Huset Medici: Forskelle mellem versioner

Familien '''Medici''' var i [[renæssancen]] en magtfuld og indflydelsesrig familie, som herskede i det nordlige [[Italien]] hovedsageligt i den italienske region [[Toscana]]. Specielt er familien kendt for denssit styre af den toscanske hovedstad [[Firenze]]. Familiens rigdom stammede fra bankvirksomhed og tekstilhandel, og det var især igennem bankvirksomheden (den såkaldte "''[[Medici Bank|Medici-bank]]''"), at familien havde været i stand til at opbygge sig en enorm velstand og ikke mindst skaffe sig politisk indflydelse. I starten af 1400-tallet voksede bankvirksomheden meget ekspansivt, hvilket resulterede i, at der åbnede nye [[filial]]er i mange forskellige europæiske lande. Dette bevirkede endvidere, at familien i starten af 1400-tallet opnåede titlen som den rigeste familie i Europa. Familien fik i [[1434]] magten i Firenze, og i de næste mange år blev Firenze styret af Medici-familien, heraf navnet "''den Mediciske Periode''".

Medici-familiens støtte til de mange prominente renæssance-kunstnere spillede en vigtig rolle ved tilblivelsen afunder den [[italiensk renæssance|italienske renæssance]]. Medici-familien var i høj grad med til at fremme og inspirere til, at [[Italien]] (og resten af [[Europa]]) gik fra [[Middelalderen]] til [[renæssancen]].

I løbet af familiens regeringsperiode i Firenze og Toscana i perioden 1400-1800 opstod mange historier om familiens oprindelse. Nogle af disse historier har klare [[Skønlitteratur|skønlitterære]] træk, mens andre fortællinger om familiens oprindelse i højere grad kunne virke plausibelplausible, men det er dog uklart, hvilke fortællinger der skulleer havehistorisk sandhed i sigkorrekte. Medici-familien havde i kampen om magtmagten i Firenze det store problem, sammenlignet med rivaliserende familier såsom Pazzi-familien, at Medici-familien ikke kun bryste sig af at nedstamme fra en [[Aristokrati|aristokratisk]] familie med masser af [[ridder]]estormænd som forfædre.<ref>http://www.palazzo-medici.it/mediateca/en/Scheda_Ante_XIII_secolo_-_Origini_della_famiglia Medici-familiens oprindelse</ref>

Dynastiet starter derforførst med oprettelseoprettelsen af ''Medici Banken''.

I 1300-tallet var Medici-familien forbundet med de andre indflydelsesrige familier i Firenze igennem såkaldte ''[[fornuftsægteskaber]],'' hvor børn blev giftet ind i andre familier for at etablere bånd mellem familierne. På den måde opnåede Medici-familien at skaffe sig en central position i hele familiepuslespillet, idet mange af de andre "elite"-familier kun havde kontakt med hinanden via Medici-familien. Dermed fungerede Medici-familien som en mægler mellem andre familier. Denne mæglerfunktion kan sammenlignes med bankverdenen , og den funktion gjorde endvidere, at Medici-familien etablerede forbindelse til indflydelsesrige familier i Firenze.

Nogle af de tidligste familiemedlemmer gjorde sigdeltog i tekstilhandelhandel med tekstiler især med [[Frankrig]] og [[Spanien]], mens andre familiemedlemmer i slutningen af 1300-tallet fik enkelte positioner indenfor bystyret i Firenze. Dog var nogle af Medici-medlemmerne involveret i uheldige hændelser såsom forsøg på statskup mm, hvilket gjorde at dele af Medici-familien blev banlystudelukket forfra at arbejde indenfor bystyret, mens enkelte medlemmer sågar blev bortvist fra Firenze. Det var dog ikke hele Medici-familien, der blev banlysthindret fori at arbejde indenforinden for bystyret, idet der blev gjort to undtagelser. Den ene undtagelse indebargjaldt [[Averardo de' Medici]] og denhans delefterkommere. af Medici-familien, der nedstammede fra ham. Alverardo var far til [[Giovanni de' Medici]], og det var herfra at dynastiet begyndte.

