Johannes Schmidt (lingvist): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
Linje 2:
'''Johannes Friedrich Heinrich Schmidt''' (født [[29. juli]] [[1843]] i [[Prenzlau]], [[Brandenburg]], død [[4. juli]] [[1901]] i [[Berlin]]) var en [[Tyske kejserrige|tysk]] [[sprogforsker]].
 
Schmidt studerede først [[klassisk filologi]] i [[Bonn]], drev derefter videregående sprogvidenskabelige studier i [[Jena]] under [[August Schleicher]]. I 1865 tog han her [[doktorgraden]]; 1868 habiliterede han sig i Bonn som [[docent]] i [[sammenlignende sprogvidenskab]]. I 1873 blev han [[professor]] i dette fag ved universitetet i [[Graz]] og 1876 i Berlin, hvor han derefter virkede i 25 år. Hans arbejder udmærker sig ved grundig og omfattende lærdom, sikkerhed i metoden og klarhed i bevisførelsen. De vigtigste er ''Zur Geschichte des indogermanischen Vocalismus'' (2 bind, 1871—75), ''Die Verwandtschaftsverhältnisse der indogermnischen Sprachen'' (1872), ''Die Pluralbildungen der indogermanischen Neutracc'' (1889),
<!-- S. studerede først klassisk Filologi i Bonn, drev derefter videregaaende sprogvidenskabelige Studier i Jena
under A. Schleicher. 1865 tog han her Doktorgraden; 1868 habiliterede han sig i Bonn som
Docent i sammenlignende Sprogvidenskab. 1873 blev han Prof. i dette Fag ved Univ. i Graz og
1876 i Berlin, hvor han derefter virkede i 25 Aar. Hans Arbejder udmærker sig ved grundig
og omfattende Lærdom, Sikkerhed i Metoden og Klarhed i Bevisførelsen. De vigtigste er
»Zur Geschichte des indogerman. Vocalismus« (2 Bd, 1871—75), »Die Verwandtschaftsverhältnisse
der indogerm. Sprachen« (1872), »Die Pluralbildungen der indogerm. Neutracc (1889),
»Kritik der Sonantentheorie« (1895). 1880 indtraadte han i Redaktionen af »Zeitschr. für
vergleich. Sprachforschung«, i hvilket han har skrevet en Rk. vigtige Afhandlinger. I