Ejvind Larsen: Forskelle mellem versioner

1964-66 redaktør af [[Studenterkredsen]]s tidsskrift Kredsen og 1968-70 redaktør af Radioens Kulturmagasin, s.m. Thorkil Kemp. 1969-73, s.m. Jørgen Bonde Jensen og Hans Erik Avlund Frandsen, redaktør af Gyldendals litterære tidsskrift [[Vindrosen (tidsskrift)|Vindrosen]].

I 1989 tildelte [[Det Danske Akademi]] ham [[Otto Gelsted-prisen]] og i 1991 modtog han [[Egholtprisen]]. Den 1. marts 2015 udnævntes han til æresmedlem i foreningen [[Informations Venner]].

Ejvind Larsen blev født i København, som søn af værkfører Bent Larsen (-1954) og kontorassistent Ragna Larsen f. Svendsen (-1993).<ref>''Kraks Blå Bog'' (2014-15)</ref>

''Utrætteligt at kunne gentage sig selv – uden at det trætter – så det tværtimod bliver mere og mere spændende som en feuilleton-roman (af de spændende) – det vil jeg fremhæve som karakteristik for Ejvind Larsen'' (…). ''Angrebspunktet har'' (…) ''været formynderiet, undertrykkelsen hvad enten den øves i kristendommens eller i marxismens eller liberalismens eller statens navn, hvad enten den har karakter af ydre tvang eller af selvundertrykkelse, som syndsbevidsthed eller lønmodtagerbevidsthed, altså bevidsthed om at man selv ikke er god nok til at tage ansvaret for sit eget liv. Og det positive budskab har hele tiden været samtalens mulighed og nødvendighed. Samtale i bogstavelig og udvidet betydning som alternativ til undertrykkelse, aftale som alternativ til diktat. Den måde mennesker klarer problemer i dagligdagen på, gjort til norm for hele samfundet.''<ref>Sørensen, Villy: "Samtalens mulighed som alternativ til formynderi". I: ''Information'', 29/11-1989<br /> ''Rungstedlund Billeder. Det Danske Akademi 1988-1995'' (1995)</ref>

Ejvind Larsens 50 års jubilæum blev endvidere fejret med en reception i Dagbladet Informations lokaler i Store Kongensgade. I den forbindelse udtalte [[Jørgen Steen Nielsen (journalist og forfatter)|Jørgen Steen Nielsen]]: ''Den udfordring, Ejvind har taget på sig som selve sit livsprojekt, er frygtindgydende. Projektet har gennem årene fået mange navne hæftet på sig, og de er alle misvisende. Ejvind som ungdomsoprørets chefideolog, Ejvind som førstehjælper for [[Venstresocialisterne]], Ejvind som besværger af ØD som al tings løsen, Ejvind som brændende advokat for – sig navnet – arbejdsmarkedspensionskassereformen, Ejvind som økologiens korsfarer. Det er misvisende, fordi Ejvind aldrig har været tilhænger af endegyldige svar. Hele hans projekt er at anfægte ethvert tilløb til endegyldige svar. Det er korrekt, at Ejvind gerne vil gøre verden bedre. Han vil gerne, at den sociale ulighed udlignes. Han vil gerne, at mænd og kvinder frigøres. Han vil gerne, at økonomien bliver bæredygtig og kloden overlever. Han vil det så gerne, at nogen synes, han bliver propagandistisk, ja, næsten terroristisk i sin insisteren.'' (…) ''Men aldrig så snart har Ejvind hvæset, at ”Nu må vi altså til at fortælle folk sandheden", før han siger ”Sandheden er blot en replik i en bestemt situation".'' <ref>Fra endnu ikke offentliggjort manuskript af Jørgen Steen Nielsen</ref>

I efteråret 2013 holdt Ejvind Larsen en række Mands Minde-foredrag i Vartov, hvor han, i overensstemmelse med den grundtvigske tradition, fortalte samtidshistorie med udgangspunkt i sit eget livs fortælling.<ref>[http://www.grundtvig.dk/vartov/mands-minde-foredrag-i-vartov.html/ Mands Minde-Foredrag i Vartov]</ref>

Frem til den 14. april 2015 skrev Ejvind Larsen sine ugentlige Frie Ord i den avis som blev hans skæbne og den 1. marts 2015 blev han udnævnt til æresmedlem i foreningen Informations Venner ''for sin ekstraordinære indsats for Dagbladet Information i snart 60 år og takket varmt for sit store arbejde og enestående engagement.'' <ref>Redaktionen[http://www.information.dk/525962/ "Fra vores helt egen verden".] I: ''Information'', 2/3-2015. http://www.information.dk/525962</ref>

*''Mangeord. Ledere fra Information 1965-1985''. Udvalg: Dorrit Kampmann; Indgang: Vibeke Sperling. (1986)