Folkeafstemningen om tronfølgeloven: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Automatisk erstatning af tekst: (-http://(www\.)?twitter\.com +https://\1twitter.com)
m Udskifter http://([\w.-]+\.)?groups\.google\.com/ med https://\1groups.google.com/
Linje 16:
File:KnudDinamarca-ExposicioBarcelona19290719.jpg|<small>Tronfølgeloven af 1953 overførte arveretten fra [[Arveprins Knud]] til [[Dronning Margrethe|Prinsesse Margrethe]], der nu er dronning.</small>
</gallery>
Indtil [[enevælden]]s indførelse ved [[Frederik 3.]]'s statskup i 1660 var Danmark et [[valgkongedømme]] og havde derfor ingen regler om arvefølgen, men kongemagten gik i praksis videre til ældste søn. Under [[enevælden]] gjaldt [[Kongeloven]] af 1665, som tillod kvindelig arvefølge, men kun hvis alle mandlige linjer var uddøde efter indviklede regler.<ref>[httphttps://groups.google.com/group/dk.videnskab.historie/browse_thread/thread/57fe7fe2258dfa86?pli=1 Per Hagemann: Kvindelig arvefølge], Kongeloven og tronfølgeloven af 1853, dk.videnskab.historie, 28. maj 2008</ref>
 
Grundloven af 1849 bestemte indtil videre at Kongelovens regler om tronfølge fortsat skulle gælde. Fra 1830'erne stod det klart at den daværende kongelinje ville uddø med den barnløse [[Frederik 7.]] Tronen skulle gå videre til en sidelinje, til prinsesse [[Louise af Hessen|Louise af Hessen-Kassel]] (den senere Dronning Louise), som overdrog rettighederne til sin mand Prins Christian, den senere Kong [[Christian 9.]] Dette erklærede Kong Frederik 7. i sit såkaldte ''åbne brev'' af 1846, og det blev bekræftet af stormagterne i [[London-protokollen]] af 1852.