Sarmatere: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m PerV flyttede siden Sarmater til Sarmatere: ubestemt flertal
m småret
Linje 1:
{{Kilder|dato=Uge 30, 2009}}
[[Fil:Scythia-Parthia 100 BC.png|thumb|Cirka angivelse af udbredelsen af Skytien og de skytiske sprog i det 1. århundrede f.v.t. (orange)<br />{{lang-en sprog}}|[[:en:Scythian languages|Scythian languages]] (orange) i d.1 århundrede f.kr. .}}]]
'''Sarmaterne''' var et [[Iranske folk|iransk]]<ref>{{cite encyclopedia |encyclopedia=[[Encyclopædia Britannica]] |title=Sarmatian |url=http://global.britannica.com/EBchecked/topic/524377/Sarmatian |date=2014-04-30 |accessdate=2015-02-28 |quote=Sarmatian, member of a people originally of Iranian stock [...]}}</ref><ref>{{cite encyclopedia |encyclopedia=[[Den Store Danske]] |title=sarmater |url=http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Antikken/Romerriget/Romerriget_27_f.Kr.-391_e.Kr./sarmater |accessdate=2015-02-28 }}</ref> [[Nomade|nomadisk]] rytterfolk, der levede på den [[Centralasien|centralasiatiske]] [[steppe]] fra [[Østeuropa]] i vest, og næsten helt til [[Kina]] i øst fra [[500 f.Kr.]] til [[400|400 e.Kr.]]
 
Linje 7:
De var desuden en løst sammenknyttet koalition af stammer med en skarp social inddeling mellem de beredne soldater, en aristokratisk krigerelite, der red rundt (deres koner kørte i en overdækket vogn med hele husholdningen) og dem der lavede alt det praktiske, der var slaver eller livegne. Presset fra disse stammer førte til at kejser Trajans felttog mellem 102 og 106 e. Kr., hvor han overvandt iazygerne, dacerne og roxolanerne (sarmatiske stammer). Efter Trajans død i 117 holdt hans efterfølger Hadrian fast i Dacia som provins, men gav de to andre stammer deres uafhængighed.
 
De arkæologiske fund omfattende gravkomplekser, i 'Skytien', giver anledning til en svær – diskursiv – skelnen mellem '''sarmater'''sarmatere og [[alaneralanere]] .<ref>Bierbrauer., V. (2008). Ethnos und Mobilität im 5. Jahrhundert aus archäologischer Sicht: vom Kaukasus bis Niederösterreich. Abhandlungen, N.F., H. 131. München: Verlag der Bayerischen Akademie der Wissenschaften.</ref>
 
== Referencer ==