Folkedrabet i Rwanda: Forskelle mellem versioner

== Vejen til folkedrab ==

 

I [[1990]] blev Rwanda invaderet af tutsier fra [[Uganda]] anført af [[Commander Fred]], flygtninge der tidligere var flygtet fra Rwanda. De var flygtningene fra 1959, der nu havde formeret sig, og op mod 1 million tutsier var nu statsløse, og de ville hjem til Rwanda. Oprøret blev dog slået tilbage, da hutu-regeringen fik militær støtte fra franske og zaïriske tropper. Regeringen forklarede befolkningen, at alle tutsier støttede [[RPF]] ([[Rwandas Patriotiske Front]]) og derfor måtte udslettes.

RPF blev dog ved med at føre krig mod landet, og dette udløste bl.a., at ungdomsgruppen [[Interahamwe]] (”De der arbejder sammen” – Hutu-regeringens pendant til Hitlerjugend) tog til i styrke. Regeringen blev ved med at udnytte et etnisk had for at fastholde deres magt og bekæmpe demokratiet.

I august 1993 blev en fredsaftale underskrevet, [[Arusha]]-aftalen. Denne aftale skulle sikre, at der ville komme en ny regering, hvor både tutsier og hutuer var repræsenteret.

D. 6. april 1994 lød så startskuddet til den massakre, der skulle vare 3 måneder og koste ca. 1.000.000 mennesker livet. Rwandas præsident Habyarimana og Burundis præsident omkom, da deres fly blev skudt ned i Kigali. Officielt har RPF fået skylden for dette angreb, men mange mener, at det var regeringens handling for at få et påskud til at starte udrensning af tutsier, da præsidentens reale magt var stærk begrænset. Magten lå nemlig hos [[Akazu]] eller [[Netværk Nul]], et lille hutu-fællesskab, som besad store poster i Rwanda, og som i løbet af 2-3 år planlagde folkedrabet mod tutsierne i frygt for at skulle miste magten. Habyarimana var kun [[galionsfigur]] for den politik Akazu førte.