Landdistrikt: Forskelle mellem versioner

4.773 bytes fjernet ,  for 7 år siden
småret
m (WPCleaner v1.34 - Fixed using WP:WPCW (Artikler med unicode-kontrollerede tegn - ISBN med forkert længde))
(småret)
[[Fil:Kommuner_grad.png|thumb|right|380px]]
Et '''landdistrikt''' var før [[1970]] i statistisk og geografisk henseende betegnelsen for både den del af en købstadskommunes areal, der ikke var bymæssigt bebygget, og for de datidige landsogne eller sognekommuner<ref>jvf. Ordbog over det danske sprog: ''distrikt paa landet. Fædrel. 1844.sp.13853. HjælpeO.609. || spec. (emb.) om distrikt uden for en købstads grænser, der er del af et til en købstadkirke hørende sogn, og som i visse henseender er knyttet til købstadkommunen; købstadlanddistrikt. Lov 26/5 1868.§15. Sal.2XV.145''.</ref>.[[Geodatastyrelsen]] ogUdtrykket [[Danmarkser Statistik]]i harnyere sidentid 1960(fra opereret2006) optaget som benævnelse for kommuner med forholdsvis få tjenesteydelser som følge af en grænsemålbevidst politik 200fra indbyggerestatens for,side hvornårom etat antalsamle hustandealle opfattesstatslige somog etregionale funktioner i nogle få forholdsvis store centre. Denne politik må ses i forlængelse af [[byområdekommunalreformen 2007]]. Denne politik må ses i forlængelse af dels en national strukturændring, dels i lyset af EUs politik. Denne politik hviler på en formodning om at "stort er godt".
 
Det ligger i sagens natur, at landdistrikter kun har få indbyggere, få arbejdspladser og få udbydere af tjenesteydelser. Det synes derfor nærliggende at betragte landdistrikter som yderområder ([[Udkantsdanmark]]). Dette er en misforståelse. Landdistrikter må ses som led i en arbejdsdeling, idet sådanne områder fortrinsvis har været forbeholdt [[landbrug]], [[skovbrug]] og [[råstof]]udvinding. Disse tre næringsveje har historisk haft stor betydning for landets økonomi, man kan blot tænke på korneksporten til [[Norge]] og [[Storbritannien]] under [[kornhandelstiden]] og [[eksport]]en af landbrugsvarer som [[smør]], [[æg]] og [[kød]] til Storbritannien i det 20. århundrede helt frem til Danmarks indtræden i [[EF]] i [[1973]], der dels udgjorde en direkte udførsel af landdistrikternes produktion, dels hang sammen med landdistrikternes rolle som råvareleverandører til fødevareforædlingsindustrien.<ref>se fx Rasmussen et al. samt Pedersen</ref> Nævnes må, at der under [[urbaniseringen i Danmark]] fra midten af 1800-tallet skete en fremvækst af helt nye byer i landdistrikterne dels ved veje ([[Vejbyer i Danmark|vejbyer]]), dels ved jernbanestationer ([[Stationsbyer i Danmark|stationsbyer]]). I dette forløb spillede landbrug en vigtig rolle både som leverandør til byernes mejerier, slagterier m.m. og som købere af varer og tjenesteydelser. Trods urbaniseringen var der frem til 1930 (hvor antallet af indbyggere tilknyttet landbrug nåede sit højdepunkt med over 1 million)<ref>Pedersen, s. 18</ref> en absolut fremgang i antallet af de bosatte i landdistrikterne, hvilket blandt andet skyldtes [[Statshusmandsbrug|husmandslovene]], og helt frem til midten af det 20. århundrede spillede landbruget en større rolle for eksporten end industrien.<ref>Rasmussen et al., s. 238</ref>
 
Bevarelsen af landdistrikter har således igennem både det 19. og 20. århundrede været en politisk målsætning, dels af hensyn til landbruget og råstofudnyttelse, dels af hensyn til [[friluftsliv]] og af [[Naturfredning i Danmark|naturfredningshensyn]].<ref>Landsplansekretariatet 1974</ref>
 
== Juridiske forhold ==
 
Når i tiden forud for [[kommunalreformen 1970]] et til en [[købstad]]s[[kirke]] hørende sogn strakte sig ud over købstadens grænser, udgjorde den på landet liggende del af sognet en særskilt kommunal enhed (købstadslanddistrikt, i henhold til lov af 6. juli 1867 §§ 1 og 3, lov af 26. maj 1868 § 15), der i visse henseender var knyttet til købstadkommunen, men i øvrigt havde en selvstændig, af amtsrådet fastsat organisation.
 
