Wikipedia

Bryst: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
oversat
m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 77.215.143.98 (diskussion | bidrag)
Linje 1:
[[Fil:Lòòòò2222.png|thumb|right|300px|En kvindes bryster.]]
 
'''Brysterne''' er to fremhvælvinger på en [[kvinde]]s overkrop som indeholder [[Mælkekirtel|mælkekirtlerne]], og som nyfødte børn kan die [[modermælk]] fra. [[Menneske]]ts bryster er unikke blandt [[pattedyr|hunpattedyr]] ideti at de er synlige ikke bare under [[graviditet]] og [[amning]], men gennem hele kvindens kønsmodne liv. DetDette hænger sammen med at kvindens bryster ud over den primære mælkegivende funktion, har udviklet sig til også at være et [[kønskarakteristika|sekundært kønskarakteristikum]].
 
''Bryst'' ([[latin (sprog)|latin]] og [[anatomi]]sk ''[[thorax]]'') betegner også kropsafsnittet mellem hals og mave hos mennesker og [[dyr]] af begge [[køn]], altså området hvor brysterne befinder sig hos kvinder (jf. [[brysthule]], [[brystkasse]], [[brystsvømning]] osv.). Bryster i flertal om kvindens bryst bruges normalt kun om kvindebryster.menneskehunners bryster, de tilsvarende organer på andre [[Pattedyrpattedyr]] harbetegnes som [[yver]] eller patter.
 
== Anatomi ==
Linje 17:
8. [[Hud]]]]
 
Brystet (latin og anatomisk ''mamma'', flertal og [[genitiv]] ''mammae'') består af [[mælkekirtel|mælkekirtler]], fedtvæv og [[bindevæv]]. Hvert bryst indeholder omkring 15-20 mælkekirtler med hver sin [[mælkegang]] (''ductus lactifer'', pl. ''ductuli lactiferi''). Mælkegangene munder ud i ''sinus lactifer'', en lille reservoir umiddelbart inden hele gangsystemet udmunder i [[brystvorte]]n (''papilla mammae'') som er midtplaceret omkring center på brystet. Brystvorten svarer til patten hos andre [[pattedyr]]. Omkring brystvorten ligger et [[pigment]]eret (mørkt) område, kaldet [[areola]] (''areola mammae''). Følgende ses ikke på tegningen: Brystet er opdelt i såkaldte ''lobuli'' (afgrænsede afsnit, lapper) af stærke bindevævsblade (''ligamenta suspensoria mammaria'', Cooperske ligamenter), der alle er fæstnet til bundfascien. Bundfascien er endnu et bindevævsblad, der ligger over m. pectoralis major vinkelret på de Cooperske ligamenter.
(På tegningen ses ikke, at brystet er opdelt i såkaldte ''lobuli'' (afgrænsede afsnit, lapper) af stærke bindevævsblade (''ligamenta suspensoria mammaria'', Cooperske ligamenter), der alle er fæstnet til bundfascien. Bundfascien er endnu et bindevævsblad, der ligger over m. pectoralis major vinkelret på de Cooperske ligamenter).
 
Brysternes størrelse og form varierer kraftigt fra kvinde til kvinde og påvirkes af mange faktorer.
[[Arv (biologi)|Arvelighed]] erudgør en vigtig faktor, men også kvindens ernæringsstatus (og dermed kropsvægt), alder, [[hormon]]balance ([[pubertet]], [[graviditet]](er) og , [[menopause]]) spiller ind. BrystomfangetSåledes er brystomfanget (målt rundt om kroppen ved brystvorterne) er i vestlige lande øget med ti centimeter iover det sidste hundrede år. Denne forøgelse skyldes ikke [[gen]]etiske ændringer, men ændrede madvaner og mindre motion.
I dag ligger gennemsnittet ved 91 cm., Detmen det individuelle mål varierer som nævnt stærkt.
 