[[Giovanni de' Medici]] øgede familiens velstand igennem stiftelsen af ''Medici banken''. Denne bank blev en kæmpe succes, som især omkringved starten af 1400-tallet voksede hurtigt gennemog etablering afetablerede nye filialer rundt omkring i Europa. Bankens succes gjorde Medici-familien til den rigeste i hele [[Europa]]. En væsenligvæsentlig faktorårsag til bankens succes var, at man havde formået at sikre sig, at [[Pave]]n blev kunde i banken. Giovanni havde taget en stor chance med en tideligeretidligere [[pirat]] ved navn ''Baldassarre Cossa''. Cossa var kommet til Giovanni, idet han ønskede at lave et radikalt karriereskifte og derfor skulle bruge nogle penge til at finansiere dette. Cossa ønskede at blive Pave. På dette tidspunkt (starten af 1400-talet) var kirken i oprør og kaos, og Giovanni indså derfor, at selv en mand som Cossa, med en fortid som pirat, havde en chance for at blive valgt som pave. Derfor valgte Giovanni offentligt at støtte Cossa isom kampenkandidat om at blivetil pave-titlen. DetteDet var en kæmpestor risiko som Giovanni påtog sig. Det lykkeslykkedes dog Cossa i [[1410]] at blive udnævnt som pave under navnet [[Modpave Johannes 23.|Pave Johannes d. 23.]] Det første den nye pave gjorde var at tilbagebetale sin gode ven, Giovanni, ved at gøre ''Medici banken ''til den officielle bank for PavenPavedømet. Paven var frontfigur for kirken, og på daværende tidspunkt (starten af 1400-tallet) var kirken den absolut største og mest magtfulde organisation i verden, hvorfor Paven var den mest betydningsfulde kunde, man på daværende tidspunkt kunne have.

På trods af at [[Giovanni de' Medici]] havde gjort Medici-familien til den rigeste familie i Europa, kom han aldrig til at besidde nogen reel politisk magt i Firenze. Han holdt sig i baggrund af det politiske liv i Firenze, og på trods af sin store formue levede han i ydmyge rammer. Eksempelvis red Giovanni altid rundt på ryggen af et [[æsel]]. Giovanni sikrede dog, igennemved hans introduktionat afindføre et proportionalproportionalt skattesystem i Firenze, at familien opnåede stor popularitet i blandt hele Firenze's befolkningbefolkningen.

Efter [[Giovanni de' Medici]]'s død i 1429 overtog hans søn, [[Cosimo de' Medici]], ledelsen af familien og dens forretninger. Giovanni havde rådet Cosimo til ''ikke'' selv at opsøgesøge indflydelse indenforinden for bystyret, men derimod vente på, at hanandre ville blivetilbyde tilbudtham en førendeledende stilling indenfor bystyret i Firenze. Cosimo fulgte farens råd og valgte derfor, præcis ligesom hans far havde gjort det, at holde sig i baggrunden og overlade det til andre indflydelsesrige familier om at besiddebesætte de ledende stillinger indenfori bystyretbyens råd. Det kan godt være, at Cosimo ikke besad nogle officielleoffentlige stillinger indenfor bystyrettillidsposter, men alene i kraft af hanssin enorme velstand havdeformåede han dog formået at øgeskaffe hanssig indflydelse i byen. Således havde Cosimo stor indflydelse på hvilke personer, der fik de forskellige embeder indenfor bystyret. Så på trods af, at han ikke officielt besad nogle store embeder indenfor bystyret, så havde han store magtbeføjelser og havde dermed stor medbestemmelse på, hvad der forgik i Firenze.

En af de personer, som Cosimo offentlig støttede, var [[Filippo Brunelleschi]], som var [[arkitekt]], opfinder og entreprenør. Brunelleschi havde ofte været op at skændes med bystyret i Firenze, fordi han var meget radikal og nytænkende, hvad designangik andgikbygningskonstruktion, og han var derforudendesuden ikke klarparat til at gå på kompromikompromis med hansegne design og planervisioner. Derfor var diskussioner mellem Brunelleschi og bystyret ofte udmundetendt imed, at Brunelleschi var blevet smidt ud afeller selv havde forladt forhandlings-lokalerne. Cosimo havde dog set potentialepotentialet i Brunelleschi's ideer, og havde derfor hjulpet ham.