På grund af bestemmelsen i reglement af 5. juli 1803 § 1 skulle landdistriktet have fattigvæsen fælles med købstaden, og det samme gjaldt de øvrige grene af social forsorg: aldersrente ([[folkepension]]), understøttelse af den kommunale hjælpekasse og til børn af [[enke]]r. I reglen ville også skolevæsen være et fælles anliggende, og med hensyn til førelse af [[folketingsvalg]]lister var det udtrykkelig bestemt, at landdistriktet skulle henregnes til købstaden.
 
Derimod var distrikterne selvstændige vejkommuner og [[skatteligning]]sdistrikter, og i almindelighed var de også ligestillede med [[sognekommune]]rne med hensyn til valg af [[hegnssyn]]s- og [[vandsyn]]smænd, men de kunne dog i så henseende af amtsrådet indordnes under en af de bekvemmest beliggende sognekommuner; dette var altid tilfældet med valg af [[jordbonitering]]smænd. Landdistriktets særlige anliggender blev som regel styret af et ''distriktsråd'', til hvilket valg skete efter samme regler som til de øvrige kommunalbestyrelser. I de sager, som angik forsørgelses- og skolevæsen, tiltrådte et på lignende måde valgt medlem for distriktet købstadens byråd. Byrådet fastsatte i forening med amtsrådet for 3 år ad gangen i hvilket forhold, landdistriktet skulle bidrage til de fælles udgifter; i tilfælde af uenighed fastsattes forholdet af [[indenrigsminister]]en.
 
Ønskede landdistriktet at adskilles fra købstaden som en særegen sognekommune, kunne sådant bevilges af indenrigsministeren efter, at amtsrådet og byrådet derom var hørte, når det på grund af distriktets omfang, folkemængde eller andre forhold måtte anses for hensigtsmæssigt. Ligeledes kunne landdistrikter helt eller delvist indlemmes i købstaden, når betingelserne ifølge lov nr. 379 af 28. juni 1920 var til stede.<ref>Salmonsen, s. 145</ref>
 
== EUs tilskudstiltag ==
 
{{Reflist}}
 
== Litteratur ==
 
*''Arealplanlægning, status og problemstillinger''; Landsplansekretariatet 1974; ISBN 87-503-1684-2
*Erik Helmer Pedersen: "Det danske landbrugs historie IV: 1914-1988" (Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie''; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; ISBN 87-7526-080-8
*Jørgen Dieckmann Rasmussen, S.P. Jensen, Claus Bjørn, Jens Christensen: "Det danske landbrugs historie III: 1860-1914" (Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie''; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; ISBN 87-7526-079-4
 
== Eksterne henvisninger ==
 
* [http://oim.dk/media/231520/analyse-og-baggrund-2008.pdf Regionalpolitisk Redegørelse 2008]
* [http://www.statensnet.dk/betaenkninger/0000-0200/0161-1956/0161-1956_pdf/searchable_161-1956.pdf ''Betænkning nr. 161'': "De bymæssige kommuner. Betænkning afgivet af det af indenrigsministeriet under 21. oktober 1952 nedsatte udvalg med den opgave at foretage en undersøgelse af de bymæssigt bebyggede sognekommuners særlige forhold"; 1956]
* [http://www.mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/publikationer/regionalpolitisk-redegoerelse-2010-analyse-og-baggrund1.pdf Regionalpolitisk Redegørelse 2010]
* [http://www.mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/publikationer/regpol_redeg_analyser_og_baggrund.pdf Regionalpolitisk Redegørelse 2011]
* [http://mbbl.dk/publikationer/regional-og-landdistriktspolitisk-redegoerelse-2013 Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013]
* [http://mbbl.dk/publikationer/regional-og-landdistriktspolitiks-redegoerelse-2014 Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2014]
* [http://runeberg.org/img/salmonsen/2/15/0155.pdf ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XV (1923), s. 145; opslag: Købstadlanddistrikt]
* [http://www.dffe.dk Læs mere om den aktuelle udvikling på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside]
* [http://www.iful.sdu.dk/log/filer/TEMA_Hvaderetlanddistrikt_14.03.07.pdf Gunnar Lind Haase Svendsen & Jens Fyhn Lykke Sørensen, IFUL Hvad er – et landdistrikt?]
95.108

redigeringer