Udtrykt i [[brystholder|bh]]-størrelser ligger gennemsnitsbrystet i [[Europa]] et sted nærmere B (44 %) end C (28 %) – mens 15 % har A, 10 % D og 3 % større.
Tal som blev offentliggjort i 2005 og som viser at den mest solgte bh-størrelse i [[USA]] har gået fra 75B til 80C på bare 15&nbsp;år, er derimod ikke repræsentativt. For det første er kvinder med små bryster underrepræsenteret blandt bh-kunderne. For det andet har kunstige brystforstørrelser bidraget til forøgelsen. En undersøgelse i [[2007]] af europæiske kvinder udført af [[lingeri]]firmaet [[Triumph International|Triumph]], viste, at ud af de undersøgte europæiske lande havde danske kvinder gennemsnitligt de næststørste bryster. Halvdelen (50 %) af de undersøgte kvinder brugte D-skål (19 % brugte C, 24 % B og 7 % A)<ref>{{en sprog}} [http://www.thesun.co.uk/sol/homepage/news/article17807.ece Brit girls' boobs are the biggest], [[The Sun]], [[13. februar]] [[2007]]</ref><ref>[http://www.bt.dk/article/20070213/NYHEDER/702130319/1828 Danske kvinder har de næststørste bryster i Europa], [[BT]], [[13. februar]] [[2007]]</ref>.
 
Det findes også forskelle mellem diverse kulturer, som med sikkerhed skyldes både [[arv og miljø]]. Men dedisse kulturelle forskelle er meget mindre betydende end forskellen ''mellem'' kvinder i''inden'' for en givengivet kulturkreds.
 
Det er også naturligt at brysterne ikke er helt symmetriske. Ofte er det ene bryst lidt større end det andet.<ref>[http://www.imaginis.com/breasthealth/breast_anatomy2.asp Breast Size, Appearance, and Changes Over Time]</ref>
 
== Brysternes udvikling ==
[[Fil:Closeup of female breast.jpg|right|thumb|300px|En gravid kvindes bryster]]
Som andre [[sekundær kønskarakteristika|sekundære kønskarakteristika]] er brysterne ikke til stede hos børn, og det er ikke umiddelbart muligt at skelne enet drengsdrengebarns brystkasse fra enet pigespigebarns. En piges bryster begynder almindeligvis at vokse i 8–14-årsalderen<ref>{{en sprog}} {{Kilde artikel
| forfatter=Slyper, A.H.
| udgivelsesår=2006
Line 42 ⟶ 41:
| doi=10.1111/j.1365-2265.2006.02539.x}}</ref> og når deres endelige størrelse omkring slutningen af [[pubertet]]en (ca. 17–19 år)<ref>[http://www.sexlinien.dk/Default.aspx?ID=604 Sex Linjen. Bryster]</ref>. Det ene bryst kan starte med at vokse helt op til seks måneder før det andet.
 
Både størrelsen og formen af brysterne vil variere naturligt i løbet af hele livet: under [[graviditet]]en vil brysterne vokse i størrelse og bliveforblive større mensi den tid barnet [[amme]]s. AlderMed alderen, og som følge af graviditet, overvægt og rygning vil mindske brysternes bindevævsbindevæv miste noget af deres spændstighed, hvorved de vil komme til at hænge mere. Amning alene er derimod statistisk set ikke en faktor i brysternes spændstighed.<ref>[http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article1158002.ece Derfor kommer bryster til at hænge], [[Jyllands Posten]], [[6. november]] [[2007]]</ref><ref>{{en sprog}} [http://www.plasticsurgery.org/media/press_releases/Breastfeeding-Does-Not-Create-Sagging-Breasts.cfm Breastfeeding Does Not Create Sagging Breasts; Study Throws Out Old Wives' Tale], American Society of Plastic Surgeons, [[28. oktober]] [[2007]]</ref> Også jogging uden passende bh kan skade brysternes bindevæv og forårsage hængebryster.<ref>{{en sprog}} [http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/4607642.stm Jogging your way to saggy breasts], [[BBC]], [[13. januar]] [[2006]]</ref><ref>{{en sprog}} [http://www.port.ac.uk/aboutus/newsandevents/news/September2007/title,70137,en.html Bouncing breasts spark new bra challenge], [[University of Portsmouth]], [[7. september]] [[2007]]</ref>
 
I mindre grad vil brysternes størrelse og variere som resultat af andre, specielt hormonelle og ernæringsmæssige forhold. DeSåledes kan ændrebrysternes størrelse fluktuere i størrelse parallelt med [[menstruation]]scyklusen eller hæve en smule som følge af indtaghormonindtagelse afmed [[p-pille]]r. Størrelsen påvirkes også af ændringer i den generelle kropsstørrelse og vægt.<ref>[http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/201045.htm Kan man opnå brystforstørrelse med piller?], [[Netdoktor]]</ref>
 
