Forskel mellem versioner af "Philippe-Antoine Grouvelle"

m
m (Robot: Automatisk erstatning af tekst: (-http://www\.google\.dk +https://www.google.dk))
Fra maj 1793 opholdt Grouvelle sig som den franske revolutionsregerings udsending i [[København]]. Officielt havde den danske regering ikke anerkendt den republikanske regering, og Grouvelle havde derfor ikke nogen titel, men han blev opfattet og behandlet på lige fod med andre ambassadører på grund af [[A.P. Bernstorff]]s neutralitetspolitik, der bl.a. profiterede på handel med [[Frankrig]].<ref>Ulrik Langen, 2005, s. 169ff</ref>
 
Som repræsentant for den franske regering, og med sit rygte som "kongemorder" pga sin rolle i kongens dødsdom, vakte han de københavnske konservatives harme.<ref>Ulrik Langen, 2005, s. 30.</ref> Særligt blev han lagt for had af gesandterne for henholdsvis [[Rusland]] og [[England]], [[Burchard Alexis Constantin von Krüdener]] og [[Daniel Hailes]]. Da Krüdener ankom til en fest hos den svenske diplomat [[Johan Vilhelm von Sprengporten]] og så Grovelle blandt gæsterne, vendte den russiske diplomat med det samme om og forlod stedet.<ref>Ulrik Langen, 2005, s. 46</ref> Også blandt de franske emigranter i København, som var flygtet fra revolutionen af forskellige årsager, var der stor modvilje mod Grouvelle. En af dem, ved navn Bidal Dubrou, beskyldte endda Grouvelle for at stå bag urolighederne omkring [[Tømrerstrejken i 1794]], hvor han skulle have forsøgt at starte en revolution i Danmark.<ref>Ulrik Langen, 2005, s. 2001ff</ref> Beskyldningerne blev undersøgt af politimester [[Niels Tønder Lund]], som af Bernstoff var blevet beordret til at iværksætte en undersøgelse, og efter lang tids afhøring og mange måneders varetægtsfængsling af Dubrou, kunne det til sidst konstateres, at rygterne var det pure opspind.<ref>Ulrik Langen, 2005, s. 281ff</ref>
 
Grouvelle var til gengæld velset i de revolutionsvenlige kredse i Danmark. Han var bl.a. på venskabelig fod med [[Knud Lyne Rahbek]] og [[Peter Andreas Heiberg]] og korresponderede om litteratur med [[Rasmus Nyerup]] og [[Peter Frederik Suhm]]. Han forfattede flere skrifter, hvor han fremlagde sit syn på politik og den franske revolution i særdeleshed. F.eks. dialogen ''Réponse à tout!'' (oversat af Heiberg og bragt i tidsskriftet ''[[Minerva (tidsskrift)|Minerva]]'' i maj 1794 under titlen ''Svar paa Alt. En liden Samtale mellem en tydsk Raadsherre og en fransk Republikaner af en Sansculotte'') og den politiske satire ''Lettre en vers à ma sæur sur le roman philosophique et sentimental de Woldemar'' ([[1797]]).
14.332

redigeringer