|
''Odelsret''' er den ret som den nærmest beslægtede person til [[Grundejer|ejeren]] af en [[gård]] i Norge har til at overtage ejendomsretten til gården. Gården må have en hvis størrelse, og have været i familiens eje sammenhængende de sidste 20 år. Dersom den nærmeste odelsberettigede er barn af ejeren, har han eller hun også [[åsæderet]], og kan da overtage ejendommen på dødsboskifte til [[åsetestakståsædetakst]]. Dersom den nærmmeste odelsberettigede ikke er barn af ejeren, skal han overtage den til [[odelstakst]].
[[Grundejendom|Ejendom]] som tilfredsstiller kravene bliver kaldt '''odlingsjord'''. Den som ejer odlingsjord når odelshævdstiden udløber bliver kaldt for '''odler'''. Ejendom som der hviler odel på, blir kaldt for '''odelsjord'''.
Odelsretten er en særnorsk ret som ikke findes tilsvarende i andre vestlige land. [[Danmark]] havde en lignende ret, som man påbegyndte afvikling af i slutningen af [[1600-tallet]] og endelig afskaffede i [[1926]]. Elementer af odelsret, integreret i arvelovgivningen, eksisterer fortsat på [[Island]] og [[Færøerne]] og i [[Østrig]], [[SvejtsSchweiz]] og [[Tyskland]].
Odelsretten er befæstetstadfæstet i [[Norges grundlov|Grundlovens]] § 107: ''«Odels- og Aasædesretten maa ikke ophæves.»''
RegleneReglerne om odelsret finnesfindes i "LOV 1974-06-28 nr 58: Lov om odelsretten og åsetesretten". Loven er ændret på en række punkter i 2009. Enkelte af reglerne er til dels uskrevne og genstand for tolkning.
==Vilkår for odelsret==
==Odelsrækkefølge==
Odelsretten følger i første omgang arverekkefølgenarverækkefølgen i rettret nedadstigende linje etterefter alder.
Det vil sisige at eldsteældste barn etterefter eierenejeren har førsteretten, deretterderefter hans barn og barnebarn. EierensEjerens nest eldstenæstældste barn kommer deretterderefter, så hans barn og deretterderefter eierensejerens barn nr. 3 o.s.v. [[AdopsjonAdoption|AdopterteAdopterede barnbørn]] trertræder innind i arverekkefølgenarverækkefølgen fra adopsjonstidspunktetadoptionstidspunktet. OdelsrettOdelsret som et barn som blirbliver adoptertadopteret har i sin egen slektslægt, fallerfalder bort ved adopsjonenadoptionen.
Dersom ingen avaf arvelaterensarveladerens barnbørn eller hansderes etterfølgereefterkommere vil benytte odelsretten, eller dersom arvelaterenarveladeren ikke har barnbørn, er det arvelaterensarveladerens søskensøskende og deres etterfølgereefterkommere, som har odelsrettodelsret.
[[Fil:Odel2.jpg|center|750px|OdelsrekkefølgeOdelsrækkefølge (SkjematiskSkematisk eksempel)]]
==Odelsløsning==
Dersom en som eier en odelseiendom har solgt eiendommen til en person som ikke har odelrett eller som ikke har best odelsrett kan en person med (bedre) odelsrett, kreve «odelsløsning» til [[odelstakst]]. Odelsløsning må kreves innen seks måneder fra [[Grunnbok|hjemmelsovergangen]] på eiendommen er [[Tinglysing|tinglyst]].
For odelsløsning gjeldergælder reglenereglerne i [[odelsloven]] kap. XIV.
Den som vil løse en eiendom på odel, må ta ut [[stevning]] mot eieren ved [[tingretten]] i den rettskrets der eiendommen ligger. Det skal ikke være megling i [[forliksrådet]] (§ 60).
| 