== Funktion ==
Line 50 ⟶ 49:
{{Uddybende|Amning}}
[[Fil:breastfeeding infant.jpg|thumb|left|200px|En baby, der ammes.]]
Brysternes og brystkirtlernes primære funktion er produktion og transport af brystmælk til babyer. BrysterneKvindens bryster begynder mod slutningen af [[graviditet]]sperioden at hæve op som følge af mælkeproduktion, såsåledes at barnet sædvanligvis kan dieamme lige efter [[fødsel|fødslen]]. Mælkeproduktionen foregår i [[brystkirtler]] i brystet. Når barnet suger på [[brystvorte]]n [[Nedløbsrefleks|begynder modermælken automatisk at flyde]]. Mælken kan også masseres eller [[Malkning|malkes]] ud af brysterne og kan begynde at flyde af sig selv, nårf.eks. som respons på et barn der skriger.
 
Mængden af mælk der produceres er individuel og varierer i stor grad fra kvinde til kvinde. Der er ingen sammenhæng mellem størrelsen, formen eller symmetrien på brysterne og mængden af mælk de producererproducere, daeftersom brysternes størrelse er betinget af mængden af fedtvæv og ikke mængden af mælkeproducerende kirtelvæv.<ref>{{en sprog}} [http://parenting.ivillage.com/newborn/nbreastfeed/0,,3x37,00.html Small breasts: Does size matter?]</ref><ref name="Amning">[http://www.sst.dk/publ/Publ2003/Vellykket_amning.pdf Håndbog i vellykket amning – en vejledning til sundhedspersonale], [[Sundhedsstyrelsen]]</ref> Kvinder med små bryster kan dog have mindre plads til opbevarelse af mælk, hvorved de må amme oftere i mindre portioner. I det hele taget har kvinder ikke meget lagerkapacitet i brysterne i forhold til andre pattedyr som f.eks. [[ko|køer]]<ref name="Amning" />.
 
Mælkekirtlerne er kun aktive, når der er behov for dem, og vil sædvanligvis tilpasse sig barnets behov. JoDes mere barnet drikker, des mere vil brysterne producere. Når barnet stopper med at drikke,amme vil mælkeproduktionen automatisk stoppe og sædvanligvis ikke begynde,starte op igen før næste graviditet<ref name="Amning" />. Rygning kan påvirke mælkeproduktionen så brysterne producerer mindre mælk og i kortere tid.<ref>[http://www.voresborn.dk/get/927.html Rygestop øger chancen for børn], [[Vores børn]]</ref>
 
Det første halve års tid behøvervil barnet ikke behøve anden næring end modermælken<ref>[http://babyklub.netdoktor.dk/dk/babyklub/learning/diet/article.jsp?articleIdent=dk.babyklub.learning.diet.dk_babyklub_xmlarticle_000641 Babymad], [[Netdoktor]]</ref>. Modermælken indeholder unikke antistoffer som barnet ikke kan få fra andre kilder og som vil styrke [[immunforsvar]]et og beskytte barnet mod en bred vifte af sygdomme<ref name="Amning" />. Undersøgelser har vist at børn der udelukkende gives modersmæk de først 4-6 måneder vil få en varig højere beskyttelse mod allergi resten af livet.<ref>[http://sundhedsinformation.dk/readarticle.asp?articleid=2679&menuid=667 Forebyggende kostråd vedr. madvareallergi eller -intolerance], [[sundhedsinformation.dk]]</ref><ref>[http://www.sundhedsguiden.dk/article.aspx?categoryId=2263&article=11002&kat=Allergi Forebyg allergi hos dit barn], [[Sundhedsguiden]]</ref><ref>[http://allergi.astma-allergi.dk/regado.jsp?type=page&id=212 Hvordan forebygger du?], [[Astma-Allergi Forbundet]]</ref>
 
Mælkeproduktion kan også gå i ganghænde uden graviditet. En sådan spontan produktion, kaldet [[galactorrhea]], kan være en indikation på sygdom, eller en [[Bivirkning (medicin)|bivirkning]] ved visse medikamenter eller resultat af ekstrem fysisk stress.
 