De nye radikale idéer, som Brunelleschi stod for, kom fra det [[Antikkens Rom|antikke romerrige]]. Interessen for det antikkegamle romerrige blev delt med CosimoRom, ogdelte sammenhan med Cosimo havde Brunelleschi studeret flere værker fra det antikke romerrige. Således havdevar Cosimode ogto Brunelleschi eksempelvissammen rejst til [[Rom]], hvorfor manat havdestudere studeretresterne flereaf historiskebyens bygningerantikke såsombygningsværker [[Pantheon]]som fx Parthenon. Det var ikke første gang, at folk havde studeretvist detinteresse for den antikke romerrigeromerske kultur, men det var første gang, at mannogen så grundigt og detaljeret havde studeret detog antikke,ladet somsig tilfældetinspirere varaf med Brunelleschiantikken. I [[middelalderen]] havde man nemlig anset det for fagligtfarligt at studere fortiden og dermed også antikken. Denne faretrussel havde gjort, at mange mennesker havde holdt sig væk fra selv at studere fortiden, og derforuden ønskede de heller ikke at blive belært eller præsenteret for det antikke. Blandt andet derfor havde Brunelleschi's nye idéer i starten svært ved at slå igennem. Cosimo påskønnede dog Brunelleschi's idéertanker, og han var selv en stor fortaler for at studere antikken. Derfor støttede Cosimo alle de kunstnere, der varrepræsenterede fortaler for denne "nye" form for kunst, der havde sin baggrund i det antikke. Foruden Brunelleschi talte denne rækkekreds af kunstnere som Cosimo offentligt støttede blandt andet ogsåandre [[Donatello]], [[Michelozzo Michelozzi|MichelozzoMichelangelo]] og [[Filippo Lippi]].

Cosimo havde sågar hjulpet disse kunstnere, før han selv blev leder af Medici-familien, altså før Giovanni døde i 1429. Dermed havde Cosimo blandt andet været en af de drivenedrivende kræfter bag, at Brunellechi i 1419 fik orderenordren med at designetegne byens nye børnehjem, ''Spedale degli Innocenti'', som endelig stod færdigfærdigt i 1426, og som stadig den dag i dag er et af Firenze's helt store varemærker.eksempler Dapå bygning i 1426 stod færdig blev den af befolkningen også modtaget med beundring, idet man aldrig havde set tilsvarende design ogrenæssancens arkitektur. Bygningen gjorde brug af søjler, som man ikke havde set siden det antikke romerrige. BygningenIndirekte var endviderebygningen med til at symbolisereunderstrege Medici-familiens nye magtposition i Firenze, idet at Brunelleschi jo offentligoffentligt blevvar støttet af Cosimo (og dermed også Medici-familien).

Dette skulle dog ikke være det eneste værk af BrunellechiBrunelleschi, som både var med til at understrege Medici-familiens nye magtposition i Firenze og Brunelleschi's geniale evner indenforsom arkitektur og bygnings-konstrueringarkitekt. Brunellechi havde nemligAllerede i [[1420]] havde han fået til opgave at konstruere kuplen på [[Cattedrale di Santa Maria del Fiore|Firenze's katedral]], og igen havde Cosimo været en afgørende faktor for at Brunelleschi havde fået orderenopgaven. DetteDet var i sandhed en enorm opgaveudfordring, idet detkuplen ville ende ud med at blive verdens dengang største kuppel. KatedrallenKatedralen havde været en afskamplet på Firenze's helt store skampletter, idet at man i overmere hundredend året århundrede ikke havde kunne finde en løsning på, hvordan man skulle konstruere den sidste del af katedrallenkatedralen, nemlig kuplen. Man havde således stået medhaft en katedral-bygning, somder ikke kunne gøres helt færdig, fordi man havde væretundervurderet overambitiøseopgaven mht.med kuplensat størrelsekonstruere så stor en kuppel. MangeFlere tideligereandre arkitekter havde måtte opgive,opgivet; men BrunellechiBrunelleschi var sikker på, at han kunne løse opgaven. Cosimo fulgte derfor Brunellechi's arbejde med stor interesse, og han kunne derfor se, at projektet gik fremad, og at det så ud til at Brunelleschi kunne fuldføre den store opgave. På grund af byggeriet størrelsesordenstørrelse, så var det dog en langsommeliglangvarig proces som var meget tidskrævende.

