Cubas historie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 47:
{{uddybende|Den spansk-amerikanske krig}}
Allerede under krigshandlingerne 1868-1878 fremstod [[José Martí]] som en ledende person, og han var allerede en folkehelt, da han i [[1895]] erklærede Spanien krig igen. Af handelsstrategiske grunde og i overensstemmelse med [[Monroedoktrinen]] gik USA med i krigen i 1898, og der efter var det [[spansk-amerikanske krig]] snart afsluttet. Krigen havde kostet 250.000-350.000
Efter fredsslutningen styredes øen først af en midlertidig amerikansk guvernør. I 1900 sammentrådte en forsamling for at udarbejde en forfatning, og en sådan vedtoges 1901. Cuba blev der efter en republik, som dog kom til at stå i et vist afhængighedsforhold til USA. Den konstituerende forsamling havde ikke klargjort forholdet til USA, hvorfor USAs kongres tog sagen op og formulerede sine betingelser, at Cuba ikke skulle kunne overlade nogen tredie magt noget af sit landområde og ikke måtte optage statslån uden samtykke af USA, og at USA ligeledes skulle have ret til at have kulstationer på øen og til at gribe ind i republikkens styrelse i tilfælde af uroligheder. Da USA ikke ville trække sine tropper bort, før disse betingelser var antagne, måtte cubanerne gå ind på dem. Disse betingelser blev kendt som ''Platt Amendement'' ([[Platt-tillægget]]).<ref>Vahl (1916), s. 334</ref>
=== Befolkningen omkring århundredeskiftet ===
I 1887 blev indbyggertallet opgjort til 1.631.687 personer, men udgjorde i 1899 kun 1.572.797 personer, svarende til en mindskning siden 1887 på 3,6 %. Af indbyggerne var 51,8 % mænd. Tages i betragtning at øen da næsten var uden industri (fraset den som knyttede sig til jordbruget), var bybefolkningen forholdsvis stor: 47,1 %, når alle byer ned til 1.000 indbyggere medregnes. De største byer var Habana (235.918 indbyggere), [[Santiago]] (43.090 indbyggere), [[Matanzas]] (36.374), [[Cienfuegos]] (30.038), [[Puerto Principe]] (25.102) og [[Cardenas]] (21.940 indbyggere). De hvide udgjorde 67,9% og de farvede, til hvilke regnedes ikke blot negre, mulatter og andre halvblods, men også kinesere, 32,1 %. De farvedes antal var faldet såvel absolut som relativt siden 1841, da de udgjorde 58,5 %. Næsten 26 % af dem var frie. 1899 var 89 % af indbyggerne fødte på øen, 8 % i Spanien og 3 % i andre lande (mest Kina og Afrika). Som i andre lande var den fremmede befolkning talrigest i byerne (næsten 1/3 af denne fandtes i Habana). Med hensyn til civilstand var det i 1899 påfaldende, at kun 15,7 % var lovformeligt gifte (20,4 % af den hvide, 6,1 % af den farvede befolkning).<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0506.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 932]</ref>
== Selvstændig republik på amerikanske vilkår ==
| |||