Victor Emanuel 3. af Italien: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m →‎Ægteskab og børn: rettet intern henvisning
m Småret
Linje 7:
== Liv og gerning ==
 
Han skildredes i samtiden som en boglig interesseret mand og er en stor møntsamler, viste allerede som prins militær dygtighed og interesse. Han besad sikker takt og sans for sit lands og sin tids vilkår og evne til at indrette sig efter de skiftende politiske forhold. Han undlod at træde personligpersonligt i forgrunden, men lod sine ministre lede også den i begyndelsen heldige udenrigspolitik, der skaffede Italien [[Tripolis]] efter en krig med [[Det Osmanniske Rige]] 1912—1913 og efter dets deltagelse — fra 1915 — i [[1. verdenskrig]] på [[Ententen]]s side en væsentlig del af [[Irredentisme|Irredentaen]]: [[Trentino]], [[Istrien]] og [[Triest]] skønt [[Tripelalliancen]] med [[Tyskland]] og [[Østrig]] var blevet fornyet i 1902, og endnu ved verdenskrigens udbrud 1914 betragtede han sig som disse rigers forbundsfælle, men allerede under [[Algeciras-konferencen]] i 1906 var Italien optrådt på Englands og Frankrigs side.
 
Udadtil gjaldt Victor Emanuel længe for "den demokratiske konge", hvad der kunne begrundes dels ved hans jævne og fordomsfri holdning over for alle partier og retninger, og dels også ved hans strenge efterfølgelse af det parlamentariske princip. Under den sociale opløsning efter 1. verdenskrig viste han imidlertid imødekommenhed over for den ny fascistiske bevægelse. Da dennes fører, Mussolini, for alvor greb efter magtens tøjler, nægtede Victor Emanuel ministerpræsident [[Facta]] hjælp til væbnet modstand, idet han afslog at underskrive et [[dekret]] om belejringstilstand. Fascisternes tog mod Rom kunne derfor gennemføres uden hindring, og den 30. oktober 1922 sattes kronen på værket, idet Mussolini efter kongens opfordring dannede et ministerium af fascister. Dette betød overgangen fra parlamentarisme til [[diktatur]] og var et vendepunkt for både Italien og Victor Emanuel, der siden støttede diktatoren eller i det mindste ikke voldtvoldte ham vanskeligheder.
 
Victor Emanuel besøgte København i juni 1922.