=== Seksuel rolle ===
Brysterne spiller også en central rolle i menneskets seksualitet. De er blandt de mest synlige [[sekundær kønskarakteristika|sekundære kønskarakteristika]]<ref>{{en sprog}} [http://www2.hu-berlin.de/sexology/ATLAS_EN/html/secondary_characteristics.html secondary sex characteristics]</ref> og spiller en afgørende rolle i [[seksuel tiltrækning]] af partnere, ligesom de kan spille en vigtig rolle i selve sexhandlingen som en [[erogen zone]] der responderer på seksuel opstemthed og berøring. Brystet og især området omkring brystvorten er udstyret med mange [[sansecelle]]r, som kan reagere på stimulering ved at udvide brystet med øget blodtilstrømning og få brystvorten og areola til at blive hård og stikke ud.
 
=== Andre mulige funktioner ===
* En anden teori for brysternes funktion er baseret på at kvindenulig ikkenæsten alle andre primater så viser menneskehunnen ingen tydelige fysiske tegn på [[ægløsning]] – tiden hvor hun er [[frugtbar]]. Dette kan have ledt til at menneskehannen har udviklet en evne til at reagere andrepå mindre tydelige tegn på ægløsning. Under ægløsningen vil den forøgede mængde af [[østrogen]] i kvindens krop resultere i en lille hævelse af brystet, somhvilket mænd kan have udviklet sig til at finde attraktivattraktivt. Som svar må der være opstået et evolutionært pres, der begunstigede kvinder med et mere hævet bryst, som for mændene ville forekommehave forekommet mere sandsynlige at havehar ægløsning<ref name="Breasts">{{en sprog}} [http://cas.bellarmine.edu/tietjen/images/breasts.htm Breasts: Their Evolutionary Origins as a Deceptive Signal of Need for Provisioning and Temporary Infertility], Professor Edward M. Miller, [[1993]]</ref>
 
* Nogle [[zoolog]]er (navnlig [[Desmond Morris]]) mener, at brysternede kvindelige bryster er udviklet som sidestykke til bagdelen på andre primater. Grunden hertil skulle være, at hvor andre primater parrer sig i [[hundestilling]]en, så bruger de fleste mennesker den mere personlige, ansigt mod ansigt, [[missionærstilling]]. Et [[kønskarakteristika|sekundært kønskarakteristikum]] ville have opmuntret til dette<ref name="NakedApe">{{kilde bog | efternavn = Morris |
fornavn = Desmond |
wikilink = Desmond Morris |
Line 76 ⟶ 75:
id = N3924 }}</ref><ref>{{en sprog}} [http://www.msnbc.msn.com/id/18039615/page/2/ She moves in mysterious ways. Theories on why women orgasm, secretly ovulate and have big breasts], [[MSNBC]], [[24. maj]] [[2004]]</ref>.
 
* Det har også været foreslået, at bryster er udviklet for at snyde hanner til at tro at hunnerne ville have været gode til at amme. Som hos andre pattedyr, ville bryster hos mennesker oprindeligt have været skabt udelukkede af mælkeproducerende kirtlermælkekirtler. Bryster forstørrede af mælkekirtler ville have indikeret overfor hanner at, hunnen kunne producere store mængder modermælk af høj kvalitet uafbrudt i flere år, og derfor ville være en god partner at få børn med. HannerneTil start ville hannerne derfor have valgt hunner med store bryster der fysiologisk lovede at de bedre ville være i stand til at amme deres børn. Dette ville have resulteret i at kvinder med store bryster bedre ville have været i stand til at tiltrække flere og bedre partnere, og de derved ville få flere børn. Men mænd kunne ikke skelne store bryster dannet af fedtvæv fra bryster af mælkekirtler. Så kvinder med fedtdepoter i brysterne ville være mere succesrige i at tiltrække gode mænd. Dette selekterede for bryster med store fedtdepoter<ref>{{en sprog}} [http://deepblue.lib.umich.edu/bitstream/2027.42/26924/1/0000490.pdf Human Hips, Breasts and Buttocks: Is Fat Deceptive?], Bobbi S. Low, Richard D. Alexander og Katherine M. Noonan</ref><ref name="Breasts" />. (I teorien indgår også at fedt på kvinders hofter spiller en samme rolle:. Ie. det skal snyde mænd til at tro kvinden har bredere hofter end hun i virkelighed har, og mænd burde foretrække kvinder med brede hofter da det er et signal på en bedre evne til at kunne føde uden komplikationer.)
 
