Versionen fra 1. apr. 2015, 14:06 redigér Cgtbot (diskussion \| bidrag) Botter 14.292 edits m Robot: Automatisk erstatning af tekst: (-sn2000.taxonomy.nl/Taxonomicon/ +taxonomicon.taxonomy.nl/) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. jun. 2015, 12:43 redigér fjern redigering Weblars (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 23.501 edits Ny tekst Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 9: \| række = Arthropoda ([[Leddyr]])) \| klasse = Insecta ([[Insekter]]) \| orden = Orthoptera ([[~~retvinger\|Retvinger~~Græshopper]]) \| familie = Acrididae \| familie_autoritet = [[William Sharp MacLeay\|MacLeay]], 1819 }} '''Markgræshopper''' er [[insekt]]er i familien ''Acrididae'', med ~~omkr.~~omkring 10.000 arter. De lever i lav [[vegetation]] eller direkte på jorden, men altid på solbeskinnede steder. Markgræshopper kan tilpasse deres farver til de områder, hvor de lever. Når de springer, kan de brede deres [[vinge]]r ud, for derved at svæve et stykke. Markgræshopper lever af [[græs]], [[blade]] og lignende. == Udseende == Markgræshopper er en gruppe [[insekt]]er, hvor hannen bliver mellem 15 og 19 mm lang, mens en hun bliver cirka 5 mm større. Den lever rundt om i hele [[Danmark]], i [[klit]]ter, og på tørre områder. Her har den nemt ved at camouflere sig, idet den kan tilpasse sine farver til disse områder. Den bevæger sig ved at springe. Med sine lange bagben, kan den springe ret højt. Når den så er oppe i luften kan den brede sine [[vinge]]r ud, så den kommer længere ved at flyve/svæve. En græshoppe laver sine [[lyd]]e ved at gnide bagbenene sammen, og de laver lydene for at tiltrække hunner. Markgræshoppen æder [[græs]], [[blade]] og lignende. [[Fugle]], [[hugorm]]e og [[firben]] kan godt lide græshopper, men en græshoppe kan også risikere at hoppe ind i et [[edderkop]]penet og blive ædt. [[Antenne (følehorn)\|Følehornene]] er korte og består af op til 25 led. På hovedet findes udover de to store sammensatte øjne tre biøjne. Munden er en kraftig bidemund. På bagkroppen bærer det første led et høreorgan på hver af dets sider. Høreorganet, øret, er normalt skjult af bagbenene. På sidste led af bagkroppen findes hos hunnen æglægningsskeden, der består af et par øvre og nedre læggeklapper. De bruges til at grave i jorden, hvor [[æg\|æggene]] skal lægges. Af de tre par ben er bagbenene kraftigst udviklede. Lårene er store og solide, mens skinnebenene er lange. Yderst på hver af bagskinnebenene sidder fire bevægelige torne, der stemmes i jorden, når et spring foretages. Dækvingerne er uigennemsigtige, skindagtige og holdes tagstillede i hvilestillingen. Flyvevingerne er tyndere, mere eller mindre gennemsigtige, meget bredere end dækvingerne og foldes sammen som en vifte, når de ikke bruges.<ref>Peter Esben-Petersen (1869-1942). ''[http://archive.org/stream/danmarksfaunaill06dans#page/14/mode/2up Danmarks Fauna. Ørentviste, Kakerlakker og Græshopper].'' Forlagt af G. E. C. Gad, København 1909.</ref> == Udvikling == Æggene lægges i Danmark hen på sommeren i jorden, hvor de overvintrer til næste års sommer omgivet af et skumagtigt sekret. Hunnen bruger læggerørets klapper til at grave med, idet klapperne stikkes ned i jorden samlet, hvorefter de åbnes, så jorden skubbes til side. Æggene er samlet i ægkapsler, der for de danske arters vedkommende normalt indeholder 6-15 æg. Æggene klækkes i maj og larverne, [[Nymfe (zoologi)\|nymferne]], udvikler sig gradvist til den voksne græshoppe gennem 4-5 hudskifter. Markgræshopper iagttages i Danmark normalt indtil oktober, sjældent november. == Sang == Markgræshopper kan frembringe meget højfrekvente lyde. For de fleste danske arters vedkommende foregår det ved, at indersiden af deres baglår meget hurtigt stryges over forranden af dækvingerne. Begge køn kan synge hos de fleste markgræshopper. Det er hannen, der kalder på hunnen, og som venter på, at en hun skal svare. Hunnen svarer, hvis hun er modtagelig for [[parring]], og der vil da opstå en vekselsang mellem de to køn, mens de søger at få kontakt med hinanden. == Danske arter == Nogle af de 20 danske arter af markgræshopper: * [[Hedeskratte]] (''Bryodema tuberculata'') forsvundet fra Danmark. * [[Strandengsgræshoppe]] (''Chorthippus albomarginatus'') * [[Syngende markgræshoppe]] (''Chorthippus biguttulus'') * [[Almindelig markgræshoppe]] (''Chorthippus brunneus'') * [[Jysk markgræshoppe]] (''Chorthippus jutlandica'') * [[Enggræshoppe]] (''Chorthippus parallelus'') * [[Almindelig vandregræshoppe]] (''Locusta migratoria'') * [[Sumpgræshoppe]] (''Mecostethus grossus'') * [[Køllegræshoppe]] (''Myrmeleotettix maculatus'') * [[Rødbenet lynggræshoppe]] (''Omocestus rufipes'') * [[Lynggræshoppe]] (''Omocestus viridulus'') == Kilder/Henvisninger == Line 22 ⟶ 43: \| species = Acrididae }} <references /> * Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/ * Hans Hvass, Danmarks Dyreverden, bind 2, Hvirvelløse dyr, side 51-57. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2. * Knud Th. Holst. ''[http://archive.org/stream/danmarksfaunaill79dans#page/128/mode/2up Danmarks Fauna. Ørentviste, Kakerlakker og Græshopper].'' G.E.C. Gads Forlag, København 1970. * [http://taxonomicon.taxonomy.nl/TaxonTree.aspx?id=18074 Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Family Acrididae]

Markgræshopper: Forskelle mellem versioner