Stenografi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
Sarrus (diskussion | bidrag) Flertydige WL: vokal → vokal (sprog) (2) |
||
Linje 3:
'''Stenografi''' (af [[græsk]] ''στενός'', snæver, sammentrængt, og ''γράφειν'', skrive) er en kunstskrift, der er flere gange kortere end den almindelige [[skrift]], og som ved anvendelse af tilstrækkelig mange dels vedtagne, dels frit valgte forkortelser og vilkårlige tegn kan skrives så hurtig, at den kan benyttes til ordret gengivelse af det mundtlige foredrag.
Den mindre forkortede form af stenografi kaldes korrespondance- eller kortskrift, den mere forkortede (til gengivelse af taler) debat- eller ilskrift. Den nødvendige korthed opnås ved, at stenografien benytter de enklest mulige [[skrifttegn]], opstiller særlige regler for disses forbindelse til [[ord]], og i reglen også anvender faststående [[forkortelse]]r for en del [[ord]] og [[stavelse]]r. Af det til rådighed stående materiale kan der til dannelse af stenografiske [[tegn]] benyttes enten de simpleste træk af den almindelige skrift, som da forbindes ved hjælp af [[bindestreg]]er, der i de såkaldte [[vokal (sprog)|vokal]]skrivende systemer får vokalbetydning, eller de simpleste geometriske elementer, punktet, den lige linje i forskellig retning, kredsen og dele af denne, der da forbindes umiddelbart. Der efter skelner man mellem skrift- eller grafiske og geometriske systemer.
De nævnte elementer kan fordeles på forskellig måde på alfabetets [[konsonant]]er og vokaler, og der kan tillægges tegnenes stilling på, over eller under linjen, deres størrelse, retning, tryk og så videre forskellig betydning. Således er der opstået mange hundrede forskellige stenografisystemer. De fleste af disse er ganske vist atter opgivne eller glemte, men dog anvendes endnu en snes forskellige stenografisystemer, som har vist deres praktiske brugbarhed og derfor har vundet en større eller mindre udbredelse, og som hver for sig har deres fortrin, men ganske vist også deres mangler. Det alment anerkendte — end sige det ideelle — system er nemlig endnu ikke fremkommet og nås måske aldrig.
Linje 29:
==== Fransk ====
Også i [[Frankrig]] er de geometriske systemer næsten eneherskende. Det første system, som her fik praktisk betydning, var [[Jean Coulon de Thévenot|Coulon de Thévenots]] (1782 og 1786), som ved at skrive [[vokal (sprog)|vokal]]erne sammen med [[konsonant]]erne blev forbilledet for de senere franske systemer. Heldigere med sit tegnvalg var dog [[Louis Félix Conen de Prépean |Conen de Prépéan]] ([[1813]]), hvis system simplificeredes [[1822]] af [[Aimé Paris]]. [[1884]] føjede senatsrevisor [[Louis Prosper Guénin|Prosper Guénin]] en forkortelseslære til Aimé Paris' oprindelige uforkortede system. I denne form repræsenteres systemet af ''Société de sténographie Aimé Paris'' med ''Revue de sténographie'' som organ.
Taylors system overførtes [[1792]] på [[Fransk (sprog)|fransk]] af [[Pierre Bertin]]. Dette system ændredes [[1827]] af [[Hippolyte Prévost]], mangeårig chef for det franske kammers stenografbureau, hvis system yderligere forbedredes af senatsrevisor [[Albert Delaunay]] [[1878]]. Prévost-Délaunays system benyttes af de fleste franske fagstenografer. Det har ikke forskellige trin, men kun én skriftform, ''degré rapide''. Dets organer er ''Association sténographique unitaire'' og [[tidsskrift]]et ''L'unité sténographique''. [[Émile Duployé]]s system (1867), der er yderst simpelt, er dog det mest udbredte, særlig i det daglige liv og i skolerne i Frankrig og i de fransktalende lande. Dets organer er ''Institut Sténographique de France'' og tidsskriftet ''Le Sténographe illustre''.
| |||