indlysende grund".<ref>{{cite web |url=http://twitter.com/wikileaks/status/8101847372 |title=WikiLeaks: Paypal has again locked our... |publisher=Twitter|accessdate = 26 January 2010}}</ref> Kontoen blev genoprettet den 25. januar 2010.<ref>{{cite web |url=http://twitter.com/wikileaks/status/8192453527 |title=WikiLeaks: Paypal has freed up our... |publisher=Twitter |accessdate=26 January 2010}}</ref> Den 18. maj 2010 meddelte WikiLeaks meddelte, at detsorganisationens hjemmeside og arkiv , var blevethavde back -up på andre servere.<ref>{{cite web|url=https://twitter.com/wikileaks/status/14270362566 |title=Wikileaks: Next milestone completed:... |publisher=Twitter|date=18 May 2010|accessdate=18 December 2010}}</ref>
<ref>{{cite web|url=https://twitter.com/wikileaks/status/14270362566 |title=Wikileaks: Next milestone completed:... |publisher=Twitter|date=18 May 2010|accessdate=18 December 2010}}</ref>
 
I 2010 modtog WikiLeaks € 635,772.73 i private PayPal donationer via PayPal, minus € 30.000 i PayPal gebyrerPayPalgebyrer, og € 695,925.46 i bankoverførsler. € 500,988.89 af det beløb, blev modtaget i december måned, primært som bankoverførsler inden PayPalPayPals betalingsstandsning den 4. december. € 298,057.38 af den resterende del blev modtaget i april.<ref>{{cite web|url=http://cryptome.org/0003/wl-finance-en.pdf|title="Project 04: Enduring freedom of information" Preliminary transparency report 2010|publisher=Wau-Holland-Stiftung (WHS) ''via'' [[Cryptome]] |date=26 April 2011|archiveurl=http://web.archive.org/web/20130603144325/http://cryptome.org/0003/wl-finance-en.pdf|archivedate=3 June 2013}}</ref>
 
=== JuridiskeJuridisk status ===
DenWikiLeaks' juridiske status WikiLeaks er kompleks. Assange mener WikiLeaks skal yde en slags whistleblower beskyttelse af mellemmandenwhistleblower'en. I stedet for at lækkerlække fortrolige dokumenter direkte til pressen, og frygte eksponering og eventuel gengældelse, kan informanter lække til WikiLeaks, som derefter giver lækager videre til pressen for dem.<ref>{{Cite news |last=Light |first=Gilead |work=The Great Debate (blog) |publisher=Reuters |title=The WikiLeaks story and criminal liability under the espionage laws |date=26 August 2010 |url=http://blogs.reuters.com/great-debate/2010/08/26/the-wikileaks-story-and-criminal-liability-under-the-espionage-laws/ |accessdate=6 December 2010}}</ref>
 
WikiLeaks' servere er placeret i hele Europa og er tilgængelige fra alle ucensureretucensurerede webforbindelser. GruppenOrganisationen har placeret sit hovedsæde i Sverige, fordi detSverige har en af verdens stærkeste skjold love fortil atbeskyttelse beskytteaf fortrolig kilde-journalistfortrolige relationer mellem kilder og journalister. <ref name="Woolner 2010">{{cite news |title=WikiLeaks Secret Records Dump Stays in Legal Clear |last=Woolner |first=Ann |date=28 July 2010 |url=http://www.bloomberg.com/news/2010-07-28/wikileaks-secret-records-dump-stays-in-legal-clear-ann-woolner.html |work=Bloomberg |location =New York}}</ref> <ref>{{Cite news |last=Hennigan |first=W. J. |title=WikiLeaks' new home is in a former bomb shelter |url=http://latimesblogs.latimes.com/technology/2010/12/wikileaks-bahnhof-amazon.html |accessdate=11 December 2010 |work=Los Angeles Times techology blog |date=2 December 2010}}</ref> WikiLeaks har erklæret, at de ikke beder om nogenkræver oplysninger om dem der afleverlækker dokumenter. <ref name="Woolner 2010" /> Men Og Assange brugte sin tale under [[Hack In The Box]] konference i [[Malaysia]] til at bede mængden af hackere og sikkerheds-eksperter til at hjælpe med at finde dokumenter til listen over "Most Wanted Leaks of 2009"-liste.<ref>{{Cite news |last=Nystedt |first=Dan |date=28 October 2009 |work=PC World Australia |location =Sydney |title=Wikileaks leader talks of courage and wrestling pigs |url=http://www.pcworld.idg.com.au/article/323998/wikileaks_leader_talks_courage_wrestling_pigs/ |accessdate=5 December 2010}}</ref>
 
