Åbn hovedmenuen

Ændringer

951 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
baggrund, indhold og virkning
'''Kartoffelkuren''' er den populære betegnelse for et [[finanspolitik|finanspolitisk]] indgreb under [[Regeringen Poul Schlüter I|Schlüters regering]] i 1986, oprindelig navngivet af en [[journalist]] efter indførelsen i forbindelse med [[efterårsferie]]n (kartoffelferien).
Kartoffelkuren bestod af en række tiltag, der skulle reducere privat [[forbrug]] og låntagning og dermed forøge samfundets netto-[[opsparing]]. To af de vigtigste elementer var en [[afgift]] på 20 % på [[rente]]r af [[lån|forbrugslån]] samt indførelsen af tvungne [[mixlån]] ved finansiering af boligkøb.
 
Baggrunden var den [[overophedning]] af [[Danmarks økonomi|dansk økonomi]], der fandt sted i 1986, med store lønstigninger på [[arbejdsmarked]]et, og hvor Danmark oplevede sit største underskud på [[betalingsbalance]]n nogensinde. Regeringen skiftede derfor kurs og slog bremserne i. Med kartoffelkurens indførelse i [[1986]] blev det dyrere at låne til forbrug og boligbyggeri for den danske befolkning.
Med kartoffelkurens indførelse i [[1986]] under [[Regeringen Poul Schlüter I|Schlüter-regeringen]] blev det dyrere at låne til forbrug og boligbyggeri for den danske befolkning. Den kontraktive finanspolitik, som blev gennemført med kartoffelkuren, opnåede mærkbare resultater på [[betalingsbalance]]n. Allerede i [[1987]] blev underskuddet reduceret med 16 mia. kr., så det nu lød på 20 mia. kr. Grunden til den positive udvikling på betalingsbalancen var et brat fald i den indenlandske efterspørgsel efter varer. Forbruget i landet gik i stå i årene efter kartoffelkuren, samtidig med at den danske befolkning valgte at spare mere op. Inden for boligbyggeriet fik den faldende aktivitet også konsekvenser. Kartoffelkurens indførelse af [[mixlån]] medførte et kraftigt fald i nybyggeri. Nedgangen i landets aktivitet fik konsekvenser på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden steg.
 
Selve kartoffelkuren havde mest symbolsk og psykologisk betydning. Tiltagene varede kun i kort tid. Afgiften på forbrugslån blev således afskaffet igen i 1989 med tilbagevirkende kraft for 1988, og mixlånene blev fjernet i 1993. Begrebet bruges imidlertid som symbol på den samlede meget stramme [[økonomisk politik|økonomiske politik]] i årene 1986-93. 1987-[[skattereform]]en (vedtaget i 1986) reducerede [[rentefradrag]]et for højindkomstgrupper fra 73 til 50 %, og sammen med en generelt kontraktiv finanspolitik markerede disse tiltag starten på de såkaldte "syv magre år", en længere periode med lavvækst og stigende [[ledighed]].<ref>Torben M. Andersen (2008): Udviklingslinjer i dansk økonomi. S. 1-34 i: T. M. Andersen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 3. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2008. S. 27-28</ref> Den svage [[efterspørgsel]], herunder også et lavt [[investering]]sniveau bl.a. som følge af en kraftig nedgang i boligbyggeriet, og en stigning i opsparingen medførte, at Danmark i 1990 for første gang i mange år fik overskud på betalingsbalancen. Men prisen var, at ledigheden steg til et rekordhøjt niveau i efterkrigstiden: knap 14 % i januar 1994.
Alt i alt opnåede regeringen sine mål med at sænke det private forbrug, og dermed vende underskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Konsekvenserne blev dog, at ledigheden steg, hvilket førte til øgede offentlige udgifter, da flere i samfundet modtog [[overførselsindkomst]]er.
 
== Kilder ==
 
{{Reflist}}
 
[[Kategori:Danmarks politik]]
[[Kategori:OffentligDanmark økonomii 1980'erne]]
[[Kategori:Danmarks økonomiske historie]]
5.401

redigeringer