Oldenborg (land): Forskelle mellem versioner

I slutningen af 1000-tallet omtales en vis Egilmar som "en mægtig greve i grænseområdet mellem [[frisere]] og [[saksere]]". Fra ham stammer den endnu frem til 1. verdenskrig regerende storhertugslægt, og hans stamborg "''Olde borg''" (den gamle borg) er den kerne, omkring hvilken den oldenborgske stat voksede op. Egilmars ætlinger var [[vasal]]ler under de mægtige sachsiske hertuger. Da, efter hertug [[Henrik Løve]]s fald i 1180, Oldenborg blev udskilt fra Sachsen og kom under [[Bremen|bremensk]] overhøjhed, indebar dette overgangen til en faktisk, omend først i 1500-tallet formeligt fastslået, [[rigsumiddelbar]] stilling. Ved midten af 1200-tallet byggede greve Johan 1. borgen [[Delmenhorst]], efter hvilken hans efterkommere kaldte sig "grever af Oldenborg og Delmenhorst". Men Delmenhorst styredes ofte af bilinjer og forenedes vedvarende med Oldenborg først i 1600-tallet. I de nordlige og vestlige dele af Oldenborg boede frisere og stedinger, med hvilke de oldenborgske grever i [[middelalderen]] førte et antal fejder. Stedingerne mistede i [[slaget ved Altenesch]] [[1234]] en stor del af deres land til Oldenborg. Ved kampe i begyndelsen af 1500-tallet blev fra friserne erobret blandt andet landet mellem [[JadebugtenJadebusen]] og [[Weser]].