Catherine Parr: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for. |
Nordfra (diskussion | bidrag) Illustrationer. Hendes udgivelser. |
||
Linje 25:
}}
'''Catherine Parr''' (ca. [[1512]] – [[5. september]] [[1548]]), også stavet '''Katarina, Kathryn, Katherine''' eller '''Katharine Parr(e)'''.
Hun er bedst kendt som den sjette og sidste hustru til kong [[Henrik 8. af England]], som hun overlevede. Hun var også den første engelske dronning, der udgav bøger under sit eget navn; <ref>http://tudorqueen6.com/2015/04/24/queen-katherine-parr-the-first-woman-and-queen-of-england-to-be-published/</ref> og den første engelske dronning, der fik en [[Protestantisme|protestantisk]] begravelse. <ref>"...the first Protestant service of its kind for a queen in England," hentet fra: http://www.historytoday.com/linda-porter/lady-mary-seymour-unfit-traveller</ref>
== Familie ==
Line 31 ⟶ 33:
== Tidlige ægteskaber ==
Man har indtil for nylig ment, at Catherine blev gift med den ældre Edward Borough i [[1529]], som syttenårig, men dette er umuligt, da Edward døde i [[august]] [[1528]]. Gennem de senere års gennemlæsning af diverse dokumenter, mener Susan James og Linda Porter nu, at hun i stedet giftede sig med Edwards barnebarn, der delte hans fornavn. Edward Borough var den ældste søn af Thomas Borough, og i Catherines mors, Maud Parrs, [[testamente]] dateret maj [[1529]], står skrevet:
I sommeren [[1534]] indgik hun et nyt ægteskab med John Neville, 3. [[baron]] af Snape i
== Ægteskab og kongens død ==
[[Fil:Queen Catherine Parr.jpg|thumb|"[[Hastings]]"-portrættet af dronning Catherine.{{byline|Edwards|2010}}]]
Catherine blev gift med Henrik 8. den [[12 juli]] [[1543]], på [[Hampton Court Palace]]. Hun blev den første, der kunne kalde sig "droning over England og [[Irland]]", efter at Henrik også havde taget titlen konge af Irland. Som dronning var Catherine delvis ansvarlig for at genforene Henrik med sine to døtre fra tidligere ægteskaber, den senere Maria 1., og efterfølgeren [[Elizabeth 1. af England]]. Hun fik også et godt forhold til Henriks søn, den senere kong [[Edvard 6. af England]].
Fra [[juli]] til [[september]] [[1544]] blev Catherine udnævnt som stedfortræder for Henrik, da han tog på sin sidste, mislykkede rejse til [[Frankrig]]. Takket være
Catherine må have været opdraget som [[Katolicisme|katolik]], da hun blev født før [[reformationen i England]]. Senere sympatiserede hun med
Uanset om hun formelt konverterede, hvilket er usandsynligt, var dronningens reform nok til, at hun blev betragtet med mistro af katolske og anti-protestantiske embedsmænd som [[Stephen Gardiner]] (biskoppen af [[Winchester]]) og Thomas Wriothesley, der forsøgte at vende kongen mod hende i [[1546]]. En arrestordre blev udarbejdet mod hende, og
Kong [[Henrik 8. af England]] døde den [[28. januar]] [[1547]]. Han havde sikret enken en [[pension]] på
=== Livet efter Henrik 8. ===
[[Fil:Catherine Parr.jpg|thumb|250px|Dronning Catherine i [[National Portrait Gallery]], London.]]
Henriks søn overtog tronen som kong Edvard 6. Catherine bosatte sig på sin yndlingsejendom, [[Chelsea]], og her flyttede den trettenårige prinsesse Elizabeth ind hos sin stedmor. De to havde også boet sammen, mens Henrik var i [[Boulogne]]. De havde fælles interesser i studier, hvor Elizabeth var lærerinden, og i religion, hvor Catherine havde lærerrollen. Flytningen blev alligevel til begges ulykke, da den bragte Elizabeth i nær kontakt med sin halvbror kongens yngste morbror, [[Thomas Seymour]]. Seymours første plan ser ud til at have været at blive gift med en af Henriks døtre, enten det nu blev Maria eller Elizabeth. Henriks [[testamente]] fastslog imidlertid, at døtrenes eventuelle ægteskaber skulle ske med rådets godkendelse, og rådet ville aldrig tillade et forhold til Seymour. Han vendte sig nu til det næstbedste, Henriks enke. Catherine havde tidligere været forelsket i Seymour, og efter tre ægteskaber af pligt, fik hun omsider en mand, hun selv havde valgt. De giftede sig i hemmelighed i april. Dermed blev Thomas Seymour også Elizabeths stedfar. Han var dermed forpligtet til at beskytte og vejlede hende. I stedet for misbrugte han hendes tillid, og han kan også have misbrugt hende seksuelt. <ref>David Starkey: ''Elizabeth – kampen om tronen'' (s. 99-102)</ref>
Kort efter [[bryllup]]pet blev den 36-årige Catherine for første gang gravid. Hendes ægtemand var optaget af steddatteren. Han havde nøgle til pigens soveværelse, og de rapporteredes, at han hilste hende god morgen ved at stryge hende fortroligt over ryg eller ende, selv om hun ikke var fuldt påklædt. Han stjal små kys fra hende, foran næsen på sin kone. Ved én anledning, i sit eget hus i [[London]], kom han ind til hende "med bare ben", dvs uden bukser på. Ved to anledninger var Catherine sammen med sin mand om at holde Elizabeth fast, mens hun endnu lå til sengs om morgenen, og kilde hende. Senere, ude i haven, holdt Catherine steddatteren fast, mens Seymour klippede pigens kjole i stykker. Det gjaldt måske et [[væddemål]], men Elizabeths [[guvernante]], Kate Ashley, konfronterede Seymour med, at han var i færd med at ødelægge
Før afrejsen advarede Catherine sin steddatter om, at hendes opførsel havde sat hendes rygte i fare. Elizabeth svarede kun lidt, enten hun nu har følt sig skyldig, eller oplevet stedmoren som den, der allermindst havde noget at bebrejde hende. Kate Ashley mente, Catherine havde været jaloux på pigen. Før fødslen trak Catherine sig tilbage til Seymours hovedsæde, Sudeley. I juli savnede hun sin steddatter. Elizabeth svarede, at hun også savnede hende.