* En anden teori foreslår,forslår at mænd har udviklet sig til at finde bryster tiltrækkende, da store bryster (ligesom brede hofter) er signaler på store fedtreserver, som afspejler kvindens generelle sundhedstilstand og evne til at klare sig gennem perioder med mindre føde, fødegive fødsel til sunde børn og til at kunne amme dem efterfølgende. Desuden vil kvinder når de kommer under en vis fedtgrænse ikkestoppe med at få ægløsning og være frugtbare, så mænd burde foretrække kvinder med tilstrækkelige fedtdepoter.
 
* Frank Marlowe fra [[University of California]] har fremlagt hvad han betegner som ''"ungdomshypotesen"'' (''The Nubility Hypothesis''). Han mener bryster er et ungdomssignal, at bryster fortæller om kvindes alder ved deres størrelse og form: hvis ikke-eksisterende er hun pre-pubertær; hvis fremtrædende og faste er hun ung og [[frugtbar]]; hvis hængende er hun gammel. Og hanner burde fra et evolutionært perspektiv foretrække unge og frugtbare kvinder da det giver dem den største chance for det maksimale antal afkom. Des større brysterne er des hurtigere vil de starte med at hænge, hvilke gør mænd bedre i stand til at vurdere en kvindes alder hvis hun har store bryster end hvis hun har små. Resultatet burde derved være at mænd skulle foretrække kvinder med store bryster. Brysternes alderssignal er forstærket af at mennesket udviklede sig til at være opretstående, for primater der bevæger sig på fire ben ville bryster altid pege nedad og derfor ikke kunne bruges til at bedømme alder med.<ref>{{en sprog}} [http://www.fas.harvard.edu/%7Ehbe-lab/acrobatfiles/nubility.pdf The Nubility Hypothesis – The Human Breasts as an Honest Signal of Residual Reproductive Value], ''Frank Marlowe'', University of California</ref>
Line 109 ⟶ 108:
I [[Kristendom|kristen]] [[Ikon (billede)|ikonografi]] afbildes nogle kvindelige martyrer ([[Sankt Agata af Sicilien]]) med afskårne bryster, båret enten i hånden eller på en tallerken. Dette symboliserer at de var blevet tortureret ved at få brysterne skåret af. Sankt Agata blev [[katolsk]] [[skytshelgen]] for ammende mødre og [[ammer]]. Op igennem [[middelalderen]] var, næst efter [[Jesus fra Nazaret|Kristus]] blod, [[Jomfru Maria]]s modermælk den mest hellige og mirakuløse væske og utallige flasker med Jomfru Marias jomfrumælk blev placeret som [[relikvie]]r i kirker, hvor de angiveligt kunne helbrede en lang række sygdomme fra blindhed til kræft. [[Bernhard af Clairvaux|Sankt Bernhard]] (1090-1153) drak endda direkte fra hendes eget bryst.
 
Brysternes sociale betydning og "idealbrystet" har skiftet gennem historien efter hvad der kulturelt var på mode og efter hvilke aspekt der var fokus på: den guddommelige, det erotiske, det mælkegivende, det politiske eller det kommercielle. Fra [[stenalder]]ens svulmende guddommelige bryster med en størrelse større end hovedet, til [[middelalder]]en og [[renæssance]]ns skønheder med små bryster på størrelse med [[citron]]er og [[1920]]ernes fladbrystede modeideal, tilbage til de svulmende kommercialiserede [[silikone]]bryster i slutningen af det [[20. århundrede]]. Bryster i en form eller anden er i dag et ofte brugt i en reklameblikfang, især til salg af produkter rettet mod et mandligt publikum.
 
==== Afbildninger af bryster i forskellige kulturer og historiske perioder ====
Line 152 ⟶ 151:
På grund af deres fremtrædende position på kvindekroppen, har bryster haft stort indflydelse på kvindemode.
 
Kvinder med store bryster kan opleve forskellige typer besvær som følge af brysternes omfang og vægt. For eksempel kan brysternes vægt medføre [[rygproblemer]], som følge af den tunge byrde det kan være at bære rundt på dem. Yderlige kan brysterne generebliver til besvær ved arbejde eller under løb. Forskellige typer af [[brystholder]]e kan afhjælpe disse problemer.
 
