Cubas historie: Forskelle mellem versioner

Da USA blev ramt af en [[finanskrise]] i [[1929]], fik dette om muligt i endnu stærkere indflydelse på den cubanske økonomi, og den alvorlige økonomisk [[depressionen|depression]] forstærkede oppositionen mod præsidenten [[Gerardo Machado y Morales]]. Han blev tvunget til at træde tilbage i [[1933]] og blev erstattet med amerikansk samtykke af en ny præsident, [[Carlos Manuel de Céspedes]]. Céspedes' samvirke med USA anvendtes af [[Fulgenico Batista]] som begrundelse for at gøre et [[militærkup]] mod denne, hvorunder Batista fik støtte fra studenterne. [[Ramón Grau San Martin]] indsattes som regeringschef og gennemførte en række sociale reformer, men Batista var landets egentlige leder. Parallelt fandtes en kommunistisk oprørsbevægelse, som ville gennemføre en egen politisk linje. Batista og San Martin sloges mod kommunisterne og blev modarbejdede af USA, men med trussel om et amerikansk angreb blev San Martin tvunget til at flygte og Batista til at ændre politisk holdning over for USA.<ref>Eivor Halkjær, a.a., s. 21-22</ref>

 

 

Batistas styre er blevet betegnet som "et vælde af skurke og banditter", især fordi [[Miami]]s underverden i stor udstrækning søgte dertil og på grund af den omfattende [[bordel]]virksomhed.<ref>Erling Bjøl (1975: III), s. 447</ref> Styret efter 1952 prægedes også af udbredt [[censur]], terror og [[undtagelsestilstand]].<ref>Eivor Halkjær, a.a., s. 23</ref> Oplysningerne om Cubas [[BNP per capita]] forud for revolutionen varierer mellem cirka 1.700 og 2.700; i alle tilfælde tilhørte Cuba da de i særklasse rigeste lande i området.<ref>Eivor Halkjær, a.a., s. 53</ref> Sundhedsvæsenet var veludviklet med 1.000 indbyggere per læge, forholdsvis lav spædbarnsdødeligheg og fri sygepleje, men sygehuse fandtes kun i byerne, og for befolkningen på landet var sundhedsplejen i praksis meget mangelfuld, dyr og geografisk fjern.<ref>Eivor Halkjær, a.a., s. 88</ref>