Indonesien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Historie: stavefejl Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 95:
Fra det [[7. århundrede|7. århundrede e.Kr.]] opstod det magtfulde [[Srivijaya]]-kongerige pga. handel og indflydelsen fra hinduisme og buddhisme, der blev bragt med det.<ref>Taylor (2003), side 22–26; Ricklefs (1991), side 3</ref> Mellem det 8. og [[10. århundrede]] opstod og faldt det buddhistiske landbrugssamfund [[Sailendra]] og det hinduistiske [[Mataram-kongeriget|Mataram]] på [[Java (ø)|Javas]] indland og efterlod store religiøse monumenter som Sailendras [[Borobudur]] og Matarams [[Prambanan]]. Det hinduistiske [[Majapahit]]-kongerige blev grundlagt i det østlige Java i slutningen af det [[13. århundrede]] og under [[Gajah Mada]], fik det indflydelse på meget af Indonesien. Denne periode kaldes ofte for "Guldalderen" i Indonesiens historie.<ref>{{cite journal |title=The next great empire |author=Peter Lewis |journal=Futures |volume=14 |issue=1 |year=1982 |pages=47–61 |doi=10.1016/0016-3287(82)90071-4}}</ref>
Selv om muslimske handlende først rejste til Sydøstasien tidligt i den islamiske æra, går [[Islams spredning i Indonesien (1200 - 1600)|de tidligste beviser
I det meste af [[Indonesiens historie#Kolonitiden|kolonitiden]] havde den hollandske [[flåde]] ikke særlig god kontrol over [[arkipelag]]et. Kun i det tidlige [[20. århundrede]] kunne hollænderne udvide til de grænser, som i dag findes i Indonesien.<ref name="DUTCH_BOUNDARIES"> De hollandske tropper var i konstant kamp mod oprørere både på og uden for Java. Indflydelsen fra lokale ledere [[Prins Diponegoro]] i det centrale Java, [[Imam Bonjol]] i det centrale Sumatra og [[Pattimura]] på [[Maluku]] og en blodig [[Aceh-krigen|30 år lang krig]] svækkede hollænderne og gjorde det af med de militære styrker.(Schwartz 1999, side 3–4) På trods af interne politiske, sociale og [[sekterisk]]e delinger ved den [[Indonesiens revolution|nationale revolution]], gik indoneserne, i det hele taget, sammen om at kæmpe for uafhængighed.</ref> [[Det Hollandske Ostindiske Kompagni|Japans invasion]] og [[Japans besættelse af Indonesien|senere besættelse]] under [[2. verdenskrig]]<ref>Dower, John W. ''War Without Mercy: Race and Power in the Pacific War'' (1986; Pantheon; ISBN 0-394-75172-8)</ref> gjorde en ende på det hollandske [[styre]],<ref>{{cite journal |title=Dutch Attitudes towards Colonial Empires, Indigenous Cultures, and Slaves |journal=Eighteenth-Century Studies |volume=31 |issue=3 |author=Gert Oostindie and Bert Paasman |pages=349–355 |year=1998 |url=http://muse.jhu.edu/journals/eighteenth-century_studies/v031/31.3oostindie.html |doi=10.1353/ecs.1998.0021}}; {{cite book |last=Ricklefs |first=M.C. |title =History of Modern Indonesia Since c.1300, second edition |publisher=MacMillan |year=1993 |location=London |pages= |url= |doi= |isbn=0-333-57689-6}}</ref> og styrkede den tidligere pressede indonesiske uafhængighedsbevægelse.<ref>[http://lcweb2.loc.gov/cgi-bin/query/r?frd/cstdy:@field(DOCID+id0029) Library of Congress, [[1992]], "Indonesia: World War II and the Struggle For Independence, 1942-50; The Japanese Occupation, 1942-45"].</ref> To dage efter Japans overgivelse i [[august]] [[1945]] erklærede [[Sukarno]], en indflydelsesrig nationalistisk leder, Indonesiens uafhængighed og blev udpeget som præsident.<ref>{{cite journal |title=Indonesia |author=H. J. Van Mook |authorlink=Hubertus Johannes van Mook |journal=Royal Institute of International Affairs |year=1949 |volume=25 |issue=3 |url=http://links.jstor.org/sici?sici=0020-5850%28194907%2925%3A3%3C274%3AI%3E2.0.CO%3B2-P |pages=274–285}}; {{cite journal |title=Independence the Issue |journal=Far Eastern Survey |author=Charles Bidien |volume=14 |issue=24 |url=http://links.jstor.org/sici?sici=0362-8949%2819451205%2914%3A24%3C345%3AITI%3E2.0.CO%3B2-S|pages=345–348 |date=5 December 1945 |doi=10.1525/as.1945.14.24.01p17062 |year=1945}}; {{cite book | last =Taylor | first =Jean Gelman | title =Indonesia: Peoples and History | publisher =Yale University Press | year =2003 | location = | page =325 | isbn = 0-300-10518-5 }}; Reid (1973), page 30</ref> Holland prøvede at genindføre deres styre, og en væbnet og [[diplomati]]sk kamp sluttede i [[december]] [[1949]], da Indonesien efter internationalt pres blev anerkendt<ref>{{cite journal |title=Independence the Issue |journal=Far Eastern Survey |author=Charles Bidien |volume=14 |issue=24 |url=http://links.jstor.org/sici?sici=0362-8949%2819451205%2914%3A24%3C345%3AITI%3E2.0.CO%3B2-S|pages=345–348 |date=5 December 1945 |doi=10.1525/as.1945.14.24.01p17062 |year=1945}}; {{cite web |url=http://www.globalsecurity.org/military/world/war/indo-inde.htm |title=Indonesian War of Independence" |accessdate=2006-12-11 |publisher=GlobalSecurity.org |work=Military}}</ref> (undtagen [[Netherlands New Guinea|det hollandske område i Vest Ny Guinea]], som blev en del af Indonesien efter [[New York-aftalen]] i [[1962]], og [[FN]]-mandatet [[Frit valg-akten]] i [[1969]]).<ref>[http://www.gwu.edu/~nsarchiv/NSAEBB/NSAEBB128/ Indonesia's 1969 Takeover of West Papua Not by "Free Choice"]. National Security Archive, Suite 701, Gelman Library, The George Washington University.</ref>
|