Søren Kam: Forskelle mellem versioner

'''Søren Kam''' ([[2. november]] [[1921]]<ref name=todesanzeige>{{cite web|url=http://www.all-in.de/anzeigen/trauer/anzeigen/Wir-trauern-um-unsere-Eltern-die-kurz-hintereinander;art15447,1921896 |title= Todesanzeige |work=all-in.de|date=2015-03-28|accessdate=2015-03-30|trans_title=Dødsannonce|language=tysk}}</ref> i [[København]], [[Danmark]] - [[23. marts]] [[2015]] i [[Kempten (Allgäu)|Kempten]], [[Tyskland]]<ref name=todesanzeige/>) var en højt dekoreret tidligere [[Waffen-SS|SS]]-officer eftersøgt af danske myndigheder for mordet på [[B.T.]]s redaktør [[Carl Henrik Clemmensen]] i [[1943]]. Han blev efter krigen tysk statsborger og boede i Tyskland frem til sin død.

Kam blev født i [[København]] den 2. november 1921 som det andet af seks børn. Faren afvar repræsentant Rasmus Hansen Kam (f. 1891 i Aunslev, [[Fyn]]<ref>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= [[Kirkebog]] Avnslev| series= 1891-1891 |chapter= Fødte Mandkøn|page=2 |year= 1891}}</ref>) og hans hustru Inger f. Hermansen (f. 1897 i København<ref>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= Politiets Registerblade |publisher= [[Københavns Stadsarkiv]] |url= http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2196458 |at= Station 7 (Østerbro). Filmrulle 0014. Registerblad 2981 |date= 15. juni 1892 |id= ID 2196458 }}</ref>).<ref name=ft1930>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title=[[Folketælling]] | year= 1930 |at= Hans Bruunsvej 20, [[Gentofte]]}}</ref> Begge forældre tilhørte [[Den danske Folkekirke|folkekirken]]<ref name=ft1921>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title=Folketælling | year= 1921 |at= Sundholmsvej 57-III, København}}</ref> og den fjerde søndag i advent samme år blev han døbt i [[Sankt Pauls Kirke (København)|Sankt Pauls Kirke]].<ref>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= Kirkebog [[Sankt Pauls Sogn (København)|Sankt Pauls Sogn]] | series= 1921-1934 |chapter= Fødte Mandkøn|page= 16 |year= 1921}}</ref><ref>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= Kirkebog [[Helligånds Sogn (Københavns Kommune)|Helligånds Sogn]] | series= 1920-1923 |chapter= Fødte Mandkøn|page= 62 |year= 1921}}</ref>

Efter forældrenes vielse i 1919<ref name=ft1930/><ref>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= Kirkebog Sankt Pauls Sogn | series= 1918-1937 |chapter= Ægteviede|page= 30 |year= 1919}}</ref> boede familien i en tredjesalslejlighed på Sundholmsvej 57 på [[Amager]].<ref name=ft1921/><ref>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= Politiets Registerblade |publisher= Københavns Stadsarkiv |url= http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=28403 |at= Station 4 (Amager). Filmrulle 0012. Registerblad 3799 |date= 1. maj 1920 |id= ID 28403 }}</ref> SelvomSelv om forældrene ved hans storebrors fødsel havde kontakt med Frederiksberg fattigvæsen,<ref>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= Kirkebog [[Frederiksberg Sogn]] | series= 1915-1924 |chapter= Fødte Mandkøn|page= 163 |year= 1919 |quote= Indført ifølge skr. af d. 10/3 20 fra Frederiksberg fattigv., da Forældrene ved Barnets Fødsel havde Bopæl og Domicil Frbg. 7-4 Haveh.}}</ref> så havde familien alleredetelefon i 1921, da Kam blev født, telefon.<ref name=ktas1921>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= KTAS telefonbog | year=1921|publisher=[[Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab]]| url= http://wiki.ptt-museum.dk/telefonboeger/KTAS/KTAS_1921-22_fortegnelse/KTAS_1921-22_NAVN_jarn-kris.pdf |format=PDF| at= col. 645 |quote= Kam Rasmus Repræs. Sundholmsvej 57 ... Sundby 29 24 x}}</ref> I 1925 flyttede familien til en lejlighed i Skt. Kjeldsgade 4-I, 1 på [[Østerbro]], mens faren arbejdede som grosserer.<ref name=ft1925>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title=Folketælling | year= 1925 |at= Skt. Kjeldsgade 4-I, København}}</ref><ref name=ktas1925>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= KTAS telefonbog | year=1925 |publisher= Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab | url= http://wiki.ptt-museum.dk/telefonboeger/KTAS/KTAS_1925_fortegnelse/KTAS_1925_NAVN_jens-krog.pdf |format=PDF| at= col. 861 |quote=

