Livshistorieteori: Forskelle mellem versioner

Livshistorieegenskaber er træk, der påvirker livshistorien af en organisme, og kan bedst blive forestillet som forskellige mængder af investeringer i vækst, reproduktion og overlevesesrate. Målet med livshistorieteori er at forstå variationen i sådanne livshistorie-strategier. Denne viden kan bruges til at konstruere modeller til at forudsige, hvilke former for træk vil blive begunstiget i forskellige miljøer. Uden begrænsninger af ressourcerresurser, ville den højeste egnethed tilhører en [[Darwinistiske dæmon|Darwinistisk dæmon]], en hypotetisk organisme, for hvor kompromisser for egenskaber ikke eksisterer, og derved maksimere alle træk på engang. Denne hypotetiske organisme ville derved reproducere direkte efter at blive født, producerer uendeligt mange afkom, og leve på ubestemt tid. Nøglen til livshistorieteori er, at der er begrænsede ressourcer til rådighed, og at fokusere på kun et par egenskaber er nødvendigt for maksimere succes i et givent miljø.

Variationer i disse egenskaber afspejler forskellige tildelinger af enkeltes ressourcerresurser (dvs. tid, kræfter og energiudgifter) til konkurrerende livsfunktioner. For et givent individ er de tilgængelige ressourcerresurser i et bestemt miljø begrænsede. Tiden, arbejdet og energien, som anvendes til ét formål formindsker den tid, kræft og energi som er til rådighed for en anden.

F.eks har fugle med større kuld ikke råd til mere fremtrædende [[sekundære kønskarakterer]].<ref>Gustafsson, L., Qvarnström, A., and Sheldon, B.C. 1995. Trade-offs between life-history traits and a secondary sexual character in male collared flycatchers. Nature 375, 311 - 313</ref> Livshistorieegenskaber vil i nogle tilfælde, ændres i henhold til befolkningstætheden, da genotyper med den højeste tilpasning ved høje befolkningstætheder ikke vil have den højeste tilpasning ved lavere befolkningstætheder.<ref>Mueller, L.D., Guo, P., and Ayala, F.J. 1991. Density dependent natural selection and trade-offs in life history traits. Science, 253: 433-435.</ref> Andre betingelser, såsom stabiliteten af miljøet, vil føre til selektion for visse livshistorie træk. I ustabile miljøer vælger fluer både kortere livstider og højere frugtbarhed - i upålidelige forhold, er det bedre for en organisme at avle tidligt og rigeligt end at spille ressourcerresurser for fremme sin egen overlevelse.<ref>Rose, M. and Charlesworth, B. A Test of Evolutionary Theories of Senescence. 1980. Nature 287, 141-142</ref> Biologiske afvejninger synes også at karakterisere livshistorier af virus, herunder [[bakteriofag|bakteriofager]].<ref>{{cite doi|10.4161/bact.28365}}</ref>

Den resterende reproduktiv værdi repræsenterer en organismes fremtidige reproduktion gennem sin investering i vækst og overlevelsesrate. Hypotesen omkring omkostning af reproduktion forudsiger, at øgede investeringer i løbende reproduktion hindrer vækst og overlevelsesrate og reducerer fremtidig reproduktion, mens investeringer i vækst vil betale sig med højere frugtbarhed (antal afkom) og reproduktive begivenheder i fremtiden. Denne kompromis i forhold til omkostning af reproduktion påvirker store dele af egenskaberne af livshistorier. F.eks fandt en undersøgelse, at biller der havde afsat for mange ressourcerresurser til løbende reproduktion også havde de korteste levetider. I deres levetid, havde de også de færreste reproduktive begivenheder og afkom, hvilket afspejler, hvordan overinvestering i løbende reproduktion mindsker den resterende reproduktive værdi.<ref>J. Curtis Creighton, Nicholas D. Heflin, and Mark C. Belk. 2009. Cost of Reproduction, Resource Quality, and Terminal Investment in a Burying Beetle. The American Naturalist, 174:673–684.</ref>

Mange faktorer kan bestemme udviklingen i en organismes livshistorie, især uforudsigeligheden af miljøet. En meget uforudsigeligt miljø, hvor ressourcerresurser, farer, og konkurrenter er tilstede, vælger organismer at producerer mere afkom tidligere i deres liv, fordi det er aldrig sikkert, om de vil overleve til at reproducere igen. Dødelighed kan være den bedste indikator for en arts livshistorie: organismer med høj dødelighed er sædvanlig resultatet af et uforudsigeligt miljø. Disse modner typisk tidligere end arter med lav dødelighed, og føder flere børn ad gangen.<ref>Promislow, D.E.L. and P.H. Harvey. 1990. Living fast and dying young: A comparative analysis of life-history variation among mammals. Journal of Zoology, 220:417-437.</ref> En meget uforudsigeligt miljø kan også føre til plasticitet, hvor individuelle organismer kan skifte langs spektret af r-selektive imod K-selektive livshistorier, der passer til miljøet.<ref>Baird, D. G., L. R. Linton and Ronald W. Davies. 1986. Life-History Evolution and Post-Reproductive Mortality Risk. ''Journal of Animal Ecology'' 55: 295-302.</ref> Livshistorieteori har givet nye perspektiver i at forstå mange aspekter af den menneskelige reproduktive adfærd, såsom forholdet mellem fattigdom og frugtbarhed.<ref>{{cite web|last=Sinding|first=Steven|title=Population, Poverty, and Economic Development|url=http://rstb.royalsocietypublishing.org/content/364/1532/3023.full|work=Philosophical Transactions of Biological Sciences|publisher=Royal Society for Biological Sciences|accessdate=22 October 2013}}</ref>