Cubas historie: Forskelle mellem versioner

Skønt kun 10 % af øen var opdyrket, var agerbruget hovednæringsvejen, i det 70 % af al indkomst stammede fra detta, og 90 %, når de industrier, som var baserede derpå, medregnes. Dets vigtigste produkter var sukker og tobak. Et svært afbræk led dyrkningen dels som følge af oprøret mod Spanien 1895–98, da både spanjolere og cubanere brændte alle sukker- og tobaksareler, dels på grund af sukkerprisens fald og, hvad tobakken angår, på grund af den alvorlige konkurrence fra [[Sumatra]], Filippinerne og andre tobakslande. Sukker dyrkedes, næsten enerådende, i området mellem Habana, [[Cienfuegos]] og [[Remedios]] samt ved [[Puerto Principe]] og [[Nuevitas]], tobak alene i [[Vuelta Abajo]], det vil sige i provinsen [[Pinar del Rio]] samt ved Nipebugten på den nordøstlige delendel af øen. Desudem forekom begge afgrøder i området sydvest for Habana, omkring [[Santa Clara]] og [[Holguin]] samt ved [[Bayamo]] og [[Manzanillo]]. Af hele det dyrkede areal, som 1899 blev opgivet til 362.230 [[hektar]] (mod 550.000 hektar i 1895), var 165.680 hektar (47,3 %) tilplantede med [[sukkerrør]] og 32.700 hektar (9,3 %) med tobak. Mens høstudbyttet af sukker for årene 1891–1895 i gennemsnit var 915.200 ton, steg det 1896–1900 årligt til blot 190.600 ton, men var i 1903 steget til mere end 1 million ton. Tobakshøsten gav 1894 28 million kg, 1898 blot 4,4 million, 1903 atter 26 million. Sukkerplantagerne var store, men tobak dyrkedes der imod i småplantager (''vegas'' 15.831 i 1899). Til bearbejdning af sukkerrøret fandtes i 1899 207 store fabrikker, så kaldte ''centrales'', deraf 73 i provinsen [[Santa Clara]], 72 i provinsen [[Matanzas]] og 42 i provinsen [[Santiago]]. Tobaksfabrikkerne var kun i Habana en storindustri (omkring 120). Af andre landbrugsprodukter udgjorde batater 11,3 % af det dyrkede areal, bananer 8,6 %, majs 7,3 %, kaffe 1,6 % (især i Sierra Maestra), kakaotræer og kokospalmer hver 1,4 % samt ris 0,5 % (alle opgivelser for 1899). Desuden dyrkedes europæiska sydfrugter, indigo og bomuld, sidstnævnte dog i ringe udstrækning. Storskoven blev beregnet til at udgøre 982.000 hektar, buskskoven 485.000 hektar. Dennes afkastning udgjorde 4,3 millioner kronor i 1901.<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0507.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 933]</ref>

Budgettet for 1905-06 satte indkomsterne til 19,7 million dollars (deraf toldafgifter 17,8) og udgifterne til 19,14 million (deraf 6 million til forvaltningen, 3,9 million til undervisning, 4,8 million til almene arbejder). Efter som den cubanske republik ikke anerkendte de af den spanske regering gjorde gældsforpligtelser, var den uden statsgæld.<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0507.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 934]</ref>