}}</ref><ref name=lr21g>[[Tingbog]] 21g, 21le, Gentofte</ref> Året efter havde familien en husassistent boende hos sig på samme adresse. På det tidspunktNu var eenen af Kams søskende død, således at han havde 4fire brødre tilbage,: eenen ældre og tre yngre.<ref name=ft1930/>

Som ung var Kam medlem af [[Danmarks Nationalsocialistiske Ungdom]], hvor han var en af [[Christian Frederik von Schalburg]]'s yndede "bloddrenge".<ref name=hse2013>{{cite book|last= Høgh-Sørensen |first= Erik | title= Drabet på Clemmensen og historien om Søren Kam |publisher= People's Press |year= 2013 |isbn= 978-87-7137-540-4 |pages= 223 sider |nopp=yes |edition=2. reviderede (efter ''Dansk Dødspatrulje'') |url= http://books.google.de/books?id=JWeIAAAAQBAJ&lpg=PT29&ots=QYhXOHgIiu&pg=PA1895#v=onepage&q&f=false}}</ref>

I 1939 var Kam på [[session]] i København, med navnet ''Sören Kam''.<ref>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= Landrulle. Register til tilgangslister |chapter= 1. Udskrivningskreds. 1. [[lægd]] |series= 1848 - 1940 |year=1939 | quote= Kam Sören 22A-69}}</ref>

Efter Kam flyttede hjemmefra blev hans familie i villaen, indtiltil hans far solgte den i 1947.<ref name=lr21g/><ref name=ktas1947>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= KTAS telefonbog | year=1947 |publisher= Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab | url= http://wiki.ptt-museum.dk/telefonboeger/KTAS/KTAS_1947_fortegnelse/KTAS_1947_NAVN_jurl-knud.pdf |format=PDF| at= col. 1679 |quote=

Kam meldte sig i juni 1940 som frivillig til SS i juni 1940 og deltog senere i [[5. SS-Panzer-Division Wiking]]s kampe på [[østfronten]].<ref name=politiken>{{cite news |title= Ridderkorset til SS-Obersturmführer Søren Kam |newspaper= [[Politiken]] |date= 15. februar 1945}}</ref> Han kom på officersskole på SS-Junkerskolen i [[Bad Tölz]] og blev udnævnt til SS-Untersturmführer.<ref name=politiken/>

Da Kam var på orlov hjemme i Danmark i sommeren [[1943]], fik han til opgave at grundlægge [[Schalburgkorpset]] til "modterror" mod den danske modstandsbevægelse og dens støtter. Den [[30. august]] [[1943]] deltog han sammen med to kammerater fra [[Waffen-SS]], Jørgen Valdemar Bitsch og [[Knud Flemming Helweg-Larsen]], ved [[Lundtofte]] i mordet på den populære redaktør [[Carl Henrik Clemmensen]]. Det efterfølgende septembernummerSeptembernummeret af [[De frie Danske]] udråbte netop [[Flemming Helweg-Larsen]] og Søren Kam som Carl Henrik Clemmensens mordere, og dertil som Schalburg-banditter.<ref>{{cite news |title= Fra DE FRIE DANSKEs Løbesedler gentager vi |url= http://www.illegalpresse.dk/papers#/paper?paper=63&page=534 |newspaper=[[De frie Danske]] |date= 23. september 1943 |page= 2 |quote= Redaktør C.H. Clemmensen blev myrdet af Schalburg-Banditterne Flemming Helweg-Larsen og Søren Kam | accessdate=21. november 2014}}</ref> Året efter udråbte juninummeret en navngiven kvinde som nazist med nazivenner såsomsom Carl Henrik Clemmensens mordere, nemlig Flemming Helweg-Larsen and Søren Kam.<ref>{{cite news |title= Fra den BLAA BOG |url= http://www.illegalpresse.dk/papers#/paper?paper=73&page=856|newspaper= De frie Danske |date= 11. Juni 1944 |page= 12 |quote= Blandt hendes Nazi-Venner er Carl Henrik Clemmensens Mordere, nemlig Flemming Helweg-Larsen og Søren Kam | accessdate=21 November 2014}}</ref>

Søren Kam var ved krigens slutning i Tyskland, hvor han forblevblev. De danske myndigheder formodede i [[1946]] at han var død.<ref name=hse2013/> Omvendt blev Flemming Helweg-Larsen efter krigen dømt til døden og henrettet, alene for sin rolle i drabet på Carl Henrik Clemmensen, mens Jørgen Valdemar Bitsch forsvandt sporløst.

I 1956 opholdt Kam sig i det daværende Vesttyskland under navnet ''Peter Müller'' som [[statsløs]], og derfor risikerede han udlevering til Danmark. Samme år fik han efter ansøgning [[Tyskland|tysk]] [[statsborgerskab]].<ref name=hse2013/>

I [[1968]] undersøgte den offentlige anklager i [[München]] mordsagen. Søren Kam medgav, at han havde skudt på Carl Henrik Clemmensen, men kun som en "solidarisk handling" efter at [[Flemming Helweg-Larsen]] havde dræbt Clemmensen, som lå død på jorden. Sagen blev henlagt i [[1971]], da den tyske anklagemyndighed ikke mente at have beviser nok til at vinde en retssag.<ref name=hse2013/> Sagen mod Kam lå stille hen i mange år, men blev gentagende gange genoplevet. I [[1985]] bekræftede Danmarks justitsminister [[Erik Ninn-Hansen]] at Kam stadig var eftersøgt.<ref name=hse2013/> Udtalelsen var et svar på spørgsmål fra folketingsmedlem [[Jørgen Lenger]], der af Kam selv telefonisk havde fået oplyst, at Kam flere gange havde været på familiebesøg i Danmark.<ref name=hse2013/>

I [[1986]] lod Kam sig med de to andre danske bærere af Jernkorsets Ridderkors fotografere sammen med Christian Frederik von Schalburgs enke [[Helga Schalburg]] i byen [[Ulrichsberg]] i den [[Østrig|østrigske]] delstat [[Kärnten]].<ref name=hse2013/> Det gav i [[1995]] anledning til ny medieomtale, da Kam i Ulrichsberg deltog i et Waffen-SS stævne for krigsveteraner. Ved træffet – hvor også [[Jörg Haider]] og [[Gudrun Burwitz]] ([[Heinrich Himmler]]s datter) deltog – blev Søren Kam videofilmet af tyske [[Antifascisme|antifascister]]. Optagelsen blev vist på tysk fjernsyn, og han blev genkendt af danske seere.<ref name=hse2013/>

ObduktionsrapportObduktionsrapporten om den myrdede Carl Henrik Clemmensen blev i [[1997]] bagt frem for offentligheden i medierne. Af den fremgår, at Clemmensen døde, ved at otte pistolkugler ramte ham, mens han stod op. Søren Kam ændrede densin [[3. august]] [[1998]] afgivne forklaring og sagde nu, at han og de to andre skød mod den ubevæbnede redaktør i "nødværge".

I [[2004]] medvirkede Søren Kam i dokumentarfilmen ''[[Min morfars morder]]'', om mordet på Carl Henrik Clemmensen.<ref>{{imdb titel| id= 0439705 |titel= Min morfars morder}}</ref>

Den [[16. august]] [[2006]] anmodede [[Justitsministeriet]] officielt om en udlevering af Søren Kam efter de nye tyske regler. Den [[21. september]] [[2006]] blev Søren Kam arresteret af det tyske politi og fængslet i München. Den [[12. oktober]] [[2006]] blev han løsladt igen, fordi han ifølge de tyske myndigheder næppe ville flygte, mens hans sag blev behandlet. En afgørelse faldt i startenbegyndelsen af februar [[2007]], hvor landsretten i München afviste en udlevering. Retten fandt, at der ikke var tale om overlagt mord, men i stedet drab, hvorfor sagen var forældet.

Den [[1. april]] [[2007]] rangerede Søren Kam som nummer otte på listen over efterlyste krigsforbrydere på [[Simon Wiesenthal Centret]]s liste, der omfatterover nulevende personer. Wiesenthal Centret mistænker Søren Kam for under besættelsen at have stjålet infomation om navne og adresser på jøder i Danmark, hvilket muliggjorde nazisternes deportation af jøderdem til Tyskland.