|
=== Indenrigspolitik ===
Som ansvarlig for landets økonomi satte Castro [[Che Guevara]]. Selv var han frem til 1976 [[regeringschef]] for der efter at blive [[præsident]]; i praksis var han fra 1959 Cubas uomtvistelige leder og ansigt ud ad til. Blandt de første indenrigspolitiske aktioner, som det nye styre gennemførte, var i [[1959]] at konfiskere amerikansk ejendom i landet, først og fremmest sukkerplantagesukkerplantager og 90% af mineindustrien, et skridt som sammenlagt udgjordeindebar et erstatningskrav på en milliard amerikanske dollar. Men udbetaling af erstatning til de ramte trak ud.<ref>Erling Bjøl (1975: I), s. 375</ref><ref>Erling Bjøl (1975: III), s. 450</ref> At Cuba i 1961 sluttede sig til Sovjetunionen bliver undertiden forklaret med, at USA i juli 1960 ophørte med at købe cubansk [[sukker]] som repressalie - Cubas vigtigste eksportvare som ifølge aftale med de amerikanske plantageejere oversteg verdensmarkedspriserne med 50%. Sovjet greb i denne situation ind og opkøbte sukkerhøsten og gav Cuba krediter.<ref name="Philip Bell, a.a., s. 529"/><ref>Erling Bjøl (1975: III), s. 449 f</ref> I december [[1961]] erklærede Castro, at han tilsluttede sig [[marxisme-leninismen]], økonomien begyndte at blive [[planøkonomi|styret efter fireårsplaner]], jordbruget, industrien og al handel nationaliseredes, og Cuba blev en [[socialisme|socialistisk]] [[etpartistat]].<ref>{{webbref |url=http://www.swedenabroad.com/Page____15985.aspx |titel=Om Kuba |utgivare=Sveriges Ambassad i Havanna}}</ref><ref>Philip Bell, a.a., s. 532</ref> Sovjetunionen blev yderst vigtig for landets økonomiske overlevelse, da de ved USAs [[handelsembargo]] mod Cuba i 1962 overtog handelen med landet. Samme år indtraf den så kaldte [[Cubakrisen|Cubakrise]] efter, at Sovjetunionen ville placere strategiske missiler på øen som en del af [[Den kolde krig]].<ref>Erling Bjøl (1975:I), s. 376</ref> Under Guevaras økonomiske ledelse led landet under alvorlige økonomiska kriser, hvilket han selv åbent erkendte om i interviews; Cubas [[økonomisk vækst|økonomiske vækst]] var i 1960-erne en af de laveste i Latinamerika.<ref>Erling Bjøl (1975:III), s. 454, 457</ref> Centralt i den castroske politik var at skabe ''hombre nuevo'', "det nye menneske", en socialistisk sindet kollektivskabning, uimodtagelig for økonomiske gevinster som ikke længere skulle være samfundets drivkraft, og politiken gik ud på at i stedet løse produktionsproblemer med ''estímulo moral'', "moralske stimuli".<ref>Anders Hallengren, "Cuba - sovjetisk marionett?", Världspolitikens dagsfrågor 1982/2, Utrikespolitiska institutet, s. 27</ref><ref>Erling Bjøl (1975: III), s. 454 f</ref> I [[1961]], "uddannelsens år", gennemførtes en omfattende kamp mod [[analfabetisme]], som sank fra 23,6% til 3,9% ifølge offentlig statistik.<ref name="eivorhalkjaer_90_92">Eivor Halkjær, a.a., s. 90-92</ref> Uddannelse frem til universitetet blev gratis, og for universitetsstudier indførtes [[stipendium|stipendier]].<ref name="eivorhalkjaer_90_92" /> Befolkningen skulle opdrages til at føle ansvar for landets økonomi gennem medindflydelse på sine arbejdspladser. I [[1971]] var regeringen dog kommet til den opfattelse, att demokratiseringsbestræbelserne måtte kompletteres med en lav om arbejdspligt: at være arbejdsduelig men mangle arbejde blev dermed ulovligt. I al kriminalitetsbekæmpelse på Cuba var straffen indrettet mod "politisk omskoling".<ref>Eivor Halkjær, a.a., s. 100</ref>
=== Etpartistyre og flygtninge ===
|
