Adolph Theodor Thomsen-Oldenswort: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Adolph Theodor Thomsen.jpg|thumb|Adolph Theodor Thomsen-Oldenswort]]

 

Han var søn af daværende [[borgmester]] i Tønning, senere [[deputeret]] i [[Tyske Kancelli]] Peter Thomsen (11. februar 1781 – 9. februar 1859) og Christine Benzon (21. juli 1782 – 28. marts 1862). Han lærte landvæsenet i Oldenswort, var 5 år [[skriver]] og forvalter på [[Vindeby Gods]] ved [[Egernførde]], var i den tid ½ år på [[Veterinærskolen]] i [[København]] og købte [[1837]] en gård i Oldenswort, som han tog navn efter, og hvor han [[1838]] valgtes til byforstander, [[1841]] til [[rådmand]] i [[Ejdersted]] og [[1855]] til [[lensmand]]. [[1854]] blev han medlem af [[Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|stænderne]] i [[Flensborg]], og her overtog han hurtigt ledelsen af oppositionen mod regeringen. Hans tunghørighed gjorde det vanskeligt for ham at følge debatterne, men han var en slagfærdig taler, der udvekslede mange drøje hug, navnlig med [[Laurids Skau]]. [[1856]] valgtes han af Ejdersted ind i [[Rigsrådet]], hvor han sluttede sig til [[Carl Scheel-Plessen]]. [[1858]] nedlagde han sit rigsrådsmandat, men genvalgtes samme år og optrådte i samlingen [[1859]] i den grad udæskende, at præsidenten, Madvig, foreslog hans udelukkelse fra Rigsrådet, men forslaget fik ikke tilstrækkeligt flertal i forsamlingen. Året efter gik han, efter at have holdt en række ophidsende møder i [[Sydslesvig]] for at organisere modstanden mod regeringen og den store adressebevægelse, som affødte flere omfangsrige sagsanlæg i Egernførde og [[Slesvig by]], i Flensborg stænder til det tilladeliges yderste grænser, forlangte minister Wolfhagen tiltalt for forfatningsbrud og rejste på ny sprogsagen. [[1862]] mødte han ikke i Rigsrådet, men protesterede på ny mod dettes lovlighed, hvilket denne gang havde til følge, at han ved lov blev udelukket fra Rigsrådet.