Husnummerering: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Ret link til commonskategori House numbers
retter og udvider lidt med kilder
Linje 4:
Det almindeligste system i [[Europa]] er, at husene på venstre side af vejen (set fra det relevante bycentrum) har ulige numre begyndende med nummer 1, mens husene på højre side tilsvarende begynder med nummer 2. Hvor en vej går gennem flere [[postdistrikt]]er og/eller [[kommune]]r, kan nummereringen begynde forfra ved grænsen eller fortsætte (evt. med et spring).
 
[[Johann Friedrich Struensee]] udstedte en forordning om påmaling af matrikelnumre på husene i København i [[1771]], og den blev vel modtaget. På forsiden af ''[[Adresseavisen]]'' samme år kunne man læse: "Det er en Fornøyelse at see, hvor Borgerskabet her i Staden kappes om at efterkomme Hans Majestæts Kongens Villie, med at sette Numere paa deres Huuse og Gaarde, men det vilde udmærke dem endnu mere, om de der eyer Hiørne Huuse, vilde tillige sette Gadernes Navne"<ref>[http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac5676766-2760-4bd5-8629-4612fd867195 ''Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger'', nr. 78, 15. maj 1771.]</ref>.
Den [[26. oktober]] [[1859]] kom der en [[Forordning (Danmark)|forordning]], der bestemte, at der skulle indføres husnumre i [[København]].
 
[[Johann Friedrich Struensee]] havde tidligere udstedt en forordning om husnumre i [[1771]], men den blev ophævet efter Struensees [[henrettelse]].
Struensees fald fra magten og de mange følgende genopbygningsarbejder som følge af ildebrand og bombardementer, hvilket medførte omlægning af matrikelnumrene i byen, fik dog efterhånden loven til så småt at gå i glemmebogen.<ref>[http://www.b.dk/kultur/saadan-gik-det-til-dengang-koebenhavn-fik-husnumre b.dk, "Sådan gik det til, dengang København fik husnumre"]</ref>. På trods af gentagelse af kravet om husnumre i 1807, herskede der stadig forvirring omkring numrenes og matriklernes placering, og det var først den [[26. oktober]] [[1859]] at en [[Forordning (Danmark)|forordning]] blev vedtaget som bestemte det stadig anvendte system med opdelingen af lige numre på højre side af gaden og ulige numre på venstre side af gaden, med Kongens Nytorv som udgangspunkt for systemet.
 
 
Der findes dog markante afvigelser fra det nævnte husnummeringssystem, bl.a. har det været normalt i såvel [[Sverige]] som i [[England]] at nummerere med ulige husnumre til højre samt lige numre til venstre. Det eksisterer også enkelte steder i [[Danmark]] (fx i [[Nørresundby]]), hvilket i nogle tilfælde har den baggrund at nummereringen er foretaget af udenlandske vejingeniører.
 
Derudover findes en ganske afvigende nummereringsform ''[[bustrofedon]]-nummerering'', der var almindelig i England indtil midten af det [[19. århundrede]] nemlig en nummerering, der startede i den ene side af gaden, hvor numrene derefter fortsatte fortløbende til enden af gaden, hvorfra de fortsatte fra den anden side af gaden og tilbage til udgangspunktet. Dette nummereringssystem er opkaldt efter skrivemetoden ''[[bustrofedon]]'', en skrivemetode fra [[Middelalder]]en, som netop var baseret på fortløbende tekstliner i skiftende retninger, altså en nærmest slangeformet skrift. Udover England findes dette nummereringssystem fortsat i [[Wales]] og tidligere også i såvel [[Berlin]] som i andre større [[Tyskland|tyske]] byer.
 
== Henvisninger ==
{{reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==