|
==Kolonitiden==
Cuba blev opdaget den [[28. oktober]] [[1492]] af [[Christoffer Columbus]] på dennes färsteførste rejse og blev af ham kaldt for Juana, men hverken dette navn eller dem, som senere blev givet øen (Fernandina, Santiago og Ave Maria), kunne fortrænge de infødtesindfødtes egen benævnelse. I datiden var Cuba delt i ni selvstændige riger under lige så mange kaziker. I 1511 udrustede Columbus' søn Diego en ekspedition under [[Diego Velasquez]] for at kolonisere øen, hvilken efter ubetydelig modstand erobredes, hvor efter flere større byer anlagdes og negerslaver indførtes.<ref>[http://runeberg.org/nfac/0340.html Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 3 (1880), sp. 667]</ref>
=== Center for slaveriet ===
=== Oprørstider ===
I 1812 indtrådte et farligt negeroprør, og senere forekom sidensådanne adskillige gange, blandt andet i 1848, da frigivelsen af slaverne i de nærliggende franske kolonier i [[Vestindien]] tillige på Cuba fremkaldte en rejsning, som kostede mange tusinde slaver livet. På denne tid viste det sig tillige, at et stærkt parti blandt kreolerne stræbte efter politisk forbindelse med USA, samt at nordamerikanerne, især slaveejerne i sydstaterne, støttede disse bestræbelser. Flere gange blev opdaget sammensværgelser med dette mål, og i 1845 fremlagdes i senatet i Washington et forslag om at forhandlinger om Cubas afståelse skulle indledes med Spanien. Allerede i 1846 oprettedes et selskab, som tilbød den spanske regering 200 millioner dollars som betaling for Cuba. Den spanske ledelse afviste imidlertid dette tilbud, og en amerikansk friskare under oberst White gjorde sig da rede til at drage til øen, men den amerikanske regering forbød ekspeditionen i 1849.<ref>[http://runeberg.org/nfac/0340.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan, bind 3 (1880), sp. 668]</ref>
1849–1851 gjorde en [[kreol]], [[Narciso Lopez]], med sine friskarer flere angreb mod Cuba, men vandt kun ringe støtte derfrapå øen og blev til sidst tilfangetaget og henrettet den 1. september 1851. Men på trods af denne ulykkelige udgang udslukkedes interessen for Cuba langt fra inden for unionen. Ved at indskrænke slavehandelen og frigive en del negre i 1854 forsøgte man fra spansk side at vinde en modvægt mod slavestaternes annekteringsbegær, men dette voksede ved dette tiltag i stedet for at mindskes. England og Frankrig forsøgte forgæves at formå USA at garantere Spanien besiddelsen af øen. I 1856, da Buchanan blev USAs præsident, forventede man et afgørende skridt, men de indre stridigheder og [[den amerikanske borgerkrig]], som udbrød nogle år senere, trængte enhver tanke om en erobringspolitik i baggrunden. For de herskende klasser på Cuba bortfaldt tillige, da slavestaterne var blevet besejrede, den grund, på hvilken de tidligere havde følt sig dragne imod unionen.<ref>[http://runeberg.org/nfac/0340.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan, bind 3 (1880), sp. 668]</ref>
Kort efter den spanske september-revolution i 1868 brød kreolernes modvilje mod moderlandets vilkårlige styrelse ud i et oprør under ledelse af advokaten [[Manuel Cespédes]]. Senere blev Quesada leder for insurgenterne, omkring 30.000, og da begyndte en guerillakrig, som bredte sig øver største delen af øen.<ref>[http://runeberg.org/nfac/0340.html Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 3 (1880), sp. 668]</ref> Kreolerne krævede politisk ligestilling med moderlandet og tillige en mere lige skattefordeling, bedre forvaltning og frem for alt slaveriets afskaffelse. Men da den spanske regering nægtede at imødekomme reformpartiets fordringer, proklamerede dette parti i april 1869 Cubas selvstændighed og udnævnte Cespédes til præsident for den provisoriske regering. Kampen blev ført med hårdhed på begge sider, og store områder af Cuba blev ødelagte. Indtil 1876 skal denne kamp have kostet Spanien omkring 150.000 soldater. Efter carlistoprørets undertrykkelse i Spanien i 1876 blev general [[Martinez Campos]] sendt med forstærkninger til Cuba, og i maj 1878 formåede hans efterfølger, Jovellar, at betvinge den sidste modstand.<ref>[http://runeberg.org/nfac/0341.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan, bind 3 (1880), sp. 669]</ref>
|
