Hertugdømmet Opole: Forskelle mellem versioner

Efter at [[Bolesław 1. den Høje]] og hans bror [[Mieszko 4. af Opole]] med støtte fra kejser [[Frederik Barbarossa]] havde overtaget deres schlesiske arv, delte de det i de to hertugdømmer [[Wrocław]] og [[Hertugdømmet Racibórz|Racibórz]]. Bolesław havde egentlig til hensigt testamentere Wrocław samlet til til hanssin søn af andet ægteskab [[Henrik 1. den Skæggede]], hvilket hans ældste søn [[Jarosław af Opole|Jarosław]] protesterede over. Efter lang tids strid i 1172 blev hertugdømmet Opole etableret med Jarosław som sindets første hertug. Til gengæld for det forpligtede han sig til at påtage sig en gejstlig karriere, så han blev biskop af Wrocław i 1198.

Hertugdømmet kom ud for mange grænseændringer i de følgende mange år, og oftest blev Opole indskrænket indtil midten af det 15. århundrede, hvor det begyndte at vokse igen. På et tidspunkt blev det så stort, at hertugdømmet Opole og Racibórz opstod igen under [[Jan 2. den Gode]] i 1521. Jan døde uden at have efterkommere, hvorpå Opole-linjen af Piast-slægten var uddød. Det betød, at Opole og Racibórz kom til at bliveblev [[len]] under [[Bøhmens krone]]. Det tilfaldt nu [[markgreve]] [[Georg af Brandenburg-Ansbach]] fra [[Hohenzollern]]-slægten. Denne havde nemlig i 1522 indgået en arveaftale med Jan og fik slutteligt samtykke fra den bøhmiske konge [[Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige)|Ferdinand 1. af Habsburg]]. I perioden 1645 til 1666 var lenet taget i pant af den polske [[Vasa-slægten|Vasa-slægt]], hvorefter det gik tilbage til de habsburgske bøhmiske konger. Til slut blev Opole i 1742 annekteret af [[kongeriget Preussen]] og blev en fast del heraf.