Vladimir Monomakh: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Styre: Kiev-Kijev
småret
Linje 6:
== Familiebaggrund ==
 
Han var søn af [[Vsevolod af Kiev|Vsevolod 1.]] og prinsesse Anastasia af [[Det byzantinske rige|Byzants]] (d. 1067), datter af Kejserkejser [[Konstantin 9. Monomachos]], fra hvem han tog tilnavnet ''Monomakh'' ([[græsk]]: "En som kæmper alene").
 
Gennem sin mormors familie var Vladimir øjensynlig en efterkommer af de byzantinske familier [[Romanos 3.|Argyros]] og [[Bardas Skleros|Skleros]], og han kunne dermed have sporetspore sin afstamming til flere andre [[Liste over østromerske kejsere|kejsere]], så som [[Romanos 1.]] og [[Leo 5. (kejser)|Leo 5.]]. Disse græske forbindelser spillede en vigtig rolle i hans håndtering af udenlandske forhold.
 
== Styre ==
I hans berømte ''Instruktion'' til sine egne børn nævner Monomakh, at han gennemførte 83 militære kampagnerfelttog og sluttede fred med [[Kiptsjaker|polovtserne]] 19 gange. I begyndelsen førte han krig mod steppefolkene sammen med sin slægtning [[Oleg af Tjernigov]], men de skiltes, efter at Vladimir af sin far blev sendt for at styre over [[TjernihivTjernigov]], og Oleg sluttede fred med polovtserne for at tage byen tilbage fra ham. Fra da af var Vladimir og Oleg bitre fjender, der ofte var optaget af kampe mod hinanden. Fjendskabet og slægtskampene fortsatte blandt deres børn og også fjernere efterkommere.
 
Fra 1094 var hans vigtigste sæde den sydlige by [[Perejaslav-Khmelnitskij|Perejaslav]], men han kontrollerede også [[Rostov]], [[Suzdal]] og andre provinser i nord. Han grundlagde flere byer i disse lande, først og fremmest [[Vladimir]], Ruslands fremtidige hovedstad, opkaldt efter ham selv. For at forene fyrsterne i [[Kijevriget]] i deres kamp mod steppefolkene tog Vladimir initiativet til tre fyrstelige [[kongres]]ser, hvoraf de vigtigste blev holdt i [[Ljubetsj]] i 1097 og i [[Dolobsk]] i 1103.
 
Da [[Svjatopolk 2. af Kijev|Svjatopolk 2.]] døde i 1113, gjorde befolkningen i [[Kijev]] oprør og kaldte Vladimir til hovedstaden. Samme år kom han til Kijev til folkets store glæde, og han herskede der til sin død i 1125. Som man kan se af hans ''Instruktion'', bekendtgjorde han en række reformer for at mindske de sociale spændinger i hovedstaden. Disse år var Kijevrigets sidste opblomstring, før det ti år efter hans død blev revet i stykker.
 
Vladimir Monomakh blev begravet i [[St. Sofia-katedralen (Kijev)|St. Sofia-katedralen]] i Kijev. Senere generationer henviste ofte til hans styretid som byens [[guldalder]]. Mange legender er knyttede til Monomakhs navn, herunder overførelsen fra [[Konstantinopel]] til Kijevriget af dyrebare [[relikvie]]r som [[Theotokos af Vladimir]] og den Vladimir/Moskovitiske krone kaldet [[Monomakhs hue]].