|
Et '''harmoniorkester''' består af [[messingblæser|messing]]- og [[træblæser]]e, samt [[slagtøj]]sinstrumenter. TypiskDer er der 40-50 [[musiker]]e i et velbesat harmoniorkester.
* '''Træblæsergruppen''' består af [[tværfløjte]]r, [[obo]]er, [[klarinet]]ter, [[saxofon]]er og [[fagot]]ter.
* '''Messingblæsergruppen''' består af [[trompet]]er/cornetter, [[Basun|tromboner]] (også kaldet trækbasuner), [[valdhorn]], [[althorn]], [[tenorhorn]], [[barytonhorn]], [[euphonium]] og [[tuba]]er.
* '''Slagtøjsgruppen''' spiller typisk på [[pauke]]r, [[lilletromme]], [[stortromme]], [[bækken (musik)|bækken]], woodblocks, [[klokkespil]], [[xylofon]], [[vibrafon]], [[marimba]] og [[rørklokker]], men mange andre slags slagtøjsinstrumenter bruges fra tid til anden – alt fra [[trommesæt]] og latinamerikansk percussion til lydeffekter som piskesmæld eller sandpapir.
Navnet '''harmoniorkester''' kommer af, at blæserne i det tidlige (symfoni)orkester havde funktionen at lægge harmoni (=akkorder) til den ellers strygerdominerede klang. Et orkester bestående af blæsere alene blev derfor til: harmoniorkester. I stedet for de melodiførende violiner er det i harmoniorkesteret typisk 1. kornet, 1. klarinet, 1. altssaxofon eller 1. obo, der har rollen somer melodiførende. Især klarinetgruppen varetager ofte den funktion, som strygerne har i symfoniorkesteret.
Repertoiret for harmoniorkestret bestårer for en stor del af underholdningsmusik, marcher og transskriptioner af symfonisk musik, operaouverturer og lignende, men der er også skrevet betydelige originalværker for besætningen, ikke mindst af engelske og amerikanske komponister.
EtHarmoniorkester harmoniorkester kaldeshedder på engelsk for concert band, og denneden betegnelse har også vundet indpas i Danmark.
== Historie ==
I Danmark findes kun et enkelt professionelt harmoniorkester: [[Den Kongelige Livgardes Musikkorps]]. Det omfattede ved grundlæggelsen i 1658 kun trommer og fløjter, men blev kort efter udvidet og har siden begyndelsen af 1800-t.tallet været et fuldt besat, klassisk harmoniorkester (dvs. uden sax-gruppe). Korpset optræder ved statsbesøg og andre begivenheder i kongehuset og ledsager ofte vagtparaden gennem København. Desuden afholdes flere offentlige koncerter rundt i landet, ofte med indbudte solister.
Harmoniorkesterformen er særligt udbredt inden for militærmusikken og i amatørsammenhæng. Den etableredes i takt med 1800-t.stallets udvikling af blæseinstrumenternes spilleteknik med ventiler og klapper til kromatisk spil og med fremkomsten af de blødere klingende messinginstrumenter (flygelhorn, kornet, tuba), som skabte mulighed for efterligning af det romantiske symfoniske klangideal. Saxofonen blev først opfundet i 1840'erne, så dette nye instrumentdet kunne først inkorporeres senere end mange af de andresent.
UdoverUd over militæret har også andre brancher som en del af virksomhedskulturen oprettet orkestre for de ansatte. Det være sig postorkestre, fængselsorkestre, jernbaneorkestre, værftsorkestre og glasinstrumentorkestre. Og mange piger og drenge har fået deres musikalske opdragelse i lokale pigegarder, FDF-orkestre m.m. Her kan fx nævnes, Tivoli-Garden, Danehofgarden i Nyborg, Bornholmergarden, Prins Jørgens Garde i Vordingborg og Odense Pigegarde.
Flere harmoniorkestre spiller en stor rolle i deres lokalområder, hvor mande har skabt tradition for store nytårskoncerter, velgørenhedskoncerter mv. Til disse koncerter spilles ud over det traditionelle repertoire ofte rock og big band-musik sammen med kendte solister.
== Danske harmoniorkestre ==
Det eneste professionelle harmoniorkester i Danmark er som nævnt Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Men derudover findes en lang række amatør-harmoniorkestre. Blandt de bedste amatørorkestre i Danmark – som regelmæssigt har deltaget eller deltager i [[DAO]]'s Danmarksmesterskab i 1. division – er [[Harmoniorkesteret APO]], [[Lyngby-Taarbæk Harmoniorkester]], [[Rødovre Concert Band]], [[Nesa Concert band]] og [[Greve Harmoniorkester]].
| 