=== Nøgentabu ===
{{Uddybende|Topløs}}
[[Fil:Woman_sunbathing_topless.jpg|thumb|left|250px|Topløs kvinde på strand]]
Grundet deres stærke sexsignalværdi som sekundære kønskarakteristika har mange forskellige (men ikke alle) kulturer et mere eller mindre omfattende [[tabu]] mod offentlig visning af utildækkede kvindelige bryster. Det mandlige bryst og uudviklede barnebryst er sjældenttypisk ikke omfattet af et lignede tabu. DetForskellige erkulturer kan også have nogle frirum hvor det ikke opfattes som uanstændigt at vise bare bryster offentligt; for sjældenteksempel på stranden eller under solbadning i parken, mens det i samme kultur opfattes som uanstændigt at vise bryster på gaden eller i bymidten, etc. I nogle kulturer er det kun selve [[brystvorte]]n der er tabu, mens det i andre er hele brystet der skal dækkes.
 
Offentlig visning af brysterne tolereres oftere hvis det er i forbindelse med [[amning]] af babyer. I [[Danmark]] mener 77% ifølge en undersøgelse at offentlig amning er acceptabelt.<ref>[http://www.berlingske.dk/article/20070407/danmark/104071088/ Café-amning er ok], [[Berlingske Tidende]], [[7. april]] [[2007]]</ref> Men også her mener andre stadig at utildækkede bryster er et tabu der skal opretholdes.<ref>[http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-6369297.html Flere cafeer forbyder amning], [[TV 2]], [[13. marts]] [[2007]]</ref>
 
Nogle [[kvindegruppe]]r ser det som et [[ligestilling]]sspørgsmål, dasiden mænd (og præpubertære piger) i den henseende har friere forhold end kvinder og teenagepiger, som de mener, bliver udsat for [[kønsdiskrimination]]. I [[USA]] (''topfree equality'') og [[Sverige]] (''Bara Bröst'')<ref>[http://ekstrabladet.dk/vrangen/article358564.ece Topløs front i Sverige], [[Ekstra Bladet]], [[12. november]] [[2007]]</ref><ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/01/09/160342.htm Svenske kvinder kan nu bade topløse], [[Danmarks Radio]], [[9. januar]] [[2008]]</ref> arbejder de for at også kvinder skal have lige ret til at gå [[topløs]] i det offentlige rum. I [[1992]] vandt de en lille sejr da en appelret i [[New York (delstat)|delstaten New York]] dømte at statens regler om uanstændig blottelse ikke forbød kvinder i at gå med bare bryster.
 
I Danmark indledte en ung aktionsgruppe kort før julen 2007 en aktion der skulle "afpornoficere" bare kvindebryster, og vise at bryster findes i forskellige størrelser:, store som små, skæve og lige.<ref>[http://jp.dk/arkiv/?id=1208607 Flere aktioner for frie bryster i vente], [[Jyllands Posten]], [[19. december]] [[2007]]</ref><ref>[http://jp.dk/webtv/webtv_indland/?movieId=15072&Id=1209116 Ret til at være nøgen: Bare bryster i svømmehallen], [[Jyllands Posten]], [[20. december]] [[2007]]</ref> Efter at [[Socialistisk Folkeparti|SF]] erklærede sig enig i aktionen<ref>[http://jp.dk/indland/kbh/article1213856.ece SF vil tillade topløse i svømmehaller], [[Jyllands Posten]], [[27. december]] [[2007]]</ref>, blev der i foråret 2008 givet ubegrænset tilladelse til topløs badning i samtlige af Københavns Kommunes svømmehaller.<ref>[http://jp.dk/indland/article1328443.ece Fri bane for bare bryster], [[Jyllands Posten]], [[26. april]] [[2008]]</ref>
 
=== Brystkirurgi ===
[[Fil:Dr. Placik Breast Augmentation .jpg|thumb|right|Brystforstørrende implantater, før (til venstre) og efter (højre).]]
[[Plastikkirurgi]] på brysterne inkluderer [[kosmetisk kirurgi]] og [[rekonstruktionskirurgi]]. Nogle kvinder vælger at få foretaget kosmetisk kirurgi af deres bryster, hvis de er utilfredse med [[symmetri]]en eller størrelsen (for små eller store) af dem, mens rekonstruktionskirurgi udføres for at genskabe et bryst der er blevet kirurgisk fjernet ([[mastektomi]]), oftest i forbindelse med behandling af [[brystkræft]]. Også [[indadvendte brystvorter]] kan vendes.
 