I [[1433]] var rivaliserende familier i Firenze, bl.a. Albizzi-familien og Strozzi-familien, blevet trætte af Cosimo's stigende indflydelse og magt over Firenze. Denne magt var steget på trods af, at Cosimo ikke besad nogle statslige embeder. Disse såkaldte "''anti-Medici-fjendtlige kræfter''" satte derforfik Cosimo i fængselarresteret og anklagedefængslet hamunder anklage for højforræderi. CosimoVed undslapat dogbestilkke fangeskabetvagter somm. følgefl. aflykkedes vellykketdet bestikkelsedog afCosimo vagterat m.fl.slippe Herefterfri flygtedeog Cosimoflygte væk fra Firenze. Dette bevirkede, at Brunellechis kuppel-byggeri midlertidigt blev standsetafbrudt, idet Cosimo også økonomisk var en af de helt storeBrunelleschi's støtter. afDa Brunellechi.Mediciernes Efteroverhoved Cosimosvar flugtvæk begyndte Firenzeen atnedgangsperiode gåfor ind i en nedgangsperiodeFirenze. Medici-familien havde været en af de helt store drivkræfter bag Firenze's fremgang. Derfor besluttede man blot et år efter Cosimos flugt fra byen at tilbagekaldekalde ham tilbage. Man tilbød Cosimoham en officiel titel, som i bund og grundreelt betødmedførte, at han blev enevældig hersker af Firenze. HerpåHerefter kunne Brunellechi på ny genoptage arbejdet med kuplendomkirken, og i 1436 stod kuplen færdig, og katedralen var dermed klar til indvielse. [[Cattedrale di Santa Maria del Fiore|Firenze's katedral]] er i dag byens vartegn og en stor turistattraktion. BrunellechisBrunelleschis banebrydende arbejde sættes i perspektiv af, at kuplen forblev den største selvbærende kuppel helt frem til 1881.

Cosimo stod bag endnu en ikonisk bygning i Firenze, nemelignemlig [[Medici Paladset]], som han i 1444 bestilte af en anden kendt arkitekt, [[Michelozzo Michelozzi]]. Den dag i dag står Medici Paladset stadig i nogenlunde samme stand, som det blev opført i tilbage i midten af 1400-tallet. Paladset afslører endvidere også Cosimos store kunstinteresse, idet dette palads stadig indeholder nogle af de kunstværker, som Cosimo i sin tid bestilte, eksempelvis [[Fresko|fresko-malerier]] af Medici-familien selv. I paladset stod også [[Donatello|Michelangelo]]s berømte bronzestatue ''David'', der dog blev flyttet i forbindelse med Medici-familiens flugt fra Firenze i 1494.

Cosimo døde den 1. august 1464. Han blev afløst af hanssin ældste søn, [[Piero I de' Medici]], som hurtigt fik tilnavnet "''il Gottoso''" (den gigtsvage). Dette tilnavn refererede til den [[gigt]]sygdom han led af, og som førte til hans død i 1469, blot fem år efter magtoverdragelsensenere. Pieros korte magtperiodetid ved magten var karakteriseret ved, at han i store træk blot fulgte den kurs hans far, Cosimo, havde lagt. Han førte dog en hårdere kurs mht. ''Medici Banken'', idet han begyndte at tilbagekalde nogle gamle lån, som banken tidligere havde udstedt. Disse lån var præget af stor usikkerhed, og derfor førte tilbagekaldelsen af lånene til, at mange af lånernelånere gik [[konkurs]]. Dette medførte, at hadetuviljen tilmod Medici-familien blev størrevoksede. Piero var i løbet af sin regeringsperiode udsat for et [[attentat]], som dog blev afværget af Pieroshans egen søn, Lorenzo.