Det amerikanske justitsministerium indledte en strafferetligestrafferetlig sag mod WikiLeaks og grundlæggeren Julian Assange kort efter læklækagen af diplomatiske dokumenter begyndte.<ref name="Savage20101201">{{Cite news |last=Savage |first=Charlie |title=U.S. Weighs Prosecution of WikiLeaks Founder, but Legal Scholars Warn of Steep Hurdles |date=1 December 2010 |url=http://www.nytimes.com/2010/12/02/world/02legal.html |newspaper=The New York Times |accessdate=5 December 2010}}</ref><ref name="WPost">{{Cite news |last=Yost |first=Pete |title=Holder says WikiLeaks under criminal investigation |url=http://www.foxnews.com/us/2010/11/29/holder-says-wikileaks-criminal-investigation/ |accessdate=5 December 2010 |work =Fox News |date=29 November 2010}}</ref> KendtSagen er kendt som [[WikiLeaks offentliggørelse af korrespondance fra amerikanske ambassader|Cable gate]].
 
== Læk ==
 
WikiLeaks offentliggjorde det første dokument i december 2006, som indeholdt en beslutning om at myrde embedsmænd underskrevet af [[Hassan Dahir Aweys|Sheikh Hassan Dahir Aweys]].<ref>{{Cite news |first=Raffi |last=Khatchadourian |date=7 June 2010 |url=http://www.newyorker.com/reporting/2010/06/07/100607fa_fact_khatchadourian?printable=true |title=No Secrets: Julian Assange's Mission for total transparency |work=The New Yorker |accessdate=8 June 2010}}</ref> I august 2007 offentliggjordebragte [[The Guardian]] en historie om korruption af familien til den tidligere kenyanske leder [[Daniel arap Moi]] baseret på oplysninger offentliggjort via WikiLeaks. <ref>{{Cite news| title=The looting of Kenya|url=http://www.guardian.co.uk/kenya/story/0,,2159757,00.html|work=The Guardian|date=31 August 2007| accessdate=28 February 2008|location=London|first=Xan|last=Rice}}</ref>
 
I november 2007 blev en kopi fra marts [[2003]] af Standard Operating Procedures for [[Camp Delta]], der beskriver protokollen i den amerikanske hær på [[Guantanamo Bay]] -fangelejren, frigivet.<ref>{{cite news |url= http://www.wired.com/politics/onlinerights/news/2007/11/gitmo |title=Sensitive Guantánamo Bay Manual Leaked Through Wiki Site |work=Wired |location =New York |date=14 November 2007 |author=Singel, Ryan}}</ref> Dokumentet viste, at nogle fanger var gemt væk under besøg fraaf Den Internationale Komité for [[Røde Kors]], noget, som det amerikanske militær tidligere gentagne gange havde afvist.<ref name="Reuters 15 November 2007">{{Cite news |title= Guantanamo operating manual posted on Internet |date=15 November 2007 |url= http://www.reuters.com/article/newsOne/idUSN1424207020071114?pageNumber=1 |work=Reuters |accessdate =15 November 2007}}</ref>
 
Det højreorienterede engelske parti [[British National Party]]s medlemsliste blev lækket på Wikileaks den [[18. november]] [[2008]]. Denne liste indeholdt navne, adresser, alder og andre oplysninger på omkring daværende og tidligere 13.500 medlemmer af BNP<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/england/merseyside/7956824.stm BBC.co.uk, 21. marts 2009, 'BNP membership' officer sacked]</ref>. Den 20. oktober 2009 blev BNP's medlemsliste fra [[april]] [[2008]] lækket. Den dækkede over 11.811 medlemmer.
 
Wikileaks har også offentligtgjort [[Bilderberggruppen]]'s møderapporter fra årene [[1955]], [[1956]], [[1957]], [[1958]], [[1960]], [[1962]], [[1963]] og [[1980]].
 
DetOg der er også blevet frigivet 570.000 aflytninger af personsøger beskederpersonsøgerbeskeder, der sendessendtes på dagen for terrorangrebene den [[Terrorangrebet 11. september 2001|11. september]].<ref>{{Cite news |url= http://www.cbsnews.com/8301-504383_162-5770280-504383.html?tag=mncol%3btxt/ |title=Egads! Confidential 9/11 Pager Messages Disclosed;November 2009 |work=CBS News |date=25 November 2009 |accessdate=31 December 2010 |first=Declan |last=McCullagh|archiveurl=https://archive.is/DjhO|archivedate=30 July 2012}}</ref>
 
