Hittitter: Forskelle mellem versioner

 

Hittiterne var et skriftfolk og nedskrev store mængder af tekster i [[kileskrift]] som de lærte af [[Assyrien|Assyrerne]]. Hitternes kultur og historie kendes i mange detaljer igennem de ca. tredivetusinde kileskriftstavler som er fundt i Hattusas og andre hittitiske byer. Studiet af hittitterne begyndte omkring år 1900 da de første udgravninger fra Hattusas blev gjordt og vandt større betydning da [[Bedřich Hrozný]] havde held til at tyde det hittitiske sprog som han indså var indoeuropæisk.

 

I ca. 1274 stod [[slaget ved Kadesh]] mellem de angribende egypterne under [[Ramses 2.|Ramses II]] og hittiterriget under [[Muwatalli II]] som forsvarede byen [[Kadesh]] på [[Orontes floden]], tæt på søen [[Homs]] på vore dages Syrisk-libanesiske grænse. Slaget kendes fra detaljerede beskrivelser i de egyptiske kilder, og regnes for det første velbeskrevne slag i historien. Slaget var primært et stridsvognsslag, og involverede måske op til 6,000 stridsvogne. <ref name="Eggenberger">{{cite book|title=An Encyclopedia of Battles|first=David|last=Eggenberger|year=1985|publisher=Dover Publications|page=214}}</ref> Egypterne havde udviklet en ny og lettere, mere manøvredygtigstridsvogn, som viste sig at være de tunge hittitiske tremandsvogne overlegen. Hittiterne overrumplede dog først Ramses IIs styrker som var uforberedte, men blev selv overrumplede da de var igang med at hærge fjendens lejr, og måtte flygte tilbage over floden. Der var således ingen vinder af slaget, men Kadesh faldt ikke i egypternes hænder - og både egyptere og hittitter beskrev slaget som en sejr. Femten år senere sluttedes en endelig fred imellem egypterne og hittiterne, og traktaten som beskriver fredens betingelser kendes både fra egyptiske og hittitiske kilder.