* Kosmetisk kirurgi kan være [[brystreduktion]] eller [[brystforstørrelse]] evt. i forbindelse med [[brystløft]]. Brystreduktion (brystformindskende operation) involvere en fjernelse af brystfedt, kirtelvæv og overflødigt hud.<ref>[http://www.kosmetiskguide.dk/behandlinger/operative/brystreduktion Brystreduktion], ''KosmetikGuide.dk'</ref> fulgt op med en flytning af [[brystvorte]]n og [[areola]] så de kommer til at sidde mere symmetrisk korrekt på det mindre bryst. Brystforstørrelse involverer indoperation af [[brystimplantater]] under huden i brystet<ref>[http://www.kosmetiskguide.dk/behandlinger/implantat/brystforstørrelse-brystimplantater Information om brystforstørrelse med brystimplantater], ''KosmetiskGuide.dk''</ref> Brystimplantaterne er typisk af [[silikone]] eller [[saltvand]], i Danmark er silikoneimplantater de mest udbredte. Tidligere har der været flere episoder med implantater, der revnede, men med den nyeste generation af implantater sker dette yderst sjældent. I stedet er der risiko for at kroppen vil reagere på den indopererede implantat som var det et fremmedlegeme, at implantatet kan flytte sig, eller at det placeres forkert. Brystløft involvere et løft og omformning af brystet<ref>[http://www.kosmetiskguide.dk/behandlinger/operative/brystl%F8ft Brystløft], ''KosmetikGuide.dk''</ref> og bliver udført hvis kvinden syntes at brysterne hænger.
Line 175 ⟶ 174:
: I fremtiden kan det være silikone- og saltvandsimplantater bliver erstattet af en metode hvor en indsprøjtning af [[stamcelle]]r i brystet vil få det selv at vokse<ref>{{en sprog}} [http://news.bbc.co.uk/1/hi/health/6283444.stm 9 July 2007, Tummy fat 'can grow new breasts'], [[BBC]], [[9. juli]] [[2007]]</ref>
 
: Enhver form for kosmetisk kirurgisk indgreb i brystet medfører en risiko for at ødelægge en fremtidig amning med brystet<ref name="Neifert">{{en sprog}} {{cite journal | last=Neifert | first=M | authorlink = | coauthors=DeMarzo S, Seacat J, Young D, Leff M, Orleans M | title=The influence of breast surgery, breast appearance and pregnancy-induced changes on lactation sufficiency as measured by infant weight gain | journal=Birth | volume=17 | issue=1 | pages=31-38 | date=1990 | id=PMID 2288566 | accessdate=2007-02-11 }}</ref><ref name="LLLsurgery">{{en sprog}} {{cite web | title=FAQ on Previous Breast Surgery and Breastfeeding | publisher=La Leche League International | date=2006-08-29 | url=http://www.lalecheleague.org/FAQ/surgery.html | accessdate=2007-02-11 }}</ref><ref name="DianaWest">{{en sprog}} {{cite web | last=West | first=Diana | title=Breastfeeding After Breast Surgery | publisher=Australian Breastfeeding Association | url =http://www.breastfeeding.asn.au/bfinfo/surgery.html | accessdate=2007-02-11 }}</ref>, at ødelægge eller nedsætte følelsen i [[brystvorte]]n og besværliggøre fortolkning af [[mammografi]] (røntgenfotografi af brystet).
 
