Manden uden egenskaber: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Flere kilder
Tilføjer Rathenau
Linje 8:
Hovedpersonen i bogens handling er Ulrich, som angiveligt er manden uden egenskaber. Hvorledes dette skal forstås er et af bogens mange [[paradoks]]er. Handlingen foregår i Wien i året 1913 og det var Musils mening, at den skulle føre præcis frem til krigsudbruddet. Da Den første Verdenskrig førte til det østrigske kejserriges sammenbrud, har bogen en underforstået apokalyptisk tone. Ifølge Jean-Pierre Maurel, der skrev introduktionen til den franske oversættelse (Seuil 1995) er bogen sort pessimistisk med hensyn til intelligensens muligheder for at påvirke udviklingen: ''Udviklingen følger af den umådelige kreativitet, der findes på overfladen - i modsætning til hjernens sterile stædighed.'' Derfor er Ulrich - trods al hans intelligens - steril og får aldrig udrettet noget. Satiren er altså rettet mod de individer og samfundslag, der tror sig intelligente, det vil sige akademikere, overklassen og mange kunstnere. At Musil selv oprindelig hørte til disse sociale lag er klart, men bogen er et slags skilsmissedrama mellem et virkeligt menneske - Musil - og hans fiktive alter-ego: Ulrich.
 
<nowiki> </nowiki>En anden mandlig hovedperson er Arnheim, en utrolig rig, ung forretningsmand, der samtidig er succesforfatter af bestsellere. Det er almindeligt at nævne [[Walther Rathenau]] og [[Thomas Mann]], som en af inspirationskilderneinspirationskilder til Arnheim. Mann var omtrent 50 år gammel da første bind af Musils roman blev udgivet og han var medvirkende til kritikens positive omtale af bogen. Skønt Manden uden Egenskaber således formelt set blev lovprist, så var modtagelsen dog en blandet affære og Jean-Pierre Maurel skriver<ref>i forordet til den franske udgave. Seuil 1995</ref>, at det tysktalende publikum snarere var bestyrtet (effarouché) end forstående. Også Mann var øjensynligt i tvivl og i sin dagbog fra -38 omtaler han Musils bog som ''intellektuel'', skønt han tidligere havde skrevet: ''…bogens ironi, intelligens og åndrighed er umiddelbar, religiøs poesi.''<ref>Dagbog. 1932</ref>
{{ingen kilder|dato=juni 2015}}