Nordboernes kolonisering af Grønland: Forskelle mellem versioner

'''''Nordboerne''''' kaldes de skandinaviske kvinder og mænd, der omkring år 1000 e.Kr. rejste til Grønland, og levede her indtil de forsvandt i 1400-tallet. Vor viden om nordboerne stammer dels fra skriftlige kilder, herunder de berømte [[islandske sagaer]], dels fra et omfattende arkæologisk arbejde.

Nordboerne ankom til Grønland fra [[Island]] på initiativ af [[Erik den Røde]] i de sidste årtier af 900-årene, og bosatte hurtigt de frugtbare dalstrøg i bunden af fjordene. Bebyggelsen bestod igennem hele perioden overvejende af enkeltgårde. Gårdenes størrelse har været meget forskellig,forskellige og varieretvarierede fra meget store anlæg som [[Gardar]] og [[Brattahlid]] i [[Østerbygden]] og Sandnes i [[Vesterbygden]], til meget små anlæg, der ikke har været selvstændige enheder. Østerbygden var den første samling gårde beliggende ved det nuværende Tunulliarfik og Igaliku Fjorde. Derefter grundlagdes Vesterbygden i bunden af [[Godthåbsfjorden]] og den mindre Mellembygden, der ligger ved det nuværende [[Ivigtut]].

Nordboernes liv er genfortalt i nogle af de islandske sagaer. Der er også velbevarede samtidige optegnelser og nedskrevne kilder på pergament som f.eks. [[Vinlandskortet]]. Det var [[Adam af Bremen]], der i 1045 nedskrev nogle af de beretninger, Nordboerne kunne fortælle. DenDet sidstesidst nedskrevne vidnesbyrd, der er om Nordboerne ,er fra et bryllup i 1408. På Grønland kan man se talrige ruiner bygget af Nordboerne, heriblandt [[Gardar Tiendelade|Tiendelade]], [[Gardar]] og [[Hvalsey Kirke]].

Nordboerne kaldte deres bebyggelser i Grønland for hhv. [[Østerbygden]] og [[Vesterbygden]]. Østerbygden var den første og lå i sydvestgrønland i den nuværende Igaliku-fjord. Vesterbygden er en senere bosættelse længere oppe ad vestkysten,; den lå i Godthåbsfjorden.

Nordboerne koloniserede store områder, idet de indførte landbrug i løbet af den [[Middelalderlige varmeperiode]]. Nordboerne var med deres egne ord Landnamsmænd, idet [[Landnam]] er at tage jord i besiddelse som landbrugsjord. De kom hovedsageligt fra Island men var regeret fra Norge, og som andre vikinger på den tid var de delvist nyomvendte katolikker og delvist tilhængere af den mytologiske nordiske tro. Islændinge på den tid var delvistdels fra Norge og dels Shetlandsøerne.

Nordboerne kaldte eskimoer og indianere for [[SkrælingSkrælling]]er. Der er både historier om fredelig sameksistens mellem dem men også vidnesbyrd om fjendtlighed.