[[Lorenzo de' Medici]] var Pieros ældste søn, og det var derfor ham, der overtog magten efter farens død i 1469. Lorenzo's bror, [[Giuliano de' Medici|Giuliano]], agerede dog som medhersker. Selvom Lorenzo - og broren - reelt fungerede som enevældig hersker af Firenze (sammen med Giuliano), så var det ikke en titel han officielt havde fået. Bystyret i Firenze havde karakter af et demokrati, men i kraft af Medici-familiens position i byen, kunne Lorenzo anvende sig af metoder såsom bestikkelse, trusler, giftemål eller sågar selv udvælge de embedsmænd, der sad i bystyret. Derfor fungerede Medici-familiens overhoved (altså Lorenzo) reelt også som hersker af Firenze. Disse metoder havde Lorenzos far og farfar ogsåhavde anvendt lignende metoder til at skaffe sig overherredømmetog fastholde herredømmet over byen,; men tilsom forskelnoget fra hans forfædre, sånyt blev de andre rivaliserende familiers politiske frihed for alvor indskrænket under Lorenzos styre. Der har altid fundet magtkampe sted i Firenze mellem rivaliserende familier, og Lorenzo's regeringsperiode var da heller ingen undtagelse.

De mange magtkampe mellem debyens rivaliserendestore familier havde lært Lorenzo vigtigheden af at have mange loyale venner og til opnåelse heraf handlede Lorenzo med vennetjenester. På trods af Lorenzos store netværk, var der dog stadig magtfulde kræfter, der ikke kunne stilles tilfreds og ville af med Medici-familien. Det drejede sig især om Pazzi-familien, som var Firenzes næstrigeste familie. Pazzi-familien fik opbakning fra Paven ([[Pave Sixtus IV]]), der ønskede at skille sig af med Medici familien af flere årsager. For det første var Paven dybt forgældet til Medici-familien, og derudover stod Lorenzos kærlighed til en ny og mere radikal form for kunst i stærk kontrast til de kirkelige værdier. Pazzi-familien viste godt, at det ikke var nok at dræbe kun Lorenzo, idet hans bror, Giuliano, i så fald bare kunne overtage familievirksomheden. Derfor var man nødt til at dræbe dem begge samtidig. Man valgte, at attentatet skulle finde sted i [[Cattedrale di Santa Maria del Fiore|Firenze's katedral]], mens både Lorenzo og Giuliano begge overværede en gudstjeneste. Attentatet fandt sted i 1478, og her lykkes det kun sammensværgelsen at dræbe Giuliano, -mens Lorenzo overlevede. En stor del af Firenzes befolkning overværede attentatforsøget i katedralen den dag. Forfærdet over hvad de havde overværet, tillod de efterfølgende Lorenzo at straffe de skyldige familier hårdt. Der var dog stadig kræfter udenfor Firenze, der ønskede Lorenzo død, eksempelvis Paven. Det lykkes dog Lorenzo efterfølgende vha. gode diplomatiske evner, bestikkelse og ikke mindst hans store netværk af loyale venner at slutte fred med disse fjendtlige kræfter.