Line 55 ⟶ 59:
Der pågik en rivalisering mellem Catherine og hendes svigerinde, hertuginden af [[Somerset]], Anne Seymour, der var gift med Thomas' ældre bror [[Edward Seymour]], om Catherines juveler. Hertuginden mente, at Catherine som enkedronning ikke længere havde ret til dem. I stedet skulle hun selv, som Edwards hustru, have ret til dem. Hun påpegede, at ifølge tronfølgeloven kom hertuginden af Somerset efter Henriks døtre Maria og Elizabeth, samt [[Anne af Kleves]], men foran enkedronningen. Til sidst vandt hertuginden frem med dette argument, men hendes forhold til Catherine havde lidt ubodelig skade, og ligeså forholdet mellem de to Seymour-brødre, da Thomas så hele denne strid som et angreb på sin status fra sin egen bror.
== Udgivelser ==
Catherine fødte [[30. august]] [[1548]] sit eneste barn, der blev opkaldt efter hendes anden steddatter Mary. Kun seks dage senere, [[5. september]], døde Catherine på Sudeley-slottet, sandsynligvis af barselfeber. <ref>[http://www.elizabethan-era.org.uk/katharine-parr.htm Katherine Parr<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Hun havde ofte været syg ved [[svangerskab]]ets begyndelse, men senere havde barnet sparket så kraftigt, at begge forældre var sikre på, at det blev en dreng. Fødslen gik fint, men der kom komplikationer til. Smerter og måske [[feber]]vildelse fik den gamle jalousi til at blusse op, og Catherine anklagede offentligt sin mand for at have ønsket og måske fremskyndet hendes død. Seymour prøvede at trøste hende, men rygter om, at han havde fået hende forgiftet for at blive gift med Elizabeth, begyndte snart at svirre. Da Catherine 5.september fik skrevet sit testamente efter diktat, efterlod hun alligevel sin mand alt, "med ønske om at de måtte blive tusinde gange mere end de var eller havde været". <ref>David Starkey: ''Elizabeth – kampen om tronen'' (s. 106)</ref> ▼
* ''Psalms or Prayers'', 1544, udgivet anonymt.
* ''Prayers or Meditations'', 1545, den første bog udgivet af en engelsk dronning under eget navn.
* ''Lamentations of a Sinner'', udgivet i 1548, da hun var blevet enke.
== Sidste tid ==
Mindre end et år senere, 20.marts [[1549]], blev Seymour [[Halshugning|halshugget]] for [[forræderi]]. Det forlød, at han havde planlagt at holde Edvard 6. som [[gidsel]] for at gennemtvinge et regeringsskifte på sin ældre brors bekostning. Også Elizabeth blev indkaldt til afhør, og kunne nemt være kommet til at dele hans skæbne. <ref>David Starkey: ''Elizabeth – kampen om tronen'' (s. 109)</ref> Det forældreløse spædbarn Mary blev sendt til sin mors veninde Catherine Willoughby, enkehertuginde af Suffolk, for at vokse op i hendes husholdning. Catherines juveler, tøj og personlige papirer blev 20.april sendt til [[Tower of London]]. Først halvandet år senere, [[17. marts]] [[1550]], blev Marys [[arv]] tilbageført til hende ved et parlamentsvedtag, hvad der lettede byrden af barnets underhold for hertuginden. Den sidste omtale af Mary i de historiske kilder er et brev fra hendes anden fødselsdag, hvori Catherine Willoughby beder sin ven William Cecil om midler til at dække udgifterne for pigen. <ref>[http://www.flickr.com/photos/60861613@N00/3784173385/ Catherine Willoughby, Duchess of Suffolk, daughter of Catherine of Aragon's close companion, Maria de Salinas | Flickr – Photo Sharing!<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Selv om rygter fortalte, at Mary voksede op, blev gift og fik børn, er de fleste historikere enige om, at hun døde som barn på Grimsthorpe slot. <ref>[http://www.elizabethfiles.com/catherine-parr-and-thomas-seymour-part-two/3660/ The Elizabeth Files » Catherine Parr and Thomas Seymour – Part Two<!-- Bot genereret titel -->]</ref>▼
[[Fil:Tomb of Katherine Parr.png|thumb|Catherine Parrs marmorgrav, St. Marys [[kapel]] i Sudeley-slottet.]]
▲Catherine fødte [[30. august]] [[1548]] sit eneste barn, der blev opkaldt efter hendes
▲Mindre end et år senere, 20.marts [[1549]], blev Seymour [[Halshugning|halshugget]] for [[forræderi]]. Det forlød, at han havde planlagt at holde Edvard 6. som [[gidsel]] for at gennemtvinge et regeringsskifte på sin ældre brors bekostning. Også Elizabeth blev indkaldt til afhør, og kunne nemt være kommet til at dele hans skæbne. <ref>David Starkey: ''Elizabeth – kampen om tronen'' (s. 109)</ref> Det forældreløse spædbarn, Lady Mary Seymour, blev sendt til sin mors veninde Catherine Willoughby,
{{reflist}}
| |||