I juli 2010 udsendtesendte WikiLeaks 92.000 dokumenter vedrørende krigen i Afghanistan mellem [[2004]] og udgangen af [[2009]], kaldet ''Den afghanske krigsdagbog'', til [[The Guardian]], [[The New York Times]] og [[Der Spiegel]]. De dokumenter detaljerededetaljeret enkelte hændelser, herunder friendly fire, og civile tab.<ref name="guardian1">{{Cite news |title=Afghanistan war logs: the unvarnished picture |newspaper=The Guardian |date=26 July 2010 |url= http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2010/jul/25/afghanistan-war-logs-guardian-editorial?intcmp=239 |accessdate=26 July 2010 |location=London}}</ref> I slutningen af juli, blev en 1,4 GB stor "forsikringinsurance filfile" føjet til den afghanske krigsdagbogs side, hvis dekryptering detaljerdekrypteringsdetaljer ville blive frigivet, hvis WikiLeaks eller [[Julian Assange|Assange]] blev skadet på nogen måde blev skadet.<ref name="wired_insurance">{{Cite news |last=Zetter |first=Kim |title=WikiLeaks Posts Mysterious 'Insurance' File |date =30 July 2010 |url=http://www.wired.com/threatlevel/2010/07/wikileaks-insurance-file/ |work=Wired |location =New York |accessdate=31 July 2010}}</ref>
 
=== Fra ''Cable gate'' til nu ===
 
WikiLeaks opnåede betydelig medieomtale, da organisationen den [[22. oktober]] [[2010]] offentliggjorde 400.000 militære rapporter fra Irakkrigen fra perioden [[1/1. januar]] 2004 – [[31/12. december]] 2009. Kort efter, den [[28. november]] [[2010]], påbegyndte WikiLeaks offentliggørelsen af 251.287 dokumenter udarbejdet af amerikanske [[ambassade]]r, også kendt som [[WikiLeaks offentliggørelse af korrespondance fra amerikanske ambassader|Cable gate]].
 
I januar 2011 blev oprøret i TunisenTunesisen forstærket efter at befolkningen blev kendtbekendt med korruptions mistankekorruptionsmistanke imod præsident [[Zine el-Abidine Ben Ali]] og hans familie. Anklagerne om korruption blev lækket af Wikileaks i december 2010, det er blevet antydet at lækningen var direkte årsag til at landets præsident blev kastet på porten<ref>[http://www.aftenposten.no/nyheter/uriks/wikileaks/article3990478.ece www.aftenposten.no], Har Wikileaks veltet sin første diktator?, 15. januar 2011</ref>.
 
I [[april]] 2011 begyndte Wikileaks af offentliggøre 779 hemmelige filer om fangerne på [[Guantanamo Bay]]<ref>[http://www.guardian.co.uk/world/2011/apr/25/guantanamo-files-lift-lid-prison the.guardian.co.uk, ''Guantánamo leaks lift lid on world's most controversial prison'', 25. april 2011]</ref>.
 
Den [[5. juli]] [[2012]] begyndte WikiLeaks begyndte at offentliggøre Syrien Filerne"Syrienfilerne", mere end to millioner e-mails fra syriske politikere, ministerier og associerede virksomheder, der stammer fra august 2006 til marts 2012. <ref>[http://www.wikileaks.org/syria-files/ "Syria Files"]. WikiLeaks. Archived from the original on 5 July 2012. Retrieved 5 July 2012.</ref>
 
Torsdag den 25. oktober 2012 WikiLeaks begyndte WikiLeaks at offentliggøre tilbageholdte politiker og retningslinjer, mere end 100 fortrolige eller på anden måde begrænsetbegrænsede filer fra USAsUSA's Forsvarsministeriet[[Forsvarsministerium]], filerne handler om regler og procedurer for tilbageholdte i amerikansk militær varetægt.<ref>[https://wikileaks.org/Press-Release-The-Detainee.html "Press Release: The Detainee Policies"]. Wikileaks.org. 2012-10-25. Archived from the original on 2014-04-07. Retrieved 2012-11-19.</ref>
 
I April [[2013]] offentliggjorde WikiLeaks mere end 1,7 millioner amerikanske diplomatiske og efterretningsmæssige dokumenter fra [[1970'erne]]. Disse dokumenter omfattede Kissingers Kissinger-kablerne.<ref>[http://www.news.com.au/world-news/wikileaks-to-release-us-diplomatic-and-intelligence-documents-from-1970s/story-fndir2ev-1226614842160 "WikiLeaks to release US diplomatic and intelligence documents from 1970s"]. news.com.au. 8 April 2013. [http://web.archive.org/web/20130408092632/http://www.news.com.au/world-news/wikileaks-to-release-us-diplomatic-and-intelligence-documents-from-1970s/story-fndir2ev-1226614842160 Archived] from the original on 2013-04-08. Retrieved 8 April 2013.</ref>
 
== Henvisninger ==
748

redigeringer