Kronhjort: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m clean up ved brug af AWB
Linje 1:
{{taksoboks
| navn = Kronhjort
| farve = pink
| status = LC
| statussystem= iucn3.1
| status_ref =<ref>{{cite news |url=http://www.iucnredlist.org/details/41785/0|title=Cervus elaphus |language=engelsk |work=IUCN's Rødliste|date=2008 |accessdate=23. maj 2015 }}</ref>
| billede = Silz cerf22.jpg
| billedbredde = 250px
| billedtekst = Kronhjort, [[Parc naturel de Silz]]<small><br />Foto: [[:commons:User:Traroth|Traroth]], august 2005</small>
| billede2 = Zoo-Dortmund-IMG 5549-a.jpg
| billedbredde2 = 250px
| billedtekst2 = Kronhind, [[Dortmund Tierpark]]<small><br />Foto: [[:commons:User:Mbdortmund|Mathias Bigge]], juli 2007</small>
| rige = Animalia ([[Dyr]])
| række = Chordata ([[Chordater]])
| klasse = Mammalia ([[Pattedyr]])
| orden = Artiodactyla ([[Parrettåede hovdyr]])
| familie = Cervidae ([[Hjorte]])
| slægt = Cervus
| art = C. elaphus
| binomialnavn = Cervus elaphus
| binomial_autoritet = [[Linnaeus]] 1758
}}
 
'''Kronhjorten''' (''Cervus elaphus'' særligt om hannen) kønsneutralt kaldt '''krondyr''' eller '''kronvildt''' tilhører hjortefamilien. Hjorten har et stort gevir (opsats) på ca. 0,5 m med ca. 12–14 takker (ender). På gamle hjorte kan der være helt op til 22 ender<ref>{{cite book | last = Dybbro | first = Tommy | authorlink = | coauthors = | title = Danmarks Store Naturleksikon | publisher = Politikens Forlag | date = 2002 | location = | pages = 285 | url = | doi = | id = | isbn = 875676527-4 }}</ref>. Jægere bruger antallet af ender til at beskrive dyrene. Fx en 16-ender.
 
Normalt lever krondyrene adskilt i han- og hun flokke, ''rudler''. En han kaldes en hjort, en hun en hind og ungdyrene er kalve. En hjort med kun én spids uden ender kaldes en spidshjort, og en hind, der er over ét år, men ikke er gået i brunst, kaldes en smalhind.<ref>[http://ordnet.dk/ods Ordbog over det danske Sprog]</ref>
 
[[Dyrehaven]] ved København er berømt for flokke af krondyr, der er så vant til mennesker, at de er lette at komme tæt på. Desuden er der et antal hvide krondyr - genimporteret fra Bornholm - som ikke er ægte [[albino]]er.
 
I Nordamerika findes [[art (biologi)|art]]en [[wapiti]] der regnes til samme [[slægt (biologi)|slægt]].
 
I 2000'erne er krondyrbestanden oppe på ca. 14.000 stk. En fremgang fra 5.000 i starten af 1990'erne.
 
== Udbredelse ==
Krondyret indvandrede til [[Danmark]] efter sidste [[istid]] for omkring 10.000 år siden. Lige siden har den været forfulgt af [[mennesket]], der har brugt kødet til mad og skindet til [[tøj]].
 
I dag er bestanden ikke i fare. Der findes ifølge [[Skov- og Naturstyrelsen]] 14.000 stykker kronvildt<ref name="skovognatur">''[[Skov- og Naturstyrelsen]]''s [http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/DD3A1CB1-1DD6-4CA2-B877-D5F06B8315AF/0/Kronvildtfolder.pdf folder om Kronvildt i Danmark] (PDF).</ref> og alt tyder på, at der bliver flere. Kronvildtets eneste fjende er jægerne, men de har gennem mange år ikke tyndet så voldsomt ud i bestanden som tidligere. I mange områder har jægerne ligefrem beskyttet kronvildtet for at give dyrene mulighed for at vokse sig større. Det har betydet, at kronvildtet har spredt sig til egne af landet, hvor det ellers gennem fleref hundrede åruyhyyyyyDet har væreten udryddet.fantastisk Fxevne ses der i dag kronvildt over hele [[Jylland]], og på [[Sjælland]] er der vedtil at udvikletilpasse sig nye bestande, efter der er udsat dyr.
 
Krondyret er et meget sky dyr, som endnu hverken findes på Fyn og Bornholm. Det har en fantastisk evne til at tilpasse sig
== Galleri ==
<gallery>