Personligt var Lorenzo meget fascineret af den nye og mere radikale form for kunst, som herskede i Firenze på daværende tidspunkt. Det var den kunstartstil som specielt [[Sandro Botticelli]] stod bagrepræsenterede. DenneHan kunststilog varhans iligesindede højerekollegers gradkunst var både inspireret af fantasienantikken og lysterne,af ogsamtiden. disseSom portrættereksempel hentedekan oftetjene deresbilledet motiverPrimavera fra(Foråret) [[hedenskab]]en.af EksempelvisSandro kanBotticelli, mander nævnesymbolsk billedetprøver ''Primavera''at afskildre Botticelli,den somspirende anvendteårstid med en stribe kvindeskikkelser - herunder den romerske gudindekærlighedsgudinde [[Venus (og hendes kollega forårets gudinde)|Venus]], Flora. Sidstnævnte malet som motiven særdeles samtidig ung kvinde i en prægtig blomstersmykket kjole. Kirken var ikke tilhænger af afbildninger af andre religioners guder, men Lorenzo holdt hånden over "sine" kunstnere og beskyttede dem. Kirken så helst, at man som kunstner enten anvendte kristne motiver eller malede portrætter. DettteDette skabte store problemer med kirken og [[Pave Sixtus IV]], der som derfor i sidste endenævnt valgte at støtte Pazzi-familien i forsøget på at udryddestyrte Lorenzo og Medici-familien. Omendfra Pavensmagten. største problem med Medici-familien nok havde at gøre med den store gæld.

Lorenzo mistede under sin regeringsperiode grebet om familievirksomheden, ''Medici Banken'', og her tilhertil kom, at hans farfar, [[Cosimo de' Medici|Cosimo]], havde brugt rigtig mange midler på hanssine byggeprojekter og kunstværker. Således kalkulerede Lorenzo i 1471, efter at have gennemset regnskaberne, at man havde brugt 663.000 florins siden 1434 på velgørenhed, bygninger og skatte-betalinger. Dette var et astronomisk højt beløb, som i dag ville svare til 460 million [[Amerikanske dollar|USD]] eller 2,6 milliarder [[Danske kroner|DKR]]. På grund af Medici-familiens store forbrug på velgørenhed mm, og Lorenzo's samtidige manglende fokus på familievirksomheden, som i øvrigt resulterede i yderligere tab, så var Medici-familiens familieformuenfamilieformue blevet reduceret betragteligt. Det hjalp endvidere hellereheller ikke på den økonomiske situation i familien, at Lorenzo havde brugt en formue på sine børns uddannelse. [[Piero II de' Medici|Piero II]] havde fået en dyr uddannelse, som gjorde ham i stand til at overtage familievirksomheden efter Lorenzo, mens Lorenzo ligeledes havde brugt en formue på, at hans anden søn, [[Pave Leo 10.|Giovanni]], allerede i en alder af blot 13 kunne kalde sig [[Kardinal (katolske kirke)|kardinal]].

Med døden af [[Piero II de' Medici]]'s død i 1503 blev [[kardinal]] [[Pave Leo 10.|Giovanni de' Medici]] <nowiki/>udnævnt til familiens overhoved. Giovanni var den næstældste søn af Lorenzo og dermed også Piero II's bror. Han var ligesom resten af Medici-familien flygtet fra Firenze, og i 1503 befandt han sig i [[Rom]]. Det samme år, i 1503, blev der udnævnt en nye pave, [[Pave Julius 2.|Pave Julius d. 2.]]. Dette paveskifte skulle vise sig at være meget belejligt for Medici-familien, idet at Pave Julius var en nær ven af familien (faktisk en fjern slægtning til Medici-familien). Med hjælp fra Paven lykkes det Giovanni i 1511 at mobilisere en stor hær, og sammen med sin yngre bror, [[Giuliano de' Medici|Giuliano]], marcherede Giovanni nu imod Firenze for at tilbageerobre byen. I Firenze begyndte man derfor at mobilisere en stor styrke under ledelse af militærstrategen [[Niccolò Machiavelli]], som ønskede at beskytte Firenze imod "Medici-diktatur". Giovanni og hans hær var dog opsat på at tilbageerobre Firenze for enhver pris, og derfor var deres fremmarch gennem Toscana yderst blodig. Derfor valgte ledelsen af Firenze at overgive sig til Giovanni, idet at Giovanni's hær var i massiv overtal sammenlignet med den hær Firenze havde nået at mobilisere, og man ønskede derfor ikke at se et blodigt opgør om byen. Medici-familien havde dermed på ny generobret magten i Firenze, men deres volddige fremmarch gennem Toscana havde dog gjort, at næsten hele befolkningen var fjendtligefjendtligt stemte overfor Medici-familien.