Landsrådene fikkfik større både formel og reel magt ennend forstanderskapeneforstanderskaberne havde tidligere, når det gældergjaldt innflytelseindflydelse på den overordnede udvikling påi Grønland, selv om hovedmængdenhovedparten af beslutningene fortsat blev taget i [[København]]. Landsrådene var primært rådgivende organer overfor de danske myndigheder,. ogDe behandlet selvbehandlede enkeltsager, som blev oversendttilsendt dem fra Danmark. Landsrådene haddehavde også myndighetmyndighed til åat foreslå nye lover for den landsdelen de representerterepræsenterede.
ReformeneReformerne i skolevesenet betød bl.a. at man innførteindførte en obligatorisk 7-årig grunnskolegrundskole (Folkeskolenfolkeskolen), selv om dette ikke var gennemførbartgennemførligt i alle bygder, sideneftersom befolkningen borboede såfor spredt som de gør. Der blev mereemere danskundervisning, og de fleste lærere var da også danske. Landsrådene støttetstøttede denne øgningenøgning af dansksproget indflytelseindflydelse, fordi de mente at tosproglighedtosprogethed ville give større jobmuligheder, større muligheder for videreuddannelse, og som en konsekvens af dette højere løn og større politisk indflydelse.
De to landsråd blev i [[1951]] slået sammen til et, under navnet Grønlands Landråd. Det første fællesmøde var [[26. september]] 1951 i [[Nuuk]], med [[P. H. Lundsteen]] som formand. Samtidig blev de to landsfogdembeder nedlagt ned, og deres opgaver blev overført til Landsrådets leder, som fikk tittelen ''landshøvding''.