: Plastikkirurgiorganisationer råder generelt imod unødvendig kosmetiske brystforstørrende operationer på teenagepiger, eftersom brysterne i den alder måske ikke er færdigudviklede og stadig kan vokse betydeligt mens de vokser sig ældre<ref name="Plastic_Surgery">{{en sprog}} Plastic Surgery: [http://www.plasticsurgery.org/medical_professionals/health_policy/Policy-Statements.cfm Policy Statements Index].</ref>. Brystreducerende operationer af teenagepiger med betydeligt forstørret bryster og operationer til at korrigere [[hypoplasia]] (underudviklede bryster) og stærkt asymmetriske bryster bliver af de fleste læger vurderet på individuel basis.
Line 188 ⟶ 187:
[[Brystkræft]] er den hyppigste [[kræft]]form for kvinder, og en af de mest almindelige kræftformer overhoved. I [[2000]] blev 3.898 kvinder ramt af brystkræft, hvorved denne kræftform alene udgjorde 23,1% af alle kræfttilfælde hos kvinder.<ref>[http://www.cancer.dk/CmsRoot/Templates/Standard/Article.aspx?NRMODE=Published&NRORIGINALURL=%2fAlt%2bom%2bkraeft%2fkraeftsygdomme%2fbryst%2fbrystkraeft%2bi%2btal%2ehtm&NRNODEGUID=%7b0EA7664A-2F40-4120-B0EF-F8283A6E9970%7d&NRCACHEHINT=NoModifyGuest#dodelighed_maend_og_kvinder Statistik om brystkræft], [[Kræftens Bekæmpelse]], [[3. oktober]] [[2005]]</ref> I alt vil ca. hver 9. kvinde blive ramt af brystkræft på et tidspunkt i livet.<ref>[http://www.cancer.dk/brystkraeftmaaned/fakta+om+brystkraeft/fakta+om+brystkraeft.htm?&MSHiC=65001&L=2&W=BRYSTKR%C3%A6F%20BRYSTKR%C3%A6FTEN%20BRYSTKR%C3%A6FTENS%20BRYSTKR%C3%A6FTS%20Brystkr%C3%A6ft%20&Pre=%3CFONT%20STYLE%3D%22color%3A%20%23000000%3B%20background-color%3A%20%23FFFF00%22%3E&Post=%3C/FONT%3E Flere og flere overlever brystkræft], [[Kræftens Bekæmpelse]], [[14. september]] [[2007]]</ref> Risikoen stiger over tid; kun sjældent ses sygdommen hos piger og kvinder under 30; omkring 25% af tilfældene rammer før 50års alderen; 50% rammer i gruppen af kvinder mellem de 50 og 70år; og de sidste 25% rammer gruppen over 70 år. Behandlingen er blevet forbedret de sidste år, og dødeligheden er ikke stigende på trods af at der er et stigende antal diagnosticerede tilfælde. Dog er overlevelsen stærkt afhængig af hvor fremskredent sygdommen er når den opdages.
 
For at opdage brystkræft i tide, anbefales det regelmæssigt at undersøgeman regelmæssigt undersøger sine egne bryster. En sådan selvundersøgelse består i at se på og se om brystet eller brystvorten har ændret form, om brysterne er blevet mere asymmetriske osv. Videre mærkes efter for knuder eller fortykninger i brystet og i armhulen. De fleste knuder er ufarlige, men alle ændringer (nye knuder, ændringer i gamle knuder, sår som ikke heler, etc.) bør rapporteres til lægen for eventuel grundigere undersøgelse. En sådan månedlig selvundersøgelse er den bedste forebyggelse mod spredning af brystkræft. Derudover anbefales regelmæssige [[mammografi]] fra 50-års-alderen, specielt ved tidligere forekomst af brystkræft i den nære familie.
 
Rygning, fysisk inaktivitet og overvægt øger risikoen for brystkræft. Hormontilskud efter [[overgangsalderen]] er også med til at øge risikoen. [[Provokeret abort|Aborter]] kan muligvis forøge risikoen for brystkræft<ref>{{en sprog}} [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8712194 Risk of breast cancer among white women following induced abortion.], ''National Center for Biotechnology Information''</ref> om end dette er kontroversielt. Sen alder ved første fødsel samt få eller ingen børn øger risikoen, mens ung alder ved første fødsel og flere fødsler beskytter mod brystkræft. [[P-pille]]r har lille<ref name="CancerCause">[http://www.cancer.dk/Alt+om+kraeft/kraeftsygdomme/bryst/aarsager+til+brystkraeft.htm Årsager til brystkræft], [[Kræftens Bekæmpelse]], [[9. januar]] [[2008]]</ref> eller ingen<ref>[http://www.cancer.dk/Forskning/Nyheder/ppiller+frikendes.htm P-piller frikendes], [[Kræftens Bekæmpelse]], [[28. oktober]] [[2004]]</ref> indflydelse på risikoen for brystkræft. Fertilitetsbehandling mod [[barnløshed]] øger ikke risikoen for brystkræft<ref name="CancerCause" />. Endelig har brystkræft også en arvelig (5-10%) faktor.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Bryst"