Hittitter: Forskelle mellem versioner

'''Hittitterne''' eller '''hettitterne''' var et oldtidsfolk i [[Anatolien]] i det 2. årtusinde [[fvt.]] De grundlagde et stort [[Rige (stat)|rige]], dermed hovedstad i [[Hattusas|Hattuša]] og konkurrerede med [[Egypten]] og det Assyriske rige. Hittiterne talte [[Hittittisk (sprog)|hittittisk]], mensom mistedetilhører betydningden efter[[Anatolske casprog|anatolske]] gren af de [[indoeuropæiske sprog]]. 1200Hittitterriget grundlagdes omkring 1600 fvt. og nåede sit højdepunkt under [[Suppiluliuma I]] omkring 1450 fvt. Efter c. 1180 fvt. mindskedes hittiternes betydning og hittiterriget splittedes til flere små bystater, som overleved til omkring 800 fvt.

Navnet stammer dels fra [[Det gamle testamente]] (''hty'' / חתי), hvor de beskrives som et af de folk, jøderneisraelitterne må nedkæmpe, hvor de kommer til Kana’ans land. På hittittisk bruges navnet Hatti ikke om hittitterne selv, men om den [[hattisk]]-talende urbefolkningen i landet Hattuša, som hittiterne overvandt og inkorporerede i deres rige. Hittiterne kaldte sig selv og deres sprog Nešili, efter byriget Kaneš som de anså for deres oprindelsessted. Den bibelske [[Uriaspost|Urias]], som [[Kong David]] forbrød sig imod, menes at have været hittit.