F.J. Hansen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
m Bot: fix datolink |
||
Linje 3:
Hansen var elev af [[C.E.F. Weyse|Weyse]] og blev en dygtig [[pianist]], men komponerede også flere mindre musikstykker, blandt andet ''6 Galopper til [[Studenterforeningen]]'' ([[1836]]). Han viste produktive og poetiske gaver så tidlig, at han allerede ved sin dimission fra [[Metropolitanskolen]] [[1828]] regnedes for en af årets "4 store Poeter". De forventninger, der knyttedes til ham, blev dog kun i ringere Grad opfyldte. I [[student]]erårene udgav Hansen nogle [[digte]] (1832) og et par hæfter ''Læsning for den fine Verden'', der kendetegner ham som en litterær [[epigon]], det gav ham forøvrigt øgenavnet "Fine Hansen". Han har let ved at give sine tanker udtryk, men de er hverken synderlig dybe eller originale. [[1834]] bekvemmede Hansen sig til at tage [[juridisk embedseksamen]], der senere skaffede ham en beskeden [[kancellist]]plads, først i [[Arkivkontoret]] og efter [[1848]] i [[Justitsministeriet]].
Hansen, der var en friluftsnatur, som dårlig kunne forlige sig med kontorlivets evig det samme, følte sig næppe lykkelig i den bundne stilling. Sin fritid benyttede han til at fortsætte sin litterære produktion: [[1839]] udsendte han et bind ''Romantiske Digtninge'', hvori "Korsaren og hans Brud", det digt, der almindelig regnes for hans bedste; i [[
== Kilder ==
|