Cubas historie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet en smule |
||
Linje 54:
I 1887 blev indbyggertallet opgjort til 1.631.687 personer, men udgjorde i 1899 kun 1.572.797 personer, svarende til en mindskning siden 1887 på 3,6 %. Af indbyggerne var 51,8 % mænd. Tages i betragtning at øen da næsten var uden industri (fraset den som knyttede sig til jordbruget), var bybefolkningen forholdsvis stor: 47,1 %, når alle byer ned til 1.000 indbyggere medregnes. De største byer var Habana (235.918 indbyggere), [[Santiago]] (43.090 indbyggere), [[Matanzas]] (36.374), [[Cienfuegos]] (30.038), [[Puerto Principe]] (25.102) og [[Cardenas]] (21.940 indbyggere). De hvide udgjorde 67,9% og de farvede, til hvilke regnedes ikke blot negre, mulatter og andre halvblods, men også kinesere, 32,1 %. De farvedes antal var faldet såvel absolut som relativt siden 1841, da de udgjorde 58,5 %. Næsten 26 % af dem var frie. 1899 var 89 % af indbyggerne fødte på øen, 8 % i Spanien og 3 % i andre lande (mest Kina og Afrika). Som i andre lande var den fremmede befolkning talrigest i byerne (næsten 1/3 af denne fandtes i Habana). Med hensyn til civilstand var det i 1899 påfaldende, at kun 15,7 % var lovformeligt gifte (20,4 % af den hvide, 6,1 % af den farvede befolkning).<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0506.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 932]</ref>
=== Næringsliv ===
Skønt kun 10 % af øen var opdyrket, var agerbruget hovednæringsvejen, i det 70 % af al indkomst stammede fra detta, og 90 %, når de industrier, som var baserede derpå, medregnes. Dets vigtigste produkter var sukker og tobak. Et svært afbræk led dyrkningen dels som følge af oprøret mod Spanien 1895–98, da både spanjolere og cubanere brændte alle sukker- og tobaksareler, dels på grund af sukkerprisens fald og, hvad tobakken angår, på grund af den alvorlige konkurrence fra [[Sumatra]], Filippinerne og andre tobakslande. Sukker dyrkedes, næsten enerådende, i området mellem Habana, [[Cienfuegos]] og [[Remedios]] samt ved [[Puerto Principe]] og [[Nuevitas]], tobak alene i [[Vuelta Abajo]], det vil sige i provinsen [[Pinar del Rio]] samt ved Nipebugten på den nordøstlige delen af øen. Desudem forekom begge afgrøder i området sydvest for Habana, omkring [[Santa Clara]] og [[Holguin]] samt ved [[Bayamo]] og [[Manzanillo]]. Af hele det dyrkede areal, som 1899 blev opgivet til 362.230 [[hektar]] (mod 550.000 hektar i 1895), var 165.680 hektar (47,3 %) tilplantede med [[sukkerrør]] og 32.700 hektar (9,3 %) med tobak. Mens høstudbyttet af sukker for årene 1891–1895 i gennemsnit var 915.200 ton, steg det 1896–1900 årligt til blot 190.600 ton, men var i 1903 steget til mere end 1 million ton. Tobakshøsten gav 1894 28 million kg, 1898 blot 4,4 million, 1903 atter 26 million. Sukkerplantagerne var store, men tobak dyrkedes der imod i småplantager (''vegas'' 15.831 i 1899). Til bearbejdning af sukkerrøret fandtes i 1899 207 store fabrikker, så kaldte ''centrales'', deraf 73 i provinsen [[Santa Clara]], 72 i provinsen [[Matanzas]] og 42 i provinsen [[Santiago]]. Tobaksfabrikkerne var kun i Habana en storindustri (omkring 120). Af andre landbrugsprodukter udgjorde batater 11,3 % af det dyrkede areal, bananer 8,6 %, majs 7,3 %, kaffe 1,6 % (især i Sierra Maestra), kakaotræer og kokospalmer hver 1,4 % samt ris 0,5 % (alle opgivelser for 1899). Desuden dyrkedes europæiska sydfrugter, indigo og bomuld, sidstnævnte dog i ringe udstrækning. Storskoven blev beregnet til at udgøre 982.000 hektar, buskskoven 485.000 hektar. Dennes afkastning udgjorde 4,3 millioner kronor i 1901.<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0507.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 933]</ref>
De store [[savanne]]r egnede sig fortræffeligt til kvægavl. 1895 var antallet kreaturer 2,5 millioner samt heste, æsler og muldyr 965.000, men en stor del af dem gik tabt under krigen med Spanien. Amerikanerne lod under sin treårige forvaltning indføre en stor mæängde kreaturer således, at Cuba i september 1903 havde 197.670 heste, 34.841 æsler og muldyr samt 1.456.000 kreaturer.<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0507.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 934]</ref>
Bjergværksdriften var ubetydelig og indskrænkede sig efter, at kobberbrydningen i [[El Cobre]] i 1868 ophørte, hovedsagelig til brydning af [[jernmalm]] (i 1901 for 2,07 million kroner) samt noget [[mangan]] og lidt [[kobber]], lige som [[salt]] produceredees.<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0507.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 934]</ref>
Industrien var begrænset til fremstilling af [[sukker]], [[melasse]], [[rom]], [[cigar]]er og [[cigaret]]ter.<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0507.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 934]</ref>
Jernbanerne havde i 1903 en længde på 2.386 km.<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0507.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 934]</ref>
Udenrigshandelen nåede i 1903 63,05 million dollars i import og 78,49 million dollars i eksport. De vigtigste eksportvarers værdi var dette år: sukker og melasse næsten 42 millioner dollars., tobak 26 millioner, frugt 2,9 millioner og mineraler 1,9 millioner dollars. Handelsomsætningen var størst med USA (25,7 million import, 60 million eksport), dernæst fulgte England (med henholdsvis 10,8 og 6,6), Spanien (9,1 og 1,3), Tyskland (3,9 og 5,3) og Frankrig (3,4 og l,1). Fra udlandet indkom i 1903 4.037 skibe på 5,35 million ton, og til udlandet afgik 3.973 skibe på 5,31 million ton.<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0507.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 934]</ref>
Budgettet for 1905-06 satte indkomsterne til 19,7 million dollars (deraf toldafgifter 17,8) og udgifterne til 19,14 million (deraf 6 million til forvaltningen, 3,9 million til undervisning, 4,8 million til almene arbejder). Efter som den cubanske republik ikke anerkendte de af den spanske regering gjorde gældsforpligtelser, var den uden statsgæld.<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0507.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 934]</ref>
=== Mål, vægt og møntfod ===
Både spanske, engelske og amerikanske mål og vægt var i brug og såvel spansk som amerikansk møntfod, idet 1 peso sattes til 0,6, 1 peseta til 0,12, 1 real til 0,06 dollar.<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0507.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 934]</ref>
== Selvstændig republik på amerikanske vilkår ==
| |||