Flensborg Rådhus: Forskelle mellem versioner

Byens første rådhus blev opført i 1444/1445 og lå ved byens tingplads på grænsen mellem kvarterne Sankt Nikolaj og Sankt Mariæ/Vor Frue. Bygningen ved [[Storegade (Flensborg)|Storegade]] 1 rådede over en rådhussal på første sal, en rådskælder og et rustkammer på loftet. Bygningen var i brug som rådhus indtil 1882. I 1883 blev den gamle rådhus revet ned. Nedrivningen gav plads til opførelsen af det nye byteater i Rådhusgade, som blev åbnet i 1894. Selve byforfaltningen flyttedes 1882 til [[Stænderhus (Flensborg)|Stænderhuset]] ved [[Holmen (Flensborg)|Holmen]]. Stænderbygningen var dog for lille og der opstod snart planer om et nybyggeri, som dog ikke kom til udførelse. Først efter at den tyske varuhuskoncernvarehuskoncern Hertie tilbød byen i marts 1960 3 mio. mark for Stænderhuset på Holmen, kom gang i planerne igen. Kommunen besluttede sig for at opføre et nyt rådhus lidt uden for bymidten i nærhden af [[Nytorv (Flensborg)|Nytorvet]]. Den nye bygning blev opført som højhus i 17 etager. Dertil kom en stor [[parkeringsplads]]. Opførelsen kostede 23 mio. mark. I kælderen blev der senere indbygget en [[Bunker|atombunker]].

Som led i nybggeriet blev en stor del af byens historiske bebyggelse omkring [[Røde Gade (Flensborg)|Rødegade]], Klostergangen, Pottemagergade og [[Nytorv (Flensborg)|Nytorv]] revet ned. Også [[Flensborg Kloster|byens kloster]] var i fare for at blive revet ned. Det historiske stænderhus fra byens danske tid på Holmen forsvandt i 1964. På samme sted står der i dag et trist varuhusvarehus. Fra stænderhuset er kun råds- og vinkælderen bevaret (idag ligger der restaurant "Gnomenkeller"). Udviklingen blev senere i stigende grad set kritisk. Det nye rådhus blev til et eksempel på en ufølsom bysanering i 1960'erne.