Alhazen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m indsat intern henvisning
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m indsat intern henvisning
Linje 4:
'''Abu-Ali al-Hasan ibn al-Haitham''' ([[latin]]: ''Alhazen'', [[1. juli]] [[965]] i [[Basra]], 3. marts [[1040]] i [[Kairo]]) var en arabisk [[astronom]], [[fysiker]] og [[matematiker]].
 
Al-Haitham var en pionér indenfor [[optik]], ingeniørvidenskab og astronomi. Han gjorde studier af det menneskelige [[øje]] og [[syn]]ssansen, han skrev om lysbrydning, især lysets[[lys]]ets [[Refraktion|brydning]] i [[atmosfære]]n, og forklarede blandt andet hvorfor, [[solen]] og [[månen]] virker større lige over [[horisont]]en. Han forklarede hvordan [[Optisk linse|linser]] virker, og eksperimenterede med parabolspejle[[parabol]][[spejl]]e. Han forklarede lysets brydning ved overgangen til et tættere medium. Han diskuterede problemet med [[regnbue]]n, men uden at komme frem til en holdbar forklaring.
 
==Liv og virke==
Lidt er kendt om Alhazens liv,<ref>Roshdi Rashed: «Ibn Al-Haytham (Alhazen).» I: Helaine Selin (utg.): ''Encyclopedia of the History of Science, Technology and Medicine in Non-Western Cultures.'' Kluwer/Springer 2008.</ref> men det var tidlig en række legender om ham i omløb, og de fandt vej ind i senere vestlige biografier.
 
Han virkede i Kairo i hoffet til [[al-Hakim]], hvor han foreslog gennømgennem andre et projekt for regulering af [[Nilen]]s oversvømmelser - men projektet blev afvist af [[kalif]]fen. I følge legenden skal han enten have holdt tilbageslaget hemmeligt for ikke at nedkalde al-Hakims vrede over sig, eller skal have spillet sindssyg for at kunne blive fritaget fra administrative opgaver - i den hensigt at kunne vi mere af sin tid til videnskabelige sysler - og der efter kunne han vi sig fuldt og helt til sine forskningsinteresser ved det af al-Hakim grundlagte ''[[Dar al-Hikma|Visdommens hus]]''. Så, efter al-Hakims død i 1021, skal han i følge legenden være blevet rask fra sin simulerede sindslidelse på "underfuld vis".
 
I sine talrige matematiske værker beskæftigede han sig med [[talteori]